Fleksibel installation

Hej

Jeg har pt elvarme samt brændeovn. Huset er 2-plans, 183 m2 og bygget i 1974. 100 mm isolering i vægge og skråvægge, 150mm på loft, 100 mm i gulv. Vinduerne skiftes til energiglas. Forbrug 2009: 19000 kWh. Sommerforbrug: 1.2 kW, vinterforbrug op til 5 kW (+ brænde).

Jeg vil over på en billigere opvarmning end el og har derfor besluttet mig for at lave vandbåren gulvvarme. Det kommer til at ske i flere etaper, så vi kan bo i resten af huset i mens. Jeg forventer at støbe de første 26 m2 gulv i køkken/spisestue i løbet af en måneds tid, så jeg er i gang. Der kommer 300mm styropor under de nye betondæk.

Jeg ønsker at lave en varmeinstallation, som vil kunne tilsluttes varmepumpe, solvarme, brændefyr eller hvad jeg nu ellers finder på.

Jeg kunne forestille mig, at et godt udgangspunkt kunne være en akkumuleringstank osv. fra et solvarmeanlæg, de har jo el-patron samt oftest også mulighed for tilslutning af f.eks. pillefyr. Til at starte med vil jeg bare bruge el-patronen til de 26  m2 nyt gulv, det kan jo ikke være dyrere end nu...

Jeg er åben for input og ideer, men jeg kan ikke vente ret meget længere med at beslutte mig, det bliver jo snart vinter...

MVH Leo

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
hej

det lyder som en ordenlig omgang har du prøver at regne lidt på det ? 30 - 40 år inden det er tjænt ind

hvorfor ikke bruge en genveks system med varme flade som evt drives af solvarme / varmepumpe

Mvh Makholm
Næ, jeg har ikke regnet på det. Gulvene skal skiftes, og vi vil gerne have gulvvarme. Der skal ret meget varm luft til for at varme et hus med halvtrist isolering op. Det betyder enten store mængder luft eller temmelig varm luft. Luftkanalerne skal jo også være et sted, huset er i 2 plan, og det er ikke kun 1. salen jeg skal have varmet op...

Da jeg brækker gulvet op viser det sig at der er lidt fugt under isoleringen. Jeg banker så et hul i betondækket og finder en tynd plastfolie mellem betonen og jord/stabilgrus. Ikke så godt.
Jeg kan så vælge at gemme fejlen væk under et lag plastik med risiko for svamp, lugtgener osv, eller jeg kan tage fat og ordne det ordentligt.
Det er da ikke gratis at lave, men så dyrt er styropor, varmeslange, rionet og beton nu heller ikke, og nu bliver det så lavet ordentligt, det har jeg det bedst med...
Varmekilden er dyr uanset hvad vi vælger. Vi vil ikke have luft/luft-varmepumper, som er eneste billige valg, de er ganske enkelt for grimme efter vores mening, og det er jo den der tæller i denne sag... ;o)

MVH Leo

Du kunne også overveje et pillefyr, der findes efterhånden en del modeller der kræver meget lidt arbejde i det daglige.

Mvh Tommy Fer

Pillefyr er bestemt en mulig varmekilde, hvis jeg kan få lov til det i et villakvarter.

Jeg har valgt at se på mit projekt som 3 relativt uafhængige dele: Varmeflader, VVS-installation og varmekilde.

Jeg laver varmefladerne som gulvvarme, da det kan køre med lav fremløbstemperatur, er behageligt og pænt (pænt som i usynligt...). Lav fremløbstemperatur gør at jeg ikke er begrænset i valg af varmekilde.

VVS-installationen ender nok med en halvstor solvarmebeholder med 2 spiraler og elvarme-legeme.

Varmekilden står pt. åben og vil nok blive en kombination af flere....

MVH Leo

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis