Lyd på kontoret...

Hejsan.

Jeg er jo i den heldige situation, at jeg kan klare langt de fleste af hverdagens arbejdsopgaver fra mit hjemmekontor på 1. sal. Det sparer mig for 40 minutters transport og 2 liters benzinforbrug hver dag - udover at jeg må ryge, prutte og spise jungleskrå uden at nogen brokker sig

Jeg har naturligvis musik til arbejdet - et Sony plastic-anlæg, som indtil i dag har spillet glimrende ud af et par tudsegamle Beovox 1000 højttalere fra 196x.

Jeg har længe haft et sæt B&O Red Line 45 stående - med afbrændte diskanter - og nogle diskanthøjttalere, som bare lige skulle monteres i Red Line'erne. Typisk mig

I dag fik jeg så endelig sat diskanterne i resten af højttalerne, fik sat dem op på væggen, og det lyder jo helt fantastisk (ikke hvad vi tilbage i 90'erne ville betragte som autentisk hi-fi, men det virker).

Problemet er bare, at det lille Sony-anlæg slet ikke kan 'fylde højttalerne'. Bevares, der kommer da lyd ud af dem, men selv når volumen står på kl. 3, spiller de bare lidt højt. ØV! Ville faktisk gerne kunne blæse øregangene rene.

Så jeg overvejer seriøst at hente den Kenwood forstærker ned, jeg har stående i skunken. Den har dårlige kontakter på indgangssiden, men med lidt kontaktspray, og hvis man kun vælger en enkelt indgang, går det nok. Og så har den nominelt 2 x 110 watt, og det er ikke 'skulder-watt', den kan virkelig levere varen

Jamen hvad så med højttalerne, de kan jo kun tåle 45 Watt...

Gu' kan de ej, de kan tåle langt mere, så længe det er rent, og det er det, når forstærkeren kan levere 110 watt (hvad den i øvrigt aldrig kommer nær at sprøjte ud).

Det, der brænder højttalere af, er, når man spiller for højt med en lille forstærker. Så begynder den at 'klippe', altså forvrænge signalet, og de skæve toner ryger lige ud i diskant-højttalerne og ødelægger dem.

En ordentlig størrelse forstærker leverer rene signaler, det kan de fleste højttalere klare, også selvom det er lidt over deres nominelle effekt.

Hvor vil jeg så hen med det her indlæg? Ingen vegne, ville bare lige fortælle en lille historie fra de varme (højttaler)lande

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Da du jo plejer at være en fornuftig mand, oven i købet ryger som jeg selv, ved du jo også, at der er flere stillinger på volumenknappen end bundgas. Det eneste jeg ikke er enig med dig i er, at det kan læses som at bare forstærkeren er stærk nok til at spille rent. så sker der ingen skade. Hvis højttalerene begynder at forvrænge kan det også være fordi de har nået deres max, og så skal der ikke skrues mere op.

Hvorfor kom jeg lige på at skrive dette her? Fordi vi engang til en fest skulle forlænge nogle højttalerkabler og derfor satte almindelige 220V stil på, så de var lette at samle og skille..... "forstærkeren" på Studstrupværket leverede garanteret en flot ren sinuskurve, men det var højttaleren sgu ligeglad med. Den ville ikke mere.

Tak for historien.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Jamen du har da ret. En 45 watts højttaler kan ikke i længden tåle, at man hælder 130 watt i den.

Men selv når man synes, man virkelig fyrer den af en festlig aften, er den vedvarende, gennemsnitlige effekt sjældent over måske 25 watt. Bevares, trommeslag og en solid gulvbas kan sagtens komme op omkring 50 - 75 vatt i spidserne, og det kan i grelle tilfælde få basenhederne helt ud i yderpositionen og i værste fald ødelægge dem.

Men jeg har hørt om langt flere tilfælde, hvor man med en (for) lille forstærker har ødelagt diskanterne, fordi det forvrængede bas-/mellemtonesignal ryger lige igennem delefilteret og op til de følsomme enheder, som normalt kun får en brøkdel af den samlede effekt. De Red Line, jeg lige har genoplivet, havde begge haft samme oplevelse. Diskanterne havde jeg fra et andet sæt (Red Line 60), som led af en typisk B&O sygdom - gummiophænget omkring de passive enheder (en stålplade, som bare kunne svinge med).

Da jeg var i skunken i går, fandt jeg forresten lige et sæt Beovox S30, som jeg har købt på kræmmermarked på et tidspunkt... og glemt alt om. Igen typisk mig. Gad vide, hvor jeg får plads til dem henne en dag...?

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Vil så også retfærdigvis sige, at den eneste grund til at man oplever smuldrede gummiophæng på B&O-højttalere er, at vi her taler om enheder, som er 20 - 25 år gamle. Det konsumer-elektronik, vi køber nu om dage, er jo ikke beregnet til at holde mere end 3 - 4 år. Så når man tager den gamle Beogram 3000 grammofon (1970), kobler den til RIAA-indgangen på Beocord 2000 De Luxe spolebåndoptageren (1968) og hører lyden gennem de små Beovox 1000 højttalere (196x), så er man næsten på Teknisk Museum. I hvert fald taler vi om et lille mirakel, og et stort 'thumbs up' til dansk kvalitets-kram

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis