plankegulv på gammel 1.sal

Vi er ved at renovere vores 1. sal i et gammelt hus (fra 20'erne). Der skal lægges et nyt plankegulv, men jeg er meget i tvivl om underlaget?

Afstanden mellem bjælkerne er mellem 100-140cm, og det gamle er gulv, ligger ovenpå bjælkerne (der altså ikke er synlige på loftet). De gamle gulvbrædder fungerer nogle steder som loftbrædder i stueetagen, så det er ikke  aktuelt at fjerne dem....
MEN, nu til mulighederne/forslagene, som jeg er meget i tvivl om hvad er bedst??
 
1. En tømrer har sagt til mig, at man bare kan lægge reglar (45x95mm) på tværs af hele bjælkelaget (som en slags strøer) med den rette cc afstand selvfølgelig -  og dermed stabilisere og rette det op - og så lægge det nye planke gulv på dem... men, dermed kommer det nye gulv til at ligge "på tværs af huset"  - det er jeg ikke meget for - og mit spørgsmål er om det i det hele tager er en ok løsning?

2. Jeg har selv fået den idé, at man evt kan lægge reglar, som beskrevet ovenfor, og så gulvspånplader ovenpå - og så lægge det nye massive plankegulv svømmende - i den rigtige retning (på langs af huset) - direkte på de monterede gulvspånplader? jeg ved man mister lidt loftshøjde, men det redder "retningen"...  men vil det være en ok løsning

Et sidste spørgsmål - findes der noget? /hvad skal man kan lægge i mellemdækket mellem strøer/reglar - udover isolering - der kan dæmpe klapren og lydstøj (det lyder allerede som elefanter når ungerne henter noget på det gamle loft..)

bedste hilsner
mikkel
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Du har ret i at gulvbrædderne bør gå på langs i huset. Og så er din egen løsning den rigtige.

Gulvspånplader er 22 mm tykke og du skal være opmærksom på at 45x95mm reglar nok kun er kraftige nok op til et spænd på 1,20 meter. Hvor det er længere bør du nok nøjes med 40 cm indbyrdes afstand.

Det du får er jo et såkaldt blændgulv og du kan lægge helt tynde gulvbeklægninger på.

Støjen hører med til den type gulv konstruktion.

Jeg kender ikke noget effektivt middel til at  ”lægge under” nogen steder. Bortset fra måske et eller flere lag gips.

Men du kan jo så glæde dig over at børnene nok flytter hjemmefra på et tidspunkt. Til den tid vil du så savne lyden af larmende unger. :o)

http://www.novopan.dk/spaanplader/p...se_3.1.pdf

Mange tak for dit svar- ja, jeg savner næsten børnene allerede..

Men, mener du med dit svar, at jeg simpelthen bare skal lægge reglarne tættere (stadig på tværs af det gamle bjælkelag)?

Samt, hvad er et "blændgulv"? (Jeg havde tænkt mig at skrue det nye massive plankegulv 20mm fast i gulvspånpladerne/krydsfiner - ved ikke hvad der egentlig er bedst?)

De 100mm isolering der efter reglerne skal i mellemdækket dæmper vel også lyden lidt?
vh

Jeg er ikke helt med på, hvad du mener med at lægge ekstra strøer imellem "de gamle"? Der er et eksisterende bjælkelag - men ingen strøer? (Mener du hjælpestrøer lagt ud på tværgående træ monteret med beslag på en forhøjelse af de gamle bjælker?)

Ja, jeg vil helt klart skrue det nye gulv fast på pladerne... (men ved ikke helt hvad man kalder den montering - iøvrigt skal man vel også ramme strøerne nede under pladerne...da pladerne vel ikke er nok vedhæftning??)
med strøer mener jeg nok bjælkelag, min fejl. Hvis de som du siger ligger pr 1000-1400 kant/kant, så læg en ekstra imellem så de ligger med 500-700 kant/kant, læg dem på samme måde som dem der ligger der i forvejen. Så sparer du både penge og tid.

http://www.lyrk.dk
Annonce
På tværs af bjælkerne, på langs af huset, ja.
Men formodentlig kun der hvor det er nødvendigt. Altså der hvor spærafstanden er over 120cm.
Der er en tabekl i linket i mit svar so angiver strødimensioner i forhold til understytnin gsafstande.
Tabellen gælder ganskevist for strøer udlagt på klodser på betongulv hvor du nok skruer dem fast i krydsningspunktet mellem regel og bjælke.
Om der kan spares tid og penge ved at udlægge ekstra bjælker mellem de gamle ved jeg nu ikke. Men du kan spare højde fordi reglarne kan være mindre ved mindre spændvidde jo.
Du kan osse spare højde ved at bruge såkalldte Kerto-strøer, som nærmest er kraftige krydsfinersstrimler, og som er stærkere end tilsvarende dimmensioner i reglar.
Der er mange muligheder.

Spåndpladerne udgør blændgulvet. Altså et (træ)-plade eller -bræddegulv hvor der en gulvbelægning. Før i tiden typisk stavparket.
Gulvspånplder udlægges normalt på strøer/reglar med en c/c afstand på 60 cm i bolig. Du kan lægge dem tættere f.eks. pr. 40 cm. Derved får du alt andet lige et stivere gulv og kan anvende tyndere strøe/reglar.
Vent lidt med fastgørelsen af gulbrædderne. Det kan til enhver tid lade sig gøre. :o)
Mange tak for svarene - men mht strøer/reglar regner jeg med at højden ska være 100mm, da det vel er isoleringskravet imellem stue/1.sal? (Jeg kan ikke lige umiddelbart se at der findes kerto strøer der er så høje?)
Der er ikke noget varmeisoleringskrav, derimod et brandisoleringskrav.
Som opfyldes ved udlægning af 100 fastholdt mineraluld.
Jeg kan ikke huske om kravet om mineraluld osse gælder hvis du har intakte pudsede lofter.
Du kan jo akkurat ligesågodt lægge mineralulden imellem de gamle spær.
Ok - det er nyt for mig, at det er et brandisoleringskrav (hvad det så end er?).

Men, tak for tipsene - jeg skal lige klare et par h-jern (da der er fjernet en bærende væg skal jeg lægge flere h-jern på tværs af de gamle bjælker/vægge - de skal "fange" den bjælke der løber på tværs af hele huset (6-7m) uden understøtning! - det skal lige klares før jeg før kan begynde på selve gulvet - men det kan være jeg starter en anden tråd m det emne)

(mht de 100mm isolring blilver jeg nødt til at have dem på loftet, da jeg har synlige bjælker flere steder i stuen - + det vil jeg meget gerne bevare)
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis