Vandbåret gulvvarme i beton eller varmefordelingsplader

Hej alle.

Jeg er helt ny på dette site, og har fundet en del indlæg omkring gulvvarme, men ikke nogen der kan besvare mit spørgsmål præcist, og det er vel også erfaringer og gode råd jeg går efter.

Jeg skal renovere min stue (35m2 i stueplan) hvor der skal laves helt nyt gulv m. vandbåret gulvvarme. 250 mm flamingo + beton osv. giver naturligvis sig selv, men jeg er i tvivl om hvad jeg derefter skal vælge.

1. Den klassiske hvor gulvvarmen er støbt i betonen?
2. Strøer ovenpå beton med isolering i mellem, og derefter gulvspånplader med riller og varmefordelingsplader?

Mine preferencer er flg.:
Jeg er lige blevet færdig med en ny 90m2 1ste sal, hvor jeg har lavet vandbåret gulvvarme over det hele, med varmefordelingsplader, shunt, trådløse rumtemperaturfølere osv. og syntes det fungerer fantastisk, og ikke mindst hurtigt! Hele huset er tilsluttet fjernvarme. I stueplan er der i forvejen 4 rum med gulvvarme i beton og retur-ventil, så der skal under alle omstændigheder opsættes shunt + pumpe. Jeg forventer at lægge parket i stuen.

Hvis jeg vælger 1, forventer jeg at beholde den ene af de 2 radiatorer i stuen, og kun komfortvarme i gulvet. Så skal gulvvarmen vel kun styres af retur-ventil?

Hvis jeg vælger 2, bliver det naturligvis dyrere i materialer, men jeg kan fjerne begge radiatorer i stuen, og regulere varmen hurtigere. Det jeg er mest bekymret for er udnyttelsen af fjernvarmen. Min erfaring med gulvvarmen på 1ste, er kun positiv, men varmebehovet på en 1ste sal er naturligvis ikke så stort som i stueplan. Er udnyttelsen af fjernvarmen i varmefordelingsplader lige så god som i beton?

Jeg mangler dine gode råd og erfaringer, inden jeg går igang om et par uger

På forhånd tak
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Når du nævner både strøer og gulvspånplader går jeg ud fra, at du skal ende med et gulv af træ og ikke klinker på beton.

Det betyder, at beton er helt overflødig i konstuktionen. Du kan lægge et svømmende gulv, som bæres af styrolit-isoleringen. Du skal begynde med et vibreret lag grus, som lægges en smule over niveau og derefter trækkes af plant og vandret i korrekt højde. Det kan gøres med en lang retskinne af aluminium efter høvlede lister skruet nøje op på to modstående vægge/fundament.

Læg det første lag isoleringsplader efterhånden som afretning af gruset skrider frem. Læg trædeplader ud, når du lægger næste lag isolering... med forskudte samlinger i forhold til første lag. Herpå lægges fugt/radonspærrefolie, som skal løbe op ad væggene og fastklemmes bag fodlister.

Nu kan du lægge varmeslanger, enten i et undergulv af 22 mm spånplade med forberedte spor, eller i et lag styro-plader med spor til PEX-slange med iltbarriere. Spånpladen kan tage 16 mm PEX. Isoleringspladen op til 20 mm PEX. I begge tilfælde skal bruges varmefordelingsplader. Ovenpå dette lægges gulvpap eller et andet egnet mellemlæg, hvorpå du kan lægge dit færdige, svømmende gulv. Vælg helst et lamineret gulv omkring 14 mm tykt. Det er væsentligt mere stabilt overfor bevægelser som følge af gulvvarmen, end et massivt trægulv.

Gulvplader med forberedte spor til PEX er et dyrt byggemateriale. Vil du spare penge udlægger du standardplade... spån eller styro... og fræser sporene med en overfræser. Varmefordelingsplader nærmer sig guldpriser for aluminium. Igen kan du spare ved at købe 1 mm rå-plade af aluminium i stedet.

Husk at du skal have en føler i trægulvet, som styrer fremløbstemperaturen. Trægulve tåler ikke temperaturer over 28°C. Dvs. at man bruger et dobbelt styringssystem med både en gulvføler og en rumføler/termostatventil.

Der er ingen grund til bekymring om forbruget. Det kan ofte nedsættes en smule ved skift fra radiatorer til gulvvarme. Men der kan være gode argumenter for at bevare en radiator under store vinduer, for gulvvarmen kan ikke hindre nedfaldskulde fra ruderne på kolde dage, der kan opleves som træk. Så en kombination giver den bedste komfort... men jeg forstår naturligvis ønskes om at slippe for radiatorerne :-)

Godt håndværk kræver dygtige håndværkere og de er ved at blive sjældne. Montører er der til gengæld mange af.

Tusind tak for det saglige og fyldige svar.
...og din formodning med laminat-gulv er korrekt.

Jeg tillader mig at konkludere at varmeudnyttelsen er lige så god i varmefordelingsplader :-)

Dit svar har desværre givet anleding til et par ekstra spørgsmål, som jeg håber på, du vil ulejlige dig med at besvare:

Stabilitet - Med din foreslåede konstruktion, skal jeg da være bekymret for bæreevne og/eller nedsynkning over tid? Jeg kommer ikke fra et hjem med klaver ;-)

Gulvplader - Har kun stiftet bekendtskab med spån gulvplader med for-fræsede spor. Jeg kan lide ideen med selv at fræse spor i styroliten, selvom det må give et gevaldig 'snevejr', men hvordan styrer man så udlægning af slanger? Med alu varmefordelingsplader 'klikkes' de jo ned og fastholdes på den måde.

Varmefordelingsplader - Dit forslag med at udlægge 1 mm rå-plade har jeg overvejet. Går ud fra at den lægges direkte ovenpå slanger/styro. Vil varme påvirkningen få pladen til at 'give sig', så man får knirke-lyde?

Fremløbstemperatur - På første-salen (20 mm merbau over det hele) er fremløbstemperaturen kontrolleret af en termostat på shunten før blandekredsene. Er det ikke sikkert nok?

Isoleringstykkelse - Skal isoleringstykkelsen øges når gulvet lægges flydende, eller er 250 mm styrolit fordelt i 2 lag nok? Her tænker jeg også på stabilitet.

Radon/fugtspærre - Sidste spørgsmål :-) Er det forstået korrekt, at hvis jeg selv fræser i styroliten, skal jeg afslutte med f.eks. 50 mm. styrolit ovenpå radon/fugt-spærre?

Igen tusind tak for det gode svar.

PS: Jeg kan ikke være mere enig i din signatur :-)

Mvh
Selv tak :-)

Med en isolering i den tykkelse, er der ingen steder varmen kan forsvinde hen, andet end opad gennem gulvet. Varmefordelingspladerne erstatter funktionen i et tykt lag beton med armering og sørger for et jævnt varmt gulv, hvilket er særlig vigtigt i et trægulv... og naturligvis også for oplevelse og komfort. Se mere her:

http://www.styrolit.dk/
http://www.thermisol.dk/ (konkurrerende produkter)

Bæreevnen i sådan et gulv er beregnet til boligformål og let erhverv. Det er selvsagt ikke til maskinhaller. Om du kan stille et flygel op kan jeg ikke svare på, men må henvise til producenternes teknikere.

Du har ret... fræsning i styrolit giver et helvedes snevejr :-) Du får glæde af en værkstedsstøvsuger. Fræser du stramme spor til pasning med PEX-slangens diameter (kan gøres med et not-fræsejern i 16 eller 20 mm Ø), så klemmes slangen fint fast. Sporet skal være så dybt som det er bredt. Men du skal sørge for at fræse rundingerne, hvor slangen vender, med rette radius. Brug en skabelon af MDF at føre overfræseren efter i svingene. På de lange stræk kan du bruge alu-retskinnen.

Varmefordelingsplade er teknisk simpelt og laver du det selv af rå-plade, kan du simpelthen dække hele gulvet med store plader... så store som du synes det er forsvarligt at håndtere. Der kræves ikke åbning over slangerne. Varmen skal nok finde opad. Du får en relativt konstant varme i gulvet gennem fyringssæsonen og derfor ikke voldsomme eller knirkende bevægelser i alu-pladen. Jeg går ud fra, at du tænker på, at alu imod styrolit kan knirke. Hvis det bekymrer dig må du lægge smallere plader med en smule afstand imellem. Men altså... varmeudvidelseskoifficienten (pyhhh svært ord) for alu er ikke ret stor. Vi taler jo om temperaturudsving på højst 7-8 grader.

Du spørger: "Fremløbstemperatur - På første-salen (20 mm merbau over det hele) er fremløbstemperaturen kontrolleret af en termostat på shunten før blandekredsene. Er det ikke sikkert nok?"
Hvis det fungerer i dit gulv, er det jo svært at argumentere imod. Det jeg nævner med en gulvføler er de krav gulvproducenterne stiller for at garantere trægulves holdbarhed.

Den tykke isolering laves ikke af hensyn til bæreevnen for svømmende gulve, men for at erstatte kapillarbrydende lag. Derfor kan du bygge direkte på terræn med afrettet, vibreret grus.

I princippet kan man godt fræse spor til slangen direkte i det tykke lag isolering... og så får du altså radonfolien ovenpå varmeslangen. Det betyder ikke det store med så lav en fremløbstemperatur. Jeg vil nu foreslå at fræse i en tyndere og billigere ekstra plade lagt over folien. De er ikke så dyre at skifte, hvis du fræser forkert.

Håber det var fyldestgørende. Ellers må du skrive igen :-)

Venligst
Gamle Huse


Godt håndværk kræver dygtige håndværkere og de er ved at blive sjældne. Montører er der til gengæld mange af.

Du kan få trykfast eps med forfræste spor - alternativt lægger du gulvspån med høvlet forskalling ovenpå.

Stabiliteten i et beton gulv som underlag for et strøgulv med varmefordelingsplader vil alt andet end lige være meget mere stabil end hvis du udelader betonen - jeg ville ikke turde lægge fliser på den foreslåede konstruktion hvor beton udelades - tænk på hvor nøjagtigt du er nødt til at rette af i sandlaget under eps'en...

Ved ikke om jeg tror på ideen med flade aluplader som erstatning for de konventionelle varmeford.plader, en ingeniør bør svare på spørgsmålet (der var også engang man ikke isolerede gulve fordi varme kun stiger opad...), hvis du skal have mange plader så er der flere steder hvor de gerne vil dumpe prisen pænt meget - min intuition siger mig at slangen skal have en større kontaktflade end en flad plade kan give til en rund slange. Tror man risikerer at cirkulationspumpen vil jo stå og arbejde helt vildt med det samme vand for at få det til at afgive varmen, dvs besparelsen i mere optimal varmestyring bliver spist op af dit strømforbrug - alternativt undersøge muligheden for at bukke pladerne selv.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Jeg er enig med BOFH! Det med de rette plader virker som en dårlig løsning. Hvis du sammenligner det med en kogeplade og en stegepande, så har du ved at lægge rette plader ud, en meget meget lille kontakt flade, i modsætning til de præfabrikerende varmefordelingspader der har kontakt til PEX slangen mere end 3/4 dele rundt om.. Prøv at steg en bøf på en stegepande der er står på et søm der ligger ned.. Ikke særlig god overførsel af energien! Grunden er at luften er en meget dårlig varmeleder (især i forhold til aluminiumet) og det meget lille overfladeareal..

Men hey, hvis du oplever det virker uden problemer, så er det jo fint.. Ovenstående er også bare teori ;-)
Jeg har kendskab til et sted hvor der er brugt plader, og det virker fint


 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis