På de kommunale, offentlige genbrugspladser i området er al klunsning også forbudt. Det skyldes at der har været kedelige eksempler på 'professionelle klunsere', som var på pladsen det meste af dagen og nærmest flåede tingene ud af hænderne på de folk, der kom for at aflevere skrald. Og nogle er kommet op og slås over en gammel damecykel. Plus at personalet på pladsen er blevet truet med tæv, fordi de har sagt nej til at noget måtte tages med. Og det er jo fuldstændig uacceptabelt.
Vi er lidt heldige, her hvor vi bor. Det er en klynge rækkehuse, 180 matrikler, hvor kommunen stiller containere og tømning til rådighed, vi skal bare lægge plads til og have en sherif, der styrer slagets gang.
Der er åbent to gange om ugen, onsdag aften og søndag formiddag. Og sheriffen er... vores nabo.Vi har gjort det til en tradition at prøve at finde nogle specielle øl, vi lige skal smage - vi står ikke og fulder os, men pladsen er blevet et sted, hvor man kan aflevere andet end skrald, der bliver klaret mange problemer, som ellers skulle op på generalforsamlingen. Det er også ofte det første sted man møder de nye beboere, og nogle få bliver desværre lidt forskrækkede over 'bodegakulturen', men langt de fleste synes, det er hygsomt, og det er i hvert fald uformelt
De få gange om året, hvor sheriffen ikke kan styre pladsen p.g.a. ferie eller andet, overlader han nøglerne til os, Elizabeth og mig, vi kender sorteringsreglerne lige så godt som han, og han stoler på os som afløsere.
Han hader selv at smide ting ud, der kan bruges - stod det til ham, havde han og vi en firelænget gård på Sydsjælland, hvor de tre lader var fyldt op med alle de gode og brugbare ting, der kommer ind på pladsen.
Derfor kommer vi så tit hjem med noget guf
