frugttræer

Efter anvisninger efter et plantecenters "gartner" fik vi at vide at vi skulle plante frugtræerne, så pode stedet var en håndsbredde under jordoverfladen.
Kunne så efterfølgende læse på deres hjemmeside at podestedet skulle være over jorden, dette står der så også på mange andre hjemmesider.
Kan man grave træerne op igen og plante dem om, 5 uger efter de er plantet?
3 æbletræer med hurtigvoksende stammer
1 æbletræ med langsom voksende stamme
1 blommetræ jubileum

mvh johnia

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Podestedet skal være 10...15 cm over jorden.
Hvis de kun har stået 5 uger kan du godt omplante dem.

Bent.
Nu er det jo ikke nødvendigt at grave træet helt op og begynde forfra. Det skal jo bare løftes en 10-20 cm. Du kan nøjes med at stikke en greb i (ikke en spade, der skærer de små rødder over) lige uden for rodklumpen du plantede og vippe op. Så kan du træde lidt jord ned. Det gør du hele vejen rundt og så har du fået løftet træet tilstrækkeligt, med mindre du har sat podestedet nede ved grundvandet :-)
tak for svar. vil prøve at løfte træerne, det burde ikke være så svært da jorden er meget løs omkring rødderne, men var bare lidt bange for at skade de "nye" rødder.

mvh johnia

Oplysningerne fra plantecenterets "gartner" kan sagtens være korrekte, men en rigtig gartners rådgivning vil altid være at foretrække, så hvis podestedet kommer op i fri luft, er der ingen skade sket.
Træer podet på vildstamme må gerne plantes med podestedet under jordoverfladen, men er træerne podet på en svagtvoksende grundstamme, skal podestedet ubetinget være over jorden.
Frugttræerne bør ikke gødes førend du har høstet den første kasse frugter. Undgå gødning med stort indhold af kvælstof idet træerne kvitterer med en stor modtagelighed for frugttræskræft. Har du mistanke om at jorden er sur, bør du give træerne en håndfuld kalk.

Mvh. Christian

tak for svar.
De er plantet i temmelig meget sandet jord, jeg tænkte ellers på at smide noget kompost jord ned omkring rødderne, når jeg alligevel skal løfte de 2 træer uden hurtig voksende stamme.
Hvad er egentlig forskellen på en hurtig voksende stamme og en vildstamme?

mvh johnia

Annonce
Formuleringen i mit seneste indlæg kan udlægges som om jeg var gartner, hvilket ikke er i
overensstemmelse med fakta. Beklager ordlyden.  

Alle planter vil elske at få kompostjord, så giv plantestedet et pænt lag topdressing. Er
jorden meget sandet vil en klump ler i plantehullet gøre underværker.

En vildstamme er pr definition en frøstamme (stikling) oftest af malus sylvestris, dvs
vildæble/skovæble/skovabild. Normalhøjde 6-8 m.
Hurtigt voksende grundstammer når en højde på 70-100 % af vildstammerne.

Æbletræer på svagt voksende grundstammer, egner sig almindeligvis ikke til sandede jorder, da rødderne ligger i jordoverfladen.

De mest benyttede grundstammer:
A2 er en kraftigt voksende stamme der kan stå selv. Tåler hård frost og bliver ca. 5 m
højt.
MM 106 har en sluthøjde på ca. 3,5 m og kan stå uden støttepæl. (Meget modtagelig for
skurv).
M26 giver et ca 3 m højt træ. Benyttes ofte i plantager på grund af højden. Kræver en
støttepæl eller espalier.
M9 har en sluthøjde på ca. 2,50 m. Er velegnet til krukker og terrasser. Den har en svag rod og kræver opbinding til pæl eller espalier.

M- og MM-stammer er udviklet hos East Malling Research i England, og er de mest brugte herhjemme. Der findes også A, J, P, B, MAC og O som er udviklet i henholdsvis Sverige, Finland, Tyskland, Polen, Rusland og USA.

Grundstamme.........Mindste planteafstand
Frøstamme.............12 m.
A2..........................10 m.
MM106...................5 m.
MM106...................5 m.
M26.......................5 m: opbinding.
M9.........................4 m: opbinding.

Er dit lokalområde hærget af frugttræskræft, bør du overveje at få fat på et eksemplar af
'Bittenfelder Sämling' fra Württemberg. Brugt som grundstamme, har denne ry for at kunne modstå kræftangreb.

Nyttige link
Råd om frugttræer
Grundstammer til æbler
Bernstorff Slotshave Espalierformer og formede træer i Gartneriområdet
Sygdomme i kernefrugter


Mvh. Christian

Takker mange gange for fyldest gørende svar

mvh johnia

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis