Vi er gået i gang med renovering af kælderen i et nykøbt hus - og da vi overtager huset kan vi se at der er noget skimmel på to vægge i kælderen hvor der har stået møbler op ad væggen. Det er som om der er en tendens til en opfugtning i væggene fra neden, på ca. 25-30 cm (det er hovedsageligt vægge midt i kælderen - altså ikke vægge ud mod jorden).
Vi er nu igang med at pille alt ned i kælderen (bla. cellutex vægge og gulvtæpper) og kommer til at stå med de rå mure og et beton gulv.
Vi har sat en affugter op, og sætter varme på kælderen (når vi lige får gang i radiatoren). Derefter vasker vi de befængte områder ned.
Vi skal så have ordnet vægge og gulve i kælderen. Umiddelbart tænker vi at vi skal have så lidt som muligt op, og at væg og gulv skal have mulighed for at ånde. Men hvordan gør vi nemmest det?
Er det ved at pudse væggene op og male de rå pudsede vægge og gulvet - eller findes der en form for gulvbeklædning der tillader gulvet at ånde?
Eller har I andre ideer?
Og en sidste ting: Er det noget man skal melde til ejerskifteforsikringen nu eller hvordan griber man det an?