Dynastarteren skal kunne oplade batteriet 100%, hvis ellers regulatoren er i orden, og hvis batteriet kan tåle ladestrømmen.
En evt. justering foregår ved at regulere kontaktafstanden på laderelæet.
Et GEL-batteri ødelægges når afgasningsgrænsen overskrides. De opståede bobler i gel-massen lader sig ikke fjerne, - altså kontant afregning ved kasse 1.
Afhængigt af typen, vil en dynastarter afgive mellem 11 og 20 Ampere ved 1200-1500 omdrejninger. Det er derfor vigtigt at holde motoren oppe i omdrejninger når der skal lades på batteriet.
Nu kunne man fristes til at lave en anden gearing mellem motoren og dynastarteren, men den forøgede centrifugalkraft vil kunne få kommutatoren til at "eksplodere", for i modsætning til en vekselstrømsgenerator som normalt løber med 5000 - 8000 omdr bør dynamoen ikke komme over 2500 omdr.
Der er to vigtige forskelle mellem en dynamo og en vekselstrømsgenerator.
Vekselstrømsgeneratorens ensretter forhindrer strømmen i at løbe retur fra batteriet, hvorimod en dynamo ikke har nogen betænkeligheder desangående. Derfor skal den elektromekaniske regulator afbryde forbindelsen til batteriet når ladespændingen falder under batteriets niveau og strømmen begynder at løbe retur gennem dynamoen.
En vigtig funktion som har mange dynamoer på samvittigheden.
Problemet kan elimineres ved at montere en kraftdiode i serie med dynamoen, men det løser ikke et andet problem, - at dynamoen, i lighed med et batteri, vil løbe grassat hvis der opstår en kortslutning i systemet eller hvis batteriet er helt afladet. Begge scenarier vil med stor sandsynlighed ødelægge dynamoen, da denne under normal drift bliver lidt håndvarm.
Montering af en elektronisk spændingsregulator/laderegulator er principielt den samme for en dynamo og en vekselstrømsgenerator. Dynamoregulatoren er blot udvidet med en strømbegrænser og den nævnte diode.
Er du ikke bange for at brænde fingrene på en loddekolbe, giver denne webside en god løsning på en regulator, som tilmed kan tilpasses enhver batteritype, med hensyn til ladestrøm og ladespænding.
http://ludens.cl/Electron/dynareg/dynareg.htmHvis du påtænker at anskaffe en elektronisk regulator, bør denne kunne omstilles til de gængse battrityper og størrelser.
Husk at for hver 200 timers drift, skal bagdækslet på dynastarteren afmonteres og områderne omkring kommutatoren og kulholderne renses for grafitstøv.
Generelt om batterier
Isidor Buchmann
Batteries in a Portable World 2nd Ed.
2. Battery Chemistries 5Charging the Lead Acid Battery Problemer med sproget?
Start Google - klik på Oversæt - vælg sprog - indsæt linket i tekstfeltet - klik på Oversæt.