Glasfiber på træbåd?

Hej allesammen.

Vi er de lykkelige nye ejere af en smuk træbåd, som desværre ikke er blevet passet de sidste par år. Vi var klar over at den var utæt fra dækket ned til kabyssen, så vi gik straks i gang med at tætne dækket samt hive brædder af inde i kabyssen, så vi kunne komme ind og se hvor galt det var.

Det viser sig selvfølgelig at være sådan ok galt. Der er nogle af de bærende elementer i skroget som er våde cirka en tredjedel igennem.
Vi skal have båden på land om et par uger - men vi skal finde ud af hvad der vil være det bedste at gøre, og her håber jeg rigtig meget, at i vil give jeres besyv med.

Jeg har læst lidt rundt herinde om at lægge glasfiber på et træskib, og kan se at der er delte meninger om det smarte i det.
Samtidigt kan jeg læse at man skal være MEGET omhyggelig med det, for ikke bare at gøre endnu større skade. Det skræmmer mig lidt

Vi har talt med umådelig mange bådfolk og fået rigtig, rigtig mange råd og ideer, men vi har svært ved at skelne hvad der er bedst og hvad overhovedet kan lade sig gøre..

Bl.a. fik vi at vide at båden skulle tørre i op til 2 år før vi lagde det på? Det forstår jeg så slet ikke, da alle andre siger, at en træbåd helst ikke må ligge for længe på land?
Noget andet, herinde kan jeg læse at en har beskrevet, at båden det første døgn det første lag er lagt på, skal være i en temperatur af 22 grader - vil det sige at vi skal lede efter et indendørs sted at lægge båden på land?
En anden ting, er der nogen som har bare den mindste ide om prisen for at lægge glasfiber på hele bunden? Båden er cirka 30 fod. Vi har selv regnet os frem til cirka 20.000 kr.?

Hvis glasfiber viser sig at være en dårlig ide, hvordan griber vi så det her an?
Pt. har vi sat en affugter ned i kabyssen, og den ene side er i hvert fald helt tæt nu, der er stadig en læk på den anden. Jeg går ud fra at affugteren kan tørre alt indvendigt ud på 1-2 uger.. håber i hvert fald.
Hvis vi ikke vil lægge glasfiber på, så så vidt jeg forstår, så er det noget med at vi skal:

- Få vasket bunden godt og grundigt - foregår det kun med vand eller er der et bestemt middel vi bør bruge?
- Slibe hele ydersiden godt ned
- Hyre en som kan lappe huller (kala... kan ikke stave til det), er det mon dyrt?
- Give hele bunden nyt maling

Skal båden være knastør indvendigt før vi kan gå i gang udvendigt?
Skal vi skifte elementerne i kabyssen før vi kan gå i gang udvendigt?
Og så har vi hørt noget om noget vandtæt maling vi kan give hele kahytten, hvis vi kradser alt vådt træ af, som så vil forsejle og gøre hende vandtæt indefra også, er det virkelig sandt?

Og her mangler vi også lidt en ide om prisen, men har på fornemmelsen at det nok også løber op omkring 20.000?

Jeg håber nogen har fået kæmpet sig igennem mit lange indlæg, jeg mangler helt sikkert en masse skridt i processen, dette er bare det vi spekulerer mest over lige nu.
Alle input er yderst velkomne.

Det er en fantastisk båd vi har købt, vi er så glade for den, og vi vil virkelig gerne få hende sat i rigtig god stand igen - helst på den rigtige måde fra starten

Mange venlige hilsner, Mai

Hej allesammen. Vi er de lykkelige nye ejere af... Vis hele indlægget
19 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Det er meget vigtigt at i snakker med en BÅDBYGGER ikke en håndværker! bådbyggere har forstand på træbåde det har tømrer osv. ikke, prøv nogle forskellige bådbyggere svinger også meget kvalitet, især i københavn.
Skrevet af Mai på 17 maj 2010 02:39
Skrevet af lynæs på 16 maj 2010 19:34
er det jasmin ?

Ja det er det. Kender du den?

JN, når du skriver gøre træet helt rent, kan vi gøre andet nu hvor det stadig er vådt, end at skrabe det våde af? Det er vi gået i gang med i hvert fald, og har så også sat en affugter derned.
Aha med det med de nye vægge, det "væg" vi pillede af sad jo også som aflange tremmer, det var vel for at have det luft og gennemtræk du skriver om..

Problemet er, at båden ikke har været på land i 3 år, den er utæt ved hullerne vandet skal løbe ud fra på dækket, i fugningen rundt om kabyssen (på dækket) og så i den ene side i selve plankerne der sidder på skroget, under vandlinien. Jeg kan ikke se plankerne ordentligt for vandet, men det virker som om at det igen er i samlingerne den er gal.
Vi har kigget lidt på nettet efter hvem man hyrer til kalfatring, men har indtil videre ikke fundet nogen. Vi vil spørge om de kender nogen der hvor vi skal have båden på land, tror i der er mulighed for at finde folk sådan et sted, eller skal vi have fat i et værft som gør det?
Jeg har desværre ingen ide om, hvorvidt båden før er blevet kalfatret, men det kan man vel se?

Vi har en ven som er skibstømrer, ham vil vi selvfølgelig vise og forklare planerne om det nye vi gerne vil have bygget op indendørs.

Igen, tak for svar!
Mvh Mai

En ven der er skibstømrer er et godt udgangspunkt for kalfatring ellers så spørg viggo i christianias snedkeri (rød bygning lige inden for hovedindgangen) han kan lave en del og kan pege på adskillige gode bådebygger i københavn.
Hej igen. Jeg var bange for at i ville til at lukke noget af. Rengøring. Jeg mener i skal vaske godt af med noget vand og sæbe, sådan alt støv og skidt er væk, fordi det holder altsammen på fugten.
I burde kunne se det. Hvis den er limet er der kun en hårfin limfuge imellem plankerne. hvis den er kalfatret, så er der et lille kileformet mellemrum imellem plankerne, der så er fyldt med bomuld eller værk først (og det kan i forhåbenlig ikke se)og yderst er der så beg- sort eller hvidt, kit, eller noget gummisnask.
Du skriver den har ligget i de sidste tre år? det kunne være vinterens is der har trukket kalfatringen ud?
Jeg mener at Jasmin var med i Træskibssammenslutningen (TS) og de kender helt sikkert nogle bådebyggere der kan anbefales.
Men igen - se at få lukket utæthederne i dækket hurtigst muligt og få stoppet de lækager der er i klædningen. En midlertidig løsning kan være at skrue en laske med nogettjærekit på, over de værste sprækker. MEN husk det er en "rigtig lappeløsning" der snarest skal laves rigtigt.
Hilsen Jørgen
det er i øvrigt en rigtig god idé at lave en realistisk plan der går over flere år. De ting der er præserende (altså ting som går ud over sikkerheden) priotere i højest mens andre ting så som pynt og æstetik kan vente. Det er en god id'e at sætte ind der hvor der er brug for det. I bliver ikke færdige på 10 dage og der vil være nok til flere vinter sæsoner. Men det gør ik noget det er jo også vigtigt at sejle ;-) så lad vær med at bruge flere år på land hvis i kan undgå det. Mht om både skal være utætte så er det jo lidt et spørgsmål om hvad man kan/vil leve med jeg har en kragejolle fra 1936 og jeg satte den i vandet lørdag og pumpen har ikke kørt endnu så den er tæt og det er jeg glad for. Men jeg ved at andre sejler rundt med både der tager massere vand ind samt har massere råd og de er også glade og de klare det fint (endnu) men jeg vil sku helst ha en båd der er solid og sikker. SÅ.... Lad være med at bekymre jer om om båden tager lidt vand ind en gang imellem, den skal være så tæt som muligt, men det er vigtigere at den er solid og ikke rådden ofte hænger utætheder og dårligt træ mm ofte sammen ;-). Det er ganske rigtigt at hvis i sejler i hårdt vejr kan båden godt tage en LIDT vand ind fordi den vrider og giver sig rundt omkring men det er ok så længe det sætter sig igen. Ofte er fribordet efter sol perioder tørt og utæt og vil derfor tage vand ind hvis båden krænger dette er også helt naturligt bare sørg for at det ikke revner ;-)

Mvh. Anders -

Hvorfor sidde inde når alt håb er ude?

Ejer af kragejollen "Shakti" - 1936- Tsa Århus.

www.Shakti.dk    - Kig forbi -
Annonce
Vi lavede planerne om, og nu kommer båden på land i Nordhavn, der har vi lavet aftale med en som kan kalfatre, super fedt.
Dobbelt så dyrt som det sted vi først havde en aftale med, men kalfatringen er jo temmelig vigtigt, må man sige.

Ved godt at der kan komme vand ind, og det skræmmer ikke nogen af os, overhovedet, men vi vil helst have en rimelig tør båd sådan på sigt :-)
Vi gør hvad vi kan for at få tætnet båden, pt har vi sat presseninger op, ting skal jo også være tørre når vi skal fuge osv. Men det går fremad, vi glæder os bare til at få hende op på land så vi rigtigt kan komme i gang.

Jeg er da glad for at høre i ikke vil komme glasf, på Jasmin, det er jo et helt specielt fartøj, som man bør bevare så originalt, som muligt, har selv haft lyst til at købe den år tilbage, madame fandt den for anderledes. Hvad med et billede af skibet, som det tog sig ud, da det var på toppen, det er jo ikke alle, der kender den.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Hej, tillykke med skiwet.

For jer der ikke kender "Jasmin" har jeg scannet et billede og lidt beskrivelse fra bogen "Sejler i sigte" og en lidt mere fyldig beskrivelse fra bogserien "Vinden er vor" Begge skrevet af Kaj Lund.
Jasmin er i sin tid bygget i Hong Kong og var i mange år hjemmehørende i Åbenrå. Der har aldrig været ret mange Junker i Danmark, og i Hong Kong ses der stortset ingen der er sejlførende længere... Her er stortset alt meget kommercielt.....

Så hold hende endelig så original som det kan lade sig gøre.

Sejlerhilsner fra Njord :-)

MVH Njord
Tak Njord - og tak for kigget! Ja hun er totalt flot. Vi skal bo på den, så vi holder hende ikke helt original, desværre kan man vel godt sige, men vi kigger meget på diverse billeder af junker, for at se hvordan vi kan bygge men stadig holde båden helt "junket".

Ala dette billede, tænker jeg især: http://www.kayakcam.com/image/port-townsend-chinese-junk.jpg (ikke at Jasmin er så stor selvfølgelig, men ideen i huset bagpå).
Jeg kan ikke vedhæfte billede? Har et enkelt af hende fra siden.

Uhh nu fik vi hende ud til Nordhavn i dag (helt fantastisk vejr!) og på mandag hejser kranen hende op, bliver vildt spændende at se bunden.

Har fået rykket flere brædder ud indvendigt, og fundet lidt svamp og andet godt. Desværre regnede det jo i sidste uge, så der blev vådt indvendigt igen. Vi er i gang med at pille mere fuge af dækket og putte nyt på, håber snart vi får tætnet dækket/ruffen. Det er altså lidt svært at regne ud hvor det kommer ind henne.

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 25% rabat på maling med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også