fast undertag kontra ikke-fast undertag

Så er vi nået til at skulle skifte tag på vores gamle hus fra 40'erne. - utæt som bare pokker.
De forskellige håndværkere vi har kontakt til har ganske delte meninger om fast eller ikke fast undertag - og jeg kunne rigtig godt tænke mig at få nogle kommentarer fra uvildige personer.

Vi har tegltag nu - med ingen eller ganske ringe isolering. Det skal vi selvfølgelig have, når vi skal have nye teglsten på. Vi er så i den situation at vi kan få plads til ca. 145 mm isolering, hvis vi vælger "løst" undertag - og kun 90 mm med fast undertag. Ellers skal der taget "løftes" for at få plads til mere isolering. 1. salen er åben i kip hvilket giver lidt begrænsninger. 

Vi skal selvfølgelig have et ordentlig tag m. isolering, - men, er ikke sådan indstillet, at vi behøver at have deluxe udgaven. Hvor meget isolering er mon nok? (Jeg er klar over at man på nye huse lægger meget mere)

Hvad skal vi vælge?
17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er nu ikke helt rigtigt at der er frit slaw mht. isoleringstykkelsen.
Sådan rent teoretisk i hvert fald.
Bygningsreglementet stiller visse krav til varmetab i forbindelse med ombygninger, herunder måske osse tag-beklædnings-uskiftning.
Det handler om prisen/værdien af ombygningen og hvorvidt det er økonomisk rentabelt at (efter)isolere.
Hvis der ingen isolering er nu vil 90mm selvfølgelig være en kolossal forbedring. (Dit hus må koste en formue at opvarme for nærværende). Men sådan i isoleringsmæssig forstand og med de nugældende energipriser vil de sølle 90 mm være tjent tilbage på en enkelt vintermåned. 190mm på 2½ år. Og selv hvis vi antager at du nu har 50mm isolering og efterisolerer med 330mm vil tilbagebetalingstiden være omkr. 5 år.

Kun narkotikahandel er en bedre forretning. Men langt farligere. Har jeg hørt. :o)
Det er bare med at få proppet noget isolering i.
Hej hpox

Jeg er for så vidt meget enig - og ja, vinteren var DYR i varme.

Men, spørgsmålet er jo så, om jeg skal tage den absolut større udgift med, der hedder at "hæve" taget, og få plads til noget mere isolering (merudgiften er betragtelig).

Og vi fik slet ikke vendt de 2 muligheder hvad angår undertaget.

Det er altid let at se hvad der er optimalt, men jeg læner mig lidt op ad hvad der er realistisk - og ja, også rentabelt for os der regner med at bo i huset måske de næste 10-15 år.
Taget skal vel ikke hæves.
Derimod skal der "påfores" udad eller indad.
Ud fra en teknisk og ikke mindst arkitektonisk vurdering skal det jo vurderes hvad der er den bedste løsning.
Hvis taget er kompliceret med kviste og skotrender og andet udstyr er det naturligvis relativt bekosteligt. Men en simpel tagflade med et Veluxvindue og en hætte er nu ganske billig at "gøre tykkere"

Men uanset hvad så handler det jo om økonomi. Hvad er merudgiften i forhold til energibesparelsen. Ovenstående beregningseksempler har jeg hentet fra Rockwools Hjemmeside. (Råd og vejledning - Spar penge)
Jeg kan næsten ikke forestille mig at prisen for at "fortykke" tagfladen ikke kan betales af besparelsen på varmeregningen. Og selv om det i værste fald skulle tage 10 år at tilbagebetale hele projektet, ja så vil husets salgspris jo alt andet lige være tilsvarende højere.

For mit eget vedkommende har jeg netop lagt et diffusionsåbent undertag direkte ovenpå isoleringen. Og det har jeg ingen betænkeligheder ved.
Men en her på siden berømt vestsjællandsk tømrermester nok senere på dagen forklare om fordelene ved fast undertag. :o)
Det er sikkert muligt at lægge et stykke spærtræ ovenpå de gamle spær så du kan få plads til mere isolering. Jeg er selv blevet færdig med sådan en omgang og har lagt ca. 360 mm. isolering på loftet og det kan mærkes allerede nu. Jeg ville helt klart vælge et fast undertag af finer eller brædder beklædt med pap og derefter tagbeklædning. Du bør vælge den løsning fordi du ikke kan inspicere taget indfra og finder ikke ud af om det er utæt før det er meget for sent.

Morten    

"when your born, you get a ticket to the freakshow. When your born in america you get a front row seat"

Fordelen ved en diffusionsåben banevare er netop at den må (den skal) lægges direkte oven på isoleringen. Herved sparer du de syv cm ventilationsspalte, der er påkrævet ved et fast undertag eller ved banevarer, der ikke er diffusionsåben.
Jeg mener, Icopal vurderer at levetiden på et undertag som eks Monarperm 1000 er min 50 år. Hvis tegltaget til gengæld holder 100 år er det til gengæld lidt skørt at vælge et undertag, der har kortere levetid.
Finer/brædder og pap er en dyrere investering, men holdbarheden er bedre.

Vedr isolering og påforing af spær, så man kan lægge ekstra isolering på (og rette evt skævheder på tagfladen op) bør ban passe på ikke at ødelægge husets proportioner - mange ældre huse er blevet ødelagte af tagudskiftninger, hvor man ikke har været tro over for de oprindelige proportioner - resultatet kan være et tag, der er alt for stort og at huset kan blive lidt højbenet at kigge på. Selv har vi påforet vores 50'erhus med 125 mm - taget er hævet lidt og sternen er blevet det bredere, men huset ligner stadig det oprindelige.

Bygningsreglementet foreskriver nu faktisk, at man ved en hel tagudskiftning skal føre husets isoleringsværdi op til nuværende standard
Annonce
Det må da lige være en tråd for undertegnet denne her...

Skrevet af hpox på 19 aug 2010 12:11

For mit eget vedkommende har jeg netop lagt et diffusionsåbent undertag direkte ovenpå isoleringen. Og det har jeg ingen betænkeligheder ved.
Ville jeg heller ikke have, alt efter hvilket undertag du har valgt altså...

Skrevet af hpox på 19 aug 2010 12:11

Men en her på siden berømt vestsjællandsk tømrermester nok senere på dagen forklare om fordelene ved fast undertag. :o)
He he, vidste ikke jeg var så berømt....

Jeg kan da nævne et par enkelte, men lige så mange ulemper desværre, så er ikke den store fortaler for fast undertag i form af krydsfiner/rupløjet brædder og tagpap.

Fordelene:

Holdbart undertag man ikke sådan lige får lavet huller i som ved banevarer
Forventet levetid mindst 50 år
Utroligt stærk undertag som udgør en skive effekt i taget, dvs. man slipper for evt. vindkryds i konstruktionen.
Kan stå uafdækket i utroligt langt tid
Trædesikkert underlag
Utroligt nemt at lave tætte løsninger ved skotrender som går til tagfod, tag sammenbygninger osv..

Ulemperne:

Vægten
Tit problemer med skimmel på bagsiden af finer/brædderne
Tager langt tid at lave i forhold til banevare og huntonit undertag
Prisen ( 6-8 gange dyrere pr. m2 i forhold til banevare / huntonit undertag )
Diffusions lukket, dvs. stor afstand til isoleringen, kuldetræk over isoleringen hvilket trækker varmen ud af det øverste lag isolering og man skal være sikker på at damspærre osv. er udført helt tæt så ikke der ophobes alt for meget fugt i konstruktionen
Lidt besværligt at lave gennemføringer gennem undertaget, aftræk, velux tagvinduer osv..
Kræver lidt kreative løsninger af lave skotrender ved tagkviste osv. hvor undertaget skal afvandes til overkant tegl, og selvfølgelig ved skalkede tage
Lidt besværligt at lægge pap på et tag med meget høj taghældning
Skrevet af msms på 19 aug 2010 12:17
Det er sikkert muligt at lægge et stykke spærtræ ovenpå de gamle spær så du kan få plads til mere isolering. Jeg er selv blevet færdig med sådan en omgang og har lagt ca. 360 mm. isolering på loftet og det kan mærkes allerede nu.
Det kan næsten altid betale sig at efterisolere så meget muligt, og man kan hurtigt mærke forskellen så snart temperaturen falder en smule, men om sommer giver det også en rigtigt god isolerende effekt med det varme tag.

Skrevet af msms på 19 aug 2010 12:17
Jeg ville helt klart vælge et fast undertag af finer eller brædder beklædt med pap og derefter tagbeklædning. Du bør vælge den løsning fordi du ikke kan inspicere taget indfra og finder ikke ud af om det er utæt før det er meget for sent.
Løsningen med fast undertag ændrer ikke på at det ikke kan besigtiges, dvs. man får så heller ikke konstatere om man har problemer med bla. skimmelsvamp fra bagsiden af sin krydsfiner / brædder i forbindelse med tagpappen, der er dog kommet krydsfiner plader der er behandlet med fungicid nu, der skulle begrænse dette problem.

Skrevet af snedkerlim på 19 aug 2010 20:08

Jeg mener, Icopal vurderer at levetiden på et undertag som eks Monarperm 1000 er min 50 år. Hvis tegltaget til gengæld holder 100 år er det til gengæld lidt skørt at vælge et undertag, der har kortere levetid.
Finer/brædder og pap er en dyrere investering, men holdbarheden er bedre.
Huntonit har også en forventet levetid på mindst 50 år, så her er du lige stillet med feks. Monarperm 1000, dog vil huntonitten ikke have en risiko/tendens til at blive hård og herved slå revner.

Skrevet af snedkerlim på 19 aug 2010 20:08

Bygningsreglementet foreskriver nu faktisk, at man ved en hel tagudskiftning skal føre husets isoleringsværdi op til nuværende standard
Korrekt, udskifter mere en 30% af klimaskærmen skal der enten udføres en eneregi beregning, eller isoleres op til minimum kravene/anbefalinger til konstruktionens isolering.

I taget ville min. 300 mm isolering være fornuftigt.
har du installeret et program der automatisk laver "bold" for dig, eller husker du det selv ?

http://www.lyrk.dk
Nå. Jeg troede at Huntonit hørte under gruppen af faste undertage.
Men det er måske kun småfast!!!
Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis