Hvilken for-fortøjning

hej
jeg skal have fortøjret min båd til begge pæle den ligger imellem. Men jeg har "kun" en "dims" siddende ude i midten til fortøjning.
Kan man på en måde lave en slags forgrening der fører ud til begge pæle? eller kan man købe noget færdigt.
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er lettere hvis du kan vedlægge et billede eller en tegning.

Hvis det er tre-slået tovværk er det meget nemt at splejse i. Du kan lave øje-splejsninger, sammen-splejsninger, ende-splejsninger... og forgreninger (det samme som at lave et øje).

Hvis det er flettet tovværk kan det også splejses men det er en anden teknik. Du skal her bruge en spejlse-nål.

Du kan finde videoer på you-tube der vise begge teknikker.

mvh Nikolaj

jeg kan ikke åbne den

mvh Nikolaj

det burde ikke være noget problem ! jeg har også kun en klampe siddende på fordækket,
jeg tar styrbord forfortøjning igennem klampen, og rundt om den forreste del af klampen,
bagbord fortøjning også igennem klampen, og rundt om den bagestedel af klampen,
så krydser jeg over med begge, og gør begge fast som man plejer så begge ender er låst

Det vi ikke når i dag ........skal vi da ikke lave om i morgen

Hej allesammen.

Agterfortøjninger skal helst krydse - så holder de båden bedre på plads; hvis de "filer" på hinanden, så kan du sætte dem i forskellig højde på pælene.

Forfortøjningerne kan gå sammen til den samme klampe /pullert /dims på fordækket.

Alle fortøjninger kan have øjesplejs i den ende der går på bådens klamper - så justerer du fortøjningernes længde på pælene og fra broen. Når fortøjningerne har den rigtige længde, så er det hurtigt at fortøje efter en sejltur. Øjesplejsen skal have en størrelse, så du lige kan krænge fortøjningern over din klampe med almindelige fingerkræfter.

3-slået tovværk - Polypropylene er velegnet. Det er elastisk, vejrbestandigt og omtrent det billigste, så du bare kan skifte ud, når det er lidt slidt. Tykkelsen skal være så stor at det kan tåle lidt slid, den dag det stormer og slider og rykker et par dage. Det slider gevaldigt.

Fortøjningerne skal have lidt slæk, så båden kan følge ændring i vandstand - uden at genere nabobådene. Hvis vandstanden skifter meget, så må du ned og justere fortøjninger.

NU kommer det kanonsmarte:
Jeg vedlægger et billede hvor båden er fortøjet som beskrevet - OG desuden er forfortøjningerne forsynet med et lod, så båden ligger rigtigt uanset vandstand. RIGTIG smart. Denne båd ligger med stor afstand ud til pælene bagude - dermed er agterfortøjningerne lange, og det er en fordel. Desuden har jeg udspændt stræktov i begge sider, så man kan trække sig ind i sidevind - netop fordi pælene ligger så langt ude.

Du kan ikke se det på billedet, men forfortøjningerne går gennem en blok i hver side, og derefter er de bundet til det samme lod som hænger nede i vandet.
Loddet skal veje 10-20 kg efter forholdene.
(Stålwiren du ser på billedet - i bådens stævnøje over vandlinien - er bare tyverisikring)
(Det sorte reb i stævnøjet lige over vandlinien, det er en fanglina af PP som flyder, og som ikke er så lang, at den går i skruen. I en let jolle er det smart, fordi du kan fastgøre dit anker-tov i fanglinen mens du sidder nede i båden - og dermed kan du undgå at kravle rundt på fordækket, hvis du skal ankre op)
Du skal naturligvis tilpasse din måde at fortøje på, efter forholdene - og tage hensyn til nabobådene med passende affendring.

Med denne fortøjning, så kan børn og gamle mennesker altid nemt komme ombord, for stævnen kan ligge helt tæt på broen - uden problemer med højvande og lavvande.

Jeg håber at det kan hjælpe dig.

Hilsen Anders - "Ellida"

To ulykker kommer sjældent alene.
Annonce

Hej...

 

Jeg ka` godt se det er længe siden....
MEN... Det sorte tov... hvordan får Du fat i det igen når Du
skal hive ankret op igen...???

mvh Michael


 

Meningen med den sorte fangline, er, at vi altid hurtigt og sikkert kan lægge et anker ud - eller for eksempel blive slæbt, uden at vi SKAL op på det lille fordæk. Så binder man ankerlinen i enden af den sorte, mens man er i kockpittet, og kan lægge anker ud fra kockpittet uden at kravle op.

Den sorte bruger vi evt. også til en meget hurtig fastgørelse i en pæl.

Når man skal have fat i den sorte line, så må man ned på maven på det lille fordæk og tage fat med den ene hånd.

Normalt så ankrer vi under rolige forhold, og bruger klampen på fordækket til ankerlinen. Ligeså, bruger vi klampen på fordækket til fortøjning.

Så den sorte er mest som en ekstra sikkerhed - det er nok en gammel vane jeg har som jollesejler - man har brug for en fangline en gang imellem.

MVH A.


To ulykker kommer sjældent alene.

Super.... Tak for hjælpen....

Jeg har nemlig også et lille fordæk... og sejler mest alene.... Så man må vænne sig
til de små kneb for at gøre livet lettere...

 

mch Michael


 

Hej igen Mik

Ja det er jo ekstra spændende, at man skal planlægge alle de små ting. Man kan virkelig finde på mange små smarte ting, som gør det lettere og mere sikkert, når man er alene.

Pøj Pøj - skriv hvis du finder på noget nyt.

MVH A.

 


To ulykker kommer sjældent alene.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis