Hej
Jeg håber at du får dette svar inden du får lavet denne kæmpefejl med styring af din gulvvarme.
Det er en klassisk fejl at styre sin gulvvarme med en returventil. Som tommelfingerregel i brancen må man ikke styre en gulvvarmekreds med en returventil i rum over ca. 10 m2., og det er der naturligvis en meget god grund til. Når du styrer temperaturen via en returtermostat reagerer termostaten jo ud fra vandtemperaturen. Dvs. at den kun måler temperaturen ved gulvvarmekredsens afslutning og ikke på nogen måde har kontrol med fremløbet på kredsen.
Det korte af det lange er at hvis du benytter dig af denne styring af din gulvvarme, vil eksembelvis den første halvdel af din kreds nå at blive afkølet inden temperaturen er faldet tilstrækkelig i returinden til at returtermostaten reagerer og åbner, hvorved der lukkes nyt varmt vand ind i kredsen. Det vil du typisk kunne mærke på dit gulv ved at der i den ene ende af rummet er tilpas varmt, men i den anden ende er lunkent eller decideret koldt. Det kunne jeg også bedst forestille mig er problemet med dine eksisterende gulvvarmekredse som jo også er styret af returtermostater, dog vil dette igen være afhængig af kredsens længde.
Den eneste rigtige løsning er at monterer en shunt evt. med trådløs rumtermostat. Denne løsning er dyr, men er den eneste rigtige. Returtermostaten vil ikke fungerer og vil dermed kun give en ukontrolérbar og elendig varmekomfort.
Mvh. en fagmand