Istandsættelse af finer (?) skænk



Denne smukke skænk har boet hos min mand og jeg i omkring 12 år, og det kan man godt se. Den var allerede noget slidt, da vi fik den, men nu er den meget træt at se på. Vi vil meget gerne sætte den i stand, og vi er ikke interesserede i at male den, men vi kunne i stedet tænke os at få den til at tage sig så smuk ud som muligt. Toppen er meget slidt, da der har været en overdel til skænken, men vi har fået lavet en smuk sort glasplade til toppen, så det er ikke nødvendigt at gøre noget ved skænkens top - den er i det mindste ordnet



Jeg ved desværre ikke, hvilken type træ, der er tale om, men jeg mener at kunne afgøre, at skænken er dækket af et tyndt (omkring 5mm) finer.



Jeg har forsøgt at rense skænken med noget møbelrens, men det har ikke taget de rigtig slemme skader, og det er jo netop disse, man ser, når man ser på møblet.



Samtidig ser det ud som om skænken muligvis er lakeret med en mørk lak. Vi vil gerne have skænken til at have en smuk dyb farve, så måske er farvet lak vejen frem igen?

Har I nogle gode ideer, råd til hvordan jeg kan sætte vores smukke skænk i stand, staldtips og ting jeg bør tænke på, overveje eller undgå?

På forhånd tak for hjælpen.
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Cecilie, det bliver ikke nogen let sag at gøre møblet rigtig fint i stand. For det ser ud som om, det på et eller andet tidspunkt har fået en del fugt. Fronten ser i hvert fald noget skjoldet ud.

Når man ser fronten af møblet, kan det være svært at se, hvilken træsort det drejer sig om. Det kunne nu godt ligne japansk eg, fordi det ser ud som, der er det, vi kalder "spejl" i finéren. Men når jeg så ser detaljerne, kunne det derimod ligne enten birk eller ahorn. Sidestykkerne på skuffen er jeg ret sikker på er egetræ - måske en reparation er blevet foretaget på et eller andet tidspunkt?

Den overfladebehandling møblet har fået, kunne for så vidt godt være politur - politur har nemlig lidt farve i sig. Lak tror jeg ikke møblet har fået. Jeg holder på, der er givet en hurtig omgang politur.

Da der er brugt krydsfinérplader, er laget med det synlig træ ganske tyndt. Sådan ca. 0,5-0,7 mm. Så der er ikke meget at slibe i. Jeg tror, det eneste man kan gøre, er at rense træet godt af, evt. slibe med ganske fint sandpapir og så efterbehandle med politur igen - hvis det altså er politur? Det er svært sådan lige at se.

Jeg er ikke meget for at gå hårdt til værks på et møbel, hvor der er brugt krydsfinér. Man kommer meget let til at gøre ondt værre. Så derfor: gå forsigtigt til værks :-)


Svend Erik

Bygningssnedker

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også