Lave et lyd og varmeisoleret værelse i stald

Jeg står med et projekt hvor jeg skal lave et værelse i en stald, med u-isoleret ydermur og svedende betongulv.
Værelset skal være lydtæt - eller så tæt på man kan komme. Desuden skal det også være muligt at kunne holde opvarmet vinteren igennem.

Jeg har aldrig bygget sådan noget før, og har derfor ingen erfaring i den retning.
Jeg forstiller mig at væggene skal bygges op i gips med flere lag/hulrum ( for lydisoleringen, da luft bærer lyd dårligst ). Men hvad gør man ved gulvet?
Selve slutresultatet skal være mere funktionelt end kønt, så hvis nogen kender nogle steder hvor man kan skaffe materialer brugt, fra huse der er revet ned eller lign. vil jeg være meget taknemmelig.

Mange hilsner

Rikke
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har lavet et tilsvarende rum, dog til opbevaring af vin, der ikke må ligge med for store udsving i temperaturen.

Gulvet i din stald sveder, fordi det er koldt, og den varme lufts fugtighed kondenserer på gulvet. Derfor bør du brække det op og opbygge et isoleret gulv. Det kan du finde meget om her på sitet, hvis du søger.

Men ellers handler det om at højisolere rummet. I mit rum er der de gamle ydervægge på de 2 sider, 200 mm betonvæg, Herefter 100 mm isolering. 100 mm Lecablokke. 100 isolering mere og til sidst gips.
Ind mod det øvrige indre af huset, er skillevæggene opbygget med gips, 100 mm isolering, gips, 100 mm isolering og gips igen.

Jeg har så en "indgangssluse" bestående af 2 indvendige døre, en indadgående og en udadgående med 150 mm luft igennem.
Der er ingen vinduer i denne "vinkælder" .
Loftet er sænket med 200 mm pga af ekstra isolering.

Skulle rummet have været optimalt mht lysisolering, skulle jeg ikke have lavet rummet på samme gulvplade, men have adskilt det lydtætte rum på en særskilt gulvplade, med isolering mod det øvrige gulv. Det var ikke min opgave med dette rum.

Jeg har dog erfaret, at der næsten uanset alt, er utrolig tyst inde i dette rum, selv når det stormer og rusker uden for. Jeg tør dog ikke bruge det som soverum, idet det er meget lufttæt og uden ventilation.

Med venlig hilsen
ktm

 

Tusind tak for rådene, gulvet kan jeg desværre ikke brække op, da det ikke er min egen stald. Så er der nogen muligheder for at lave det så det ikke fremstår alt for fugtigt? Evt dampspærre eller sådan noget?
Lokalet skal bruges til opbevaring af trommesæt og evt. til øvelokale også.
Hvis du har loftshøjde nok, kan du lægge et lag flamingo, 50-60 mm og så et lag ikke brændbare plader over.
Du kan evt. lægge fibergipsplader med flamingo påsvejst.

Med venlig hilsen
ktm

 

Det var en super idé! Tusind tak for den! :-)
et forslag er, at bygge rummet som en kasse, der ikke berørerydervæggene. Lav et dobb. skelet i reglar og lægter. Husk at klodse nederste rem op, så evt. kondens fra gulvet kan sive ud. Søm vindpap udv. på det yderste skelet. Derefter isolering mellem skelettene. Dampspærre mod den varme side, altså ind mod det nye lokale. Derefter vægbeklædning i dobb. lag gips. Gulvet retter du let af og lægger et lag flamingo plader. Hvis lofthøjden tillader - da så meget som muligt. Gerne 100-200 mm. Skru først reglar fast til indv. skelet med 60 cm mellemrum. Der skal være plads til et lag isolering under reglar. Resten mellem de 60 cm. Skru gulvplader fast. Det er nødvendigt med udluftning i så tæt et lokale, så der bør være en rist i lift og een nederst i væg. Gerne med klap, så du holder lyd inde. Al el-installation bør laves når skelet er færdig med døråbning osv-. Med denne løsning, kan du rive hele skidtet ned når du bliver smidt ud engang. Go' arbejdslyst!

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis