Filter på Privat vandboring

Hejsa alle sammen.
Da vi er i gang med at købe en nedlagt landejendom, med egen vandforsyning, og vi altid har boet i byen med vandværks vand, har jeg et par spørgsmål. Der er på landejendommen pt. problemer med vandet, der kommer ikke rigtig noget ind i huset. Det som problemet i grove træk er, er at der ikke kommer ret meget vand ind i huset, altså der er ikke meget tryk på vandet. Sælger, har oplyst at de inden for det sidste stykke tid har haft en vvs'er ude og "blæse rørene rene" og det har givet lidt mere tryk på vandet.

Nu har de så forud for salget haft en ude og kigge på det, og efter deres udsagn har de som sagt fået af vide at det er filteret i bunden af stigerøret (altså det første som grundvandet møder) der er stoppet til. De kalder så dette filter for "sandfilter" men er jeg helt forkert på det, hvis jeg mener at sand filteret er det som vandet bliver pumpet igennem efter suge pumpen, for at rense vandet for okker  ??

Høre gerne folks forklaringer, evt. link til tegninger af hvordan en boringer er skruet sammen, samt gerne en ide om hvad sådan noget koster, da det jo skal indregnes i vores budsum.

På forhånd mange tak 
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Allerførst vil jeg sige at et evt. filter i en boring ikke bør have noget med trykket at gøre - det er der vel en hydrofor tank der holder ?

Men hvis problemt er at der efter et stykke tid ikke er tryk nok, så tyder det på at pumpen ikke kan levere nok til forbruget - og hvis det viser sig allerede ved åbning af 1 vandhane, så ville jeg konsultere en brøndborer og høre hans mening.

Men problemer med egen vandboring kan der være nok af - jeg ville også få taget en vandprøve, både for at teste for kemikalierester, men sandelig også for mineral sammensætning.. Det kan løbe op hvis der skal vandbehandlingsanlæg på.. Og i værste fald kan man risikere at boring bliver lukket af kommunen..

Hvor sidder grundvandspumpen ? Inde - ude i toppen eller nede i bunden af boringen ?
Hvis i kan komme til den, så kan der jo laves en tryk / flow måling på den, for at se om problemet er før eller efter pumpen..


 Skal det gøres ordentlig - skal du gøre det selv

 Lidt om mig her

Hej Kamb.

Tak for et hurtigt svar.

Som sagt er jeg meget uvidende inden for privat borring, da jeg er vokset op i byen, med vandværks vand
Overstående oplysninger er udelukkende nogle jeg har fået fra sælger (Som kun bebor ejendommen lige pt. da det egentlig er et dødsbo)

Som sagt skulle de have haft en brøndbore ude, som skulle have fortalt dem at problemet var filteret i enden af "sugerøret"?! Hvorvidt dette er rigtigt, eller rigtig gengivet til mig, er jeg meget usikker på.

Tror helt sikkert pumpen kan levere nok til forbruget, da det er et pludselig opstået problem.
Kan det være hydrofor tanken der er kommet skidt i??

Har forlangt en vandprøve inden køb, så regner jeg med de får taget i næste uge.
Grundvandspumpen, skulle være en sugepumpe, placeret i en mindre nedsænket brønd, midt i gårdspladsen.

Kom frisk med flere meninger
Hej,

Ja jeg er jo så vokset op på landet hvor hovedparten har egen boring - og sagt med det samme, det kan blive en kostbar affære..
Hvad er der af mulígheder for at komme på anden forsyning ? evt. en nabo der har kapasitet nok ?

hvis det er fordi at den sander til i sugespidsen, så ved jeg ærlig talt ikke hvad man gør - i yderste konsekvens laver man nok en ny boring.. Men de kan være lavet på meget forskellig vis.. Ved du noget om dybden ? er det en brønd hvor man kan komme ned i bunden ? kunne man hæve suge spidsen - hvis nu vandet var 2m op af røret, så kunne det jo hæves 1m uden problemer..

Men vent evt. på svar på vandprøven, det kan være at sandet er det mindste problem..


 Skal det gøres ordentlig - skal du gøre det selv

 Lidt om mig her

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis