Harpet grus under terrændæk ?

Hej. Nu bliver jeg snart færdig med at grave overflade jord væk hvor vores nye hus engang skal stå, og så skal jeg til at have lavet min "sandpude" så gulvhøjden i sidste ende bliver rigtig.

Sandpuden laves så den går ca. 1.5 meter uden for huset således at der bliver et arbejdsområde med fast grund hele vejen rundt. Efterfølgende skal der graves gennem sandpuden til fundament. I det ene hjørne skal der fyldes ca. 55 cm grus på. Jeg kan forstå at harpet grus er det de fleste bruger, mit spørgsmål er nu, om 55 cm harpet grus "kan stå af sig selv" når nu jeg graver ud til fundament, eller om det vil skride sammen ?

Er der andre/bedre alternativer til harpet grus ?

Jeg har tænkt mig at stampe med en 250-kilos pladevibrator pr. ca. 20 cm lag. Lyder det fornuftigt ?

 Henning, Lolland

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg er ikke specialist på grus. men det er næppe harpet 0-4 grus der er det mest brugte. Fordi det er dyrt.
Snare betongrus 0-9
Men jeg har set nogle anvende stabilgrus til formålet..

Prøv at ringe et par grusgrave op og lad dem forklare om deres produkters anvendelsmuligheder.
Hej hbox. Tak for dit svar.

En af de ting ved alt dette som gør mig lidt forvirret, er at der tilsyneladende findes mange navne for den samme slags grus. Harpet grus i min lokale grusgrav er 0-8 mm og faktisk noget nær det billigste jeg kan få. (Bortset fra "bundgrus" som blot er "uharpet" grus taget direkte fra brink og derfor kan indeholde halvstore sten.)

Angående stabilgrus (0-32mm) så er jeg bange for at det bliver lidt noget bøvl at grave i, når renden til fundamentet efterfølgende skal graves.....

 Henning, Lolland

De mange navne er måske rigtigt. Men det handler om kornstørrelser.

Harbet grus betyder at det er sorteret sålesdes at det kan leveres med ensartet fra gang til gang.
En velgradueret kornkurve betyder at f.eks. i grus 0-4 er den optimale kornfordeling således at det hænger bedst muligt sammen.

Strandsand har stort set kun 1 kornstørrelse. Det er såkaldt enskornet og kan ikke vibreres/bankes sammen.

Det er ikke harpningen så meget der er af betydning, mere hvad materialet kan bankes/vibreres sammen til.
Der findes målemetoder som fastslår hvior hårdt et materiale er kompakteret.

Men for at gøre en kort historrie lang:
Stabil grus kan bankes sammen så det næsten fremstår betonagtig. (det er det iøvrigt næsten osse, der mangler blot cement)
Og strandgrus som overhovedet ikke kan vibreres.
Du skal finde noget derimellem. :o)

Gå i flæsket på den lokale grusgrav, de må forklare sig. Og den rendegraverføre der skal grave renderne må osse vide noget om den sag.
Tak for dit uddybende svar.

Jeg har nu snakket med de lokale fagfolk. Jeg skal benytte det som min lokale grusgrav kalder harpet grus 0-8mm også kaldet: betongrus (i hvert fald her på lolland)

Jeg skal ikke forvente at det kan stå af sig selv i mere en ca. en halv meters højde, så i mit dybe hjørne kan det skride lidt, men det skulle i praksis ikke være det store problem.

Vognmanden tør ikke køre på stampet harpet grus, og eftersom jeg ikke kan vibrerer gruset i tykkere lag end 20 cm ad gangen, skal der altså flyttes en del grus fra aflæsningsstedet til der hvor det skal bruges. Jeg har lånt en mini-læsser til formålet.

Der kommer 50 tons harpet grus imorgen til at starte med... - Det bliver en lang, hård og fantastisk weekend :-)

 Henning, Lolland

ja den er sgu go' du min DJ jan ka' tajahakachiikamodo...

 Henning, Lolland

Nå, det var så ikke helt så nemt endda.

For at gøre det kort: man kan ikke stampe harpet grus i de tykkelser jeg skal bruge, og jeg får ikke harpet grus til at stå i 50 cm højde. Her skal man bruge lergrus. (Jeg har ikke fået en bedre betegnelse end det)

- så jeg flytter de to læs harpet jeg allerede har fået, og får køret lergrus på i stedet på mandag....

 Henning, Lolland

Det er vel det vi jyder kalder fyldsand.

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

Det er ikke nemt at være selvbygger?
Men lærerigt?

Men det er for svagt at grusgraven og/eller vognmanden ikke kan rådgive dig ordentligt.
Specielt vognmanden vel. Normalt ringer man jo bare til vognmanden og fortæller hvad man skal lave. Så anbefaler og leverer han det rigtige 1. gang,
Spark han over skinnebenet næste gang du møder ham. Med rendegraverev. Hø-hø.
Hej Hpox. Du har helt ret, men i dette tilfælde må jeg nok tage ansvaret på egen kappe.

Jeg havde ikke fortalt grusgraven at det skulle stampes i en halv meters højde. Derudover havde entreprenøren første gang sagt at jeg skulle bruge "lergrus" fra den lokale gruskrav. Da jeg så ringer til grusgraven siger de at de ikke har noget der hedder "lergrus" hvorefter jeg forklarer hvad jeg skal lave og de siger at harpet grus 0-8mm er det jeg skal bruge, (uden dog at kende lagtykkelsen) - så det er det jeg bestiller...

Så viser det sig, at der findes endnu en "lokal grusgrav" som jeg ikke havde kendskab til (selvom jeg har boet her i 9 år) og denne grusgrav er fuld ud i stand til at levere "lergrus" eller sikkert det som Flemming herover kalder fyldsand.

Så der har været lidt misforståelser. Det har kostet 36 tons harpet grus og en times arbejde med at flytte det, men nu ved jeg en del mere om sand, fyld og etablering af terrændæk, og har ikke mindst fået snakket med en masse fagfolk, så det er ikke så galt endda. - og som du skriver: meget lærerigt. Det er (indtil videre) stadig fedt at være selvbygger...

 Henning, Lolland

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis