LCD kontra LDP...
Det bliver lidt langhåret nu...
Den gamle projektor, vi havde, InFocus'en - og flertallet af de nogenlunde betalelige, der findes på markedet lige nu - er LCD-projektorer. De har en skærm a'la den, der sidder i en almindelig mobiltelefon, med 3 farver flydende krystaller, som lyset fra pæren projicerer ud igennem. Det giver et roligt billede, men ikke så skarpt, og farverne er ikke så naturtro.
En ifølge eksperterne bedre teknik er LDP, som vores benytter. Her roterer en skive med 3 farvefiltre rundt, så hvert billede består af 1/3 tid med hver farve. Billedet skabes af en skive med 800 x 600 (i vores opløsning) bittesmå spejle, som styres piezoelektrisk til at reflektere præcis den rette mængde lys på det rigtige tidspunkt.
Det skulle (igen ifølge eksperterne) give et bedre billede end LCD. Vi er nu ikke overbeviste. Farverne er bedre, ansigter gengives perfekt, og der er ikke de samme 'spøgelser' i mørke områder, som vi så tidligere.
Til gengæld er hver pixel mere tydelig, der er en lille, sort kant om hvert eneste billedpunkt. Det er ikke så markant på billedet herunder, men dog synligt:
En anden spøjs ting ved LDP er, at hvis man flakker lidt med øjnene, eventuelt blinker mens man skifter synsfelt, så kan man se, at billedet er delt op i de tre farver. Prøv at tage en clockradio med røde tal og vip den hurtigt et par cm. frem og tilbage... det er lidt samme effekt.
Ingen tvivl - vi er rigtig glade for det nye legetøj, men det har også sine små 'fnytter'
