Frekvensomformer til vandpumpe ?

 

Jeg har startet mit solfangeranlæg op og har monteret en ny pumpe, alt kører som det skal - men pumpen hyler alt tyder på at den leverer et alt for kraftigt pumpetryk.

Jeg kan godt lide at gå og eksperimentere lidt med sol energi, så jeg er glad nok for den kraftige pumpe, hvis jeg skal udbygge/ændre anlægget.

Jeg tænkte på om jeg kunne bruge en lille frekvensomformer til at nedsætte omdrejningerne på pumpen, motoren på pumpen er en et faset o,53 kw med 2800 omdr.

Kan man bruge frekvensomformer til en hver motor ? eller skal motoren være forberedt for det ?

Hvilken omformer skal jeg kigge efter ?

De bedste hilsener

Italien Finn


 Bygningskonsulent i Italien med B&B: www.italiengodferie.dk

Jeg har startet mit solfangeranlæg op og har... Vis hele indlægget
25 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du bruger en 0.53KW pumpe til en solfanger, og vil have den kørende hele tiden, kan jeg godt være lidt i tvil om det ikke var billigere at sætte en elvandvarmer op, den holder trods alt op med at bruge strøm når termostaten slår fra...


/ Claus

Hej Claus
Hvis pumpen skulle køre døgnet rundt så kan jeg kun være enig med dig.
Anlægget står i midt Italien og vi har en højere solfaktor hernede, så jeg har måttet finde en skyggefuld plads til solfangeren, hvor der kun er sol på i 6 timer, i denne periode kører jeg med pumpen, jeg er nødt til at have en relativ stor vandgennemstrømning i fangeren for at undgå risiko for kogning i fangeren når solen er mest effektiv.
Men pumpen er ikke for lille, men det var hvad jeg kunne finde i de lokale forretninger, så derfor går jeg og bøvler med disse gener af en for stor pumpe.

De bedste hilsener
Finn

 Bygningskonsulent i Italien med B&B: www.italiengodferie.dk

Sikke et dejligt problem at have, at man har for meget varme, det kunne vi godt bruge her i DK i øjeblikket...

Hvor stort et flow har du brug for, for at undgå kogning?




/ Claus

Hej Claus
Jeg går og eksperimenterer lidt på et helt uvidenskabeligt plan, så jeg har ikke så mange tal.
Min føste opstilling var tiltænkt naturlig cirkulation, jeg har beholderen højest, men det gik slet ikke, fangeren kogte, cirkulationen var for langsom og temperaturen i varmtvandsbeholderen fulgte ikke med op.
Så derfor måtte jeg ud og finde en italiensk pumpe, nu er temperaturen næsten ens i fanger og beholder, efter 3 timers sol er min 100 liters beholder oppe på ca 60 gr fra kold.
Det kunne være sjovt med frekvensomformeren, så kunne jeg få bugt med støjen og jeg kan fortælle dig hvilket flow jeg har for at undgå kogning, hvis jeg kan regulere omdrejningerne og finde det optimale balance punkt mellem omdrejninger på pumpen, afkøling i varmtvandsbeholderen og solfangeren.

De bedste hilsener
Finn

 Bygningskonsulent i Italien med B&B: www.italiengodferie.dk

Uvidenskabelige eksperimenter også mit speciale :-)

Men jeg kan altså ikke komme fra tanken at din pumpe enten er for stor, eller ikke egnet som pumpe til flow, men derimod tryk. Alternativt at du har et eller andet uønsket flowbegrænsende i dit anlæg.

Lidt matematik.

Der går ca 4,2 kilojoule til at opvarme en liter vand en grad.
Der går så ca 21000 kilojoule til at opvarme 100 liter vand fra 10 grader til 60 grader.

3 timers drift af din 0,53Kw pumpe er det samme som godt 5700 kilojoule (3*0,53*3600)

Virkningsgraden på dit solvarmesystem er dermed kun ca 4, hvilket vel egentlig ikke er imponerende under italiens sol...

Dette slet ikke for at pille dig ned, men mere for at underbygge at der må være et andet problem hvis du har brug for så kraftig en pumpe. Har du en ide om hvor meget vand der ca er i din solfangerkreds, og hvor stor varmespiralen er i beholderen ?











/ Claus

Hej Claus
Tak for din interesse.
Jamen du har ret, pumpen er for stor, men det var den eneste jeg kunne stampe op hernede i de nærmeste små byer og jeg tænkte at det går nok.
Jeg er lidt i tvivl om hvad pumpen egentlig er skabt til, kunne godt have en ide om at den er skabt som brøndpumpe (suge/tryk pumpe) da der er en stor udluftningsskrue på pungehuset og det er nok den slags pumper der er efterspørgsel på her i området.
Solfangerkredsen er sat sammen med rør/ slanger med min ø 18 mm i lysning, lige på nær danfoss ventilen jeg har til at lukke af for cirkulationen, når solfangeren bliver for kold og her   ligger en "bremse" for gennemløbet, der er omkring 10 mm i lysning i ventilen.
Jeg havde faktisk startet med at lave en helt pæn rørinstallation med diverse bøjninger og rør, men lige nu tror jeg, at jeg vil prøve at have slanger på det meste for at undgå turbulensen i de krappe rør fittings.

De bedste hilsener
Finn

 Bygningskonsulent i Italien med B&B: www.italiengodferie.dk

jeg tængte lige på hvorfor du ikke bruger en alm c.pumpe som i dk.......nogle solvarme styringer bruger frekvensomformer til at styre pumpen som jeg ser det er det ikke trykket men pumpe mængden der er problemet

hilsen anders
Hej Anders
Det ville jeg også have gjort, hvis jeg havde kunnet finde den i nærheden af hvor vi bor, jeg kan da godt fortryde lidt nu at jeg ikke kørte til en større by og fandt en velassorteret vvs grossist.
Det kan da også være at jeg ender med det, hvis en frekvensomformer blever lige så dyr som en "rigtig" cirkulationspumpe.

De bedste hilsener

Finn

 Bygningskonsulent i Italien med B&B: www.italiengodferie.dk

Prøv at se på en moderne cirkulationspumpe:

http://www.grundfos.com/web/homeDK.nsf/GrafikOpslag/dkhomepage/$File/abc_low_251108.pdf

Den har et forbrug på 1/100 af din ved laveste effekt, men har 3 hastigheder, koster ca. 1600 kr.
Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis