Gulv og vægge i kælder

Vi er gået i gang med renovering af kælderen i et nykøbt hus - og da vi overtager huset kan vi se at der er noget skimmel på to vægge i kælderen hvor der har stået møbler op ad væggen. Det er som om der er en tendens til en opfugtning i væggene fra neden, på ca. 25-30 cm (det er hovedsageligt vægge midt i kælderen - altså ikke vægge ud mod jorden).

Vi er nu igang med at pille alt ned i kælderen (bla. cellutex vægge og gulvtæpper) og kommer til at stå med de rå mure og et beton gulv.

Vi har sat en affugter op, og sætter varme på kælderen (når vi lige får gang i radiatoren). Derefter vasker vi de befængte områder ned.

Vi skal så have ordnet vægge og gulve i kælderen. Umiddelbart tænker vi at vi skal have så lidt som muligt op, og at væg og gulv skal have mulighed for at ånde. Men hvordan gør vi nemmest det?

Er det ved at pudse væggene op og male de rå pudsede vægge og gulvet - eller findes der en form for gulvbeklædning der tillader gulvet at ånde?

Eller har I andre ideer?

Og en sidste ting: Er det noget man skal melde til ejerskifteforsikringen nu eller hvordan griber man det an?

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
I skal først og fremmest erkende at der er fugt i kælderen og at det begrænser mulighederne for dens anvendelse. Måske.

Det er mit indtryk at alt for mange kældere "omgøres" til boliglignende standard. Selv om de pga. fugt slet ikke er egnet til det.

Dernæst er det udmærket med affugtere og opvarmning, men det afhælper jo ikke problemet. at kælderen er utæt. Jo mere I affugter, jo mere fugt kommer der ind. Der skal lukkes for vandet - kan man sige.
Men det kan være en udmærket løsning sålænge I arbejder med projektet.

I skal helt klart overveje hvad der skal til for at stoppe vandindtrængen, f.eks. omfangsdræn, overfladebehandlinger med vandstoppende midler osv. og hvad det koster!!!

http://www.vandex.dk/
Hej VH

Jeg vil slutte mig til hpox om at i skal have gjort noget udvendigt for at minimerer fugtindtrængen.

Der findes udmærket produkter til at tætne indendørs - men hvis der stadig trænger fugt ind i muren, og det ikke kan komme ud på den anden side (indvendigt) - så begynder det blot og søge andre steder hen, og det er typisk opad. Og det gør så bare problemet endnu mere omfattende.

Så jeg vil råde dig til at lægge omfangsdræn, og samtidig med du graver ud til dette, kan du bruge flere forskellige metoder på udvendig kældervæg, for at tætne mod fugt indtrængen. Og så kan du gå igang indvendigt - derfor vil jeg ligeledes anbefale dig, sluk affugteren, og spar strømmen - den er rasende dyr og have kørende - opvarmning er dog ingen dårlig ide.

Med venlig hilsen
MLB-Entrepriser

Vi bygger med erfaring - Vi er ikke tilfreds før du er...!

www.mlb-entrepriser.dk

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Der kommer ikke fugt ind via kældervæggen - den er knas tør. Det er kun i bunden i indvendige vægge der ses fugt.
Der er lagt dræn rundt om huset ifølge oprindelige tegninger, men da det er fra 1960, kan det sagtens være tæt. Kan man gøre noget ved det?

Rummene er i øvrigt godkendt til beboelse, idet en del af kælderen er frit lagt med helt frie vægge. Så mit spørgsmål går egentlig udelukkende på hvad der her og nu er sundest for vægge og gulv. Og hvordan vi bedst indvendigt fra kan tørre væggene for at se om det er et vedvarende problem, eller udelukkende skyldes at der i 50 år har stået møbler op af væggen, evt. med dårlig opvarmning over en årrække.


Godt så.
For ar konstaterer hvor fugten i kældere kommer fra:
I det mistænkte område påklæbes ½m2 klare plaststykker som tapes fast langs kanten til væg og/eller gulv.
Hvis der kommer fugt mellem væg og plast kommer fugten udefra.
I dit tilfælde kan du tørre de områder hvorpå du fastgør plast - med en varmluftpistol. Således at væggen er overflade tør.
Du slukker osse for affugter og evt. varme. Og venter en uge og ser hvad der sker med plasten.

Ret beset har affugteren ikke noget at gøre i kælderen. Den er velegnet i forb. med vandskader hvor der er "kommet for meget vand"
Den kan trække den overskydende fugt ud af luften og dermed omgivende konstruktioner.
I en kælder har den måske stor nok kapacitet til at trække mere fugt ud end der kommer ind. Men hvad så når den slukkes?
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også