Når jeg blander mig ret meget og advarer, er det fordi jeg fulgte opførelsen af mine forældres hus i 1970.
Huset ligger på en skrånende grund, og i den dybeste ende blev der sikkert lagt ca. 80 cm eller mere stabiltgrus på. Det blev stampet og pakket endog meget grundigt.
Da jeg ryddede bulen, efter jeg blev forældreløs for små 10 år siden, opdagede jeg, at netop i den ende af huset med det tykkeste lag stabilt under, var gulvet sunket 12-15 mm.
Jeg vil gentage forslaget om at bruge sten fsv ang. den største del af opfyldningen. Sten er lettere at pakke end sand/grus.
Endvidere oplever jeg mange sætninger på min gårdsplads og terrasser efter opgravninger, hvor jeg har fyldt op med stabiltgrus, for at undgå ler, der er endnu værre at pakke.