Følgende er sakset ud.
Se hele artiklen her.
http://www.bolius.dk/alt-om/energi/...-varmetab/Hvad er celleplast (flamingo)? Celleplast, ekspanderet polystyren, EPS, som også går under handelsnavnet "flamingo" (kært barn har mange navne), fremstilles af plasttypen polystyren. Det er et halvhårdt isoleringsmateriale og meget nemt at arbejde med.
Den store ulempe ved celleplast er, at det er klassificeret i den dårligste og mest udsatte brandklasse, F. Derfor skal celleplastisolering beskyttes mod brand - modsat celleglas og mineraluld, og det kommer vi tilbage til. Celleplast findes med isoleringsevne (λ-værdier) fra 0,034 til 0,044 og fås i mange forskellige størrelser og udformninger.
Celleplast anvendes primært i terrændæk og krybekælderdæk (gulvkonstruktioner mod jord/krybekælder) samt som udvendig isolering af flade tage.
Hvis du anvender celleplast til isolering af andre indvendige bygningsdele, skal du være opmærksom på, at du ifølge bygningsreglementets kapitel 5 skal opfylde en række krav, der gør det brandmæssigt forsvarligt. På grund af brandrisikoen er det f.eks. ikke lovligt at isolere med celleplast på den indvendige side af vægge og lofter og derefter sætte træbeklædning på samt evt. tapetsere eller male direkte på beklædningen. I det tilfælde skal celleplasten have en beklædning af såkaldt
"klasse K1 10 B-s1, d0" - f.eks. en 13 mm gipsplade direkte på isoleringen. Der må altså ikke være hulrum imellem celleplast og beklædning.
Celleplast kan i visse tilfælde også anvendes i
etageadskillelser som efterisolering. Konstruktionen skal dog opfylde kravene til en
klasse REI 60 A2-s1,d0, tidligere kendt som BS-bygningsdel 60. Det kan f.eks. være på en betonkonstruktion eller på konstruktioner af gips, træ og mineraluld. Er du i tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt (og lovligt!) at anvende celleplast til bestemte formål, bør du kontakte en byggerådgiver.