Hej
Er ganske ny i dette forum, men håber indlægget er havnet det rette sted

Har for ikke så lang tid siden købt en opel astra 1,6 caravan fra 1995. Med gamle biler følger der altid reparationer, og jeg tror snart, jeg får brug for den første...
Jeg gik i stå på en lille vej med dårligt udsyn, men det kan jo ske - jeg kunne så bare ikke starte den igen! Motorlampen lyste, og den virkede bare druknet - selv om jeg altså kun havde prøvet at starte den en enkelt gang. Fik den i gang igen efter 10 min. For et par dage siden skete det så igen. Ville lige prøve at undgå for meget mudder at parkere i, og den gik i stå (naturligt), men igen nægtede den at starte. Da vi skulle hjem en time senere var der ingen problemer.
Det er jo så ét problem, som min ellers flinke mekaniker har svært ved at give en 'diagnose' på. Han syntes, jeg skulle køre videre lidt, så det måske blev nemmere at se, hvad problemet er. Oven i det synes jeg den lugter for meget af benzin - både når jeg starter og når jeg stiger ud af bilen (men lugter ikke i kabinen). Lugter heller ikke, når den bare står stille. Synes ligeledes den bruger for meget benzin - gætter på den kører 10 km på literen.
Bortset fra det kører den fint, og den hakker ikke - men bare tanken om at gå i stå i et lyskryds i myldretid, er mere end jeg kan holde til - og så er jeg heller ikke tryg ved benzinlugten. Den ser ikke ud til at lække benzin, men der er dog en pæn slat rust ved benzindækslet - ved ikke, om det kan have betydning?
Nå, det blev alt for langt - hvis I ikke allerede har gættet det, så er jeg total bil-blondie...

Skulle der sidde nogle derude med et kvalificeret gæt? Eller kan det som min mekaniker siger være mange ting...?