Tyverialarm uden abonnement, men med sms. Hvad skal jeg vælge?

Hej.

Vi døjer lidt med tyverier i vores lille landsby
Genboen har fået ribbet firmabilen 2 gange. Og de har prøvet at komme ind i huset, via. terrassedøren.
Heldigvis har de en schæfer, som ikke syntes de skulle ind.
Man kunne næsten ønske at de var kommet ind, uden at vække hunden... så kunne de lære det!! (Ved godt at det er ulovligt, men det tager jeg nu gerne en måned eller to for)

Vi er nu et par stykker der vil have monteret tyverialarm i huset.
Det skal ikke være alt for fancy. Men det skal heller ikke være noget der sender alarmer hele tiden, fordi det er for billigt.
Og så skal det gerne være et anlæg der ikke skal tilkobles fastnet, da det ikke er så udbredt herude.
Selve anlægget må gerne være trådløst. Men som gammel elektriker, fortrækker jeg noget med ledning!
I tilfælde af at sådan noget trådløst system løber tør for batteri. Hvad sker der så?

Jeg har kikket lidt på Blue Secure. De har noget på tilbud gennem Solar.
Ellers er jeg lidt på bar bund. Der er jo rigtig mange forskellige at vælge imellem

Har i erfaringer med noget?
Det skal gerne være uden abonnement, da jeg og mine naboer ikke vil betale de priser for udkald. De når jo ikke frem før tyven er væk igen.
Og der er så godt som altid et par naboer hjemme og i nærheden af vores huse.

Næstformanden

Er ikke så aktiv i forummet for tiden...
Min sparsomme fritid går med ungerne, hunden og konen. I nævnte rækkefølge....
30 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Slet ikke nogen med erfaringer indenfor dette felt?

Havde egentlig fundet noget på nettet et eller andet sted. Men har åbenbart ikke lige fået gemt søgningen... ;-/


Næstformanden

Er ikke så aktiv i forummet for tiden...
Min sparsomme fritid går med ungerne, hunden og konen. I nævnte rækkefølge....
jeg ville gå efter nogle IP kamera, og linke dem op via en server. Alle har næste en mobil som kan gå på internettet og via IP kamerane kan du lave en hurtig hjemmeside som viser alle kamerane. Hvis der er bevægelse optager serveren videoen og meddeler via sms til udvalgte telefon numre og man kan via sms'en og mobil telefonen gå på internettet og se streaming fra kameraet og om det er tyveri eller naboen hund som er fotogen.

SMS delen kan klares med et datakabel og en gammel mobil med taletidskort i eller via en sms gateway eks, www.cpsms.dk.

Jeg har 3 kamera  kørende og de lavede en fin optagelse, da 2 polakkere (fint billede på videoen af nummerpladen) prøvede at komme ind gennem hoveddøren, efter 30 min havde politiet fundet dem inkl. det de havde taget.

Hej,
Der er fordele og ulemper ved begge systemer. Men personligt ville jeg vælge med ledninger uanset det er mere besværligt at opsætte i forhold til trådløse anlæg. Ikke kun kan de løbe tør for strøm de kan også saboteres med en "jammer" eller hvad det nu hedder.
Du bør vælge et system der har betjeningspaneler ved dine indgangsdøre og centralen gemt væk (selvfølgelig med nødstrøm tilpasset forbruget). Magnetkontakter på alle døre og PIR i de rum hvor værdierne står. Af zoner skal der vælges et system der kan gradvist indkobles så det kan tilsluttes når i også er hjemme.
Hvis der er husdyr skal PIR detektorerne afdækkes/indstilles så de ikke aktiveres af dem.
Der er ingen lette løsninger, men start med at sikre dine døre og vinduer, opsæt autm. lystænding. Og en ting mere - prøv at sætte dig i tyvens sted og kig kritisk på dit hus - hvor og hvad ville du så gøre og hvor.
God fornøjelse med projektet.
Hej Næstformand

Det er ret stort område at komme ind på, da der virkelig findes mange løsninger..
Men mit råd til dig er:
find en ca. pris i vil betale for en alarm.
Beslut jer for hvilke funktioner i behøver.
Hvad skal overvåges ? eks. stue, soveværelse, gang, samt adg. døre.
Skal i have flere zoner, så i feks. kan koble døre og vinduer på om natten når i er hjemme (Skalsikring).

Når i så har fundet en vej igennem d.o. så er det bare om at lede..
Hold jer dog fra de helt "billige" anlæg, da de ofte gi'r en del fejl alarmer.

Trådløs eller ej ??
Et godt trådløst anlæg er beskyttet imod Jamming, og er batterierne ved at løbe tør så fortæller den dig det i så god tid at du sagtens kan nå at skifte batterierne (ca. 14 dage).
Men et godt trådløst anlæg er dyrt. en magnet kontakt koster omkring 400-500 kr. og ca 75 kr til en trådført.

Så alt i alt..
Trådført hvis du selv kan trække kablerne og montere det..

En alarm koster typisk1400- 2000 kr. ekstra hvis den indeholder et GSM modul kontra uden GSM

kontakt evt. www.supersikring.dk de plejer at være rigtig flinke til at hjælpe med råd vejledning og gode priser og så forhandler de en rigtig god central som jeg selv har købt og sat op, den hedder OASIS og er produceret af www.jablotron.com.

Jeg har den trådførte og mine forældre har den trådløse OASIS begge anlæg har kørt nu i 2 år uden fejl alarmer. batterierne holder små 2 år i det trådløse anlæg.

håber at det var svar nok..


Jeg har stadig ikke fundet noget.
Meeen.. nu har jeg helelr ikke været så aktiv på området de sidste par uger. (Det kommer nok tilbage efter næste indbrud)

Jeg har snakket lidt med den lokale elektriker. Han ville lige regne på stykket og vende tilbage. Ved ikke hvilket mærke det er. Men jeg håber bare det virker.


Næstformanden

Er ikke så aktiv i forummet for tiden...
Min sparsomme fritid går med ungerne, hunden og konen. I nævnte rækkefølge....
Jeg kender en del til alarmer, bruger hele min arbejdstid på at skrue i dem.
Min mening om trådløs og GSM er: Glem det, det er falsk trykhed.
Jamming er et tiltagende problem. Der er to måder at jamme, enten forbindelsen mellem detektorer og central eller GSM signalet. Mange sælgere påstår at udstyret er beskyttet mod jamming. Salgsgas. Centralen kan afgive en alarm ved jamming. Den facilitet bliver sædvanligvis koblet fra efter kort tid, da der som oftest er et utal af jammingalarmer. Alle nyere anlæg sender på 868 Mhz, og næsten alt andet trådløst bruger samme frekvens. Hvis centralen modtager et antal signaler, som den ikke forstår fra f.eks. dørklokke, bilfjernbetjening, regnmåler, termometer, lastbilkran, slamsuger o.s.v er der jammingalarm.
En jamming vi også ser er at både 868 Mhz og GSM jammes, og så er der ikke meget ved den såkaldte jammingbeskyttelse.

Jeg har prøvet en lille håndholdt jammer, den blokerede for både 868 Mhz og GSM, og den var købt på nettet for under 600 kr.

En anden ting folk falder for er trådløs fjernbetjening. Forestil jer en stjålet dametaske med bilnøgler, fjernbetjening og diverse papirer med navn og adresse.
Hvad vil du så anbefale?
Mærke og model?


Næstformanden

Er ikke så aktiv i forummet for tiden...
Min sparsomme fritid går med ungerne, hunden og konen. I nævnte rækkefølge....
Med hensyn til detektorer, så er det altid dem der giver problemer. Lad være med at købe de aller billigste. De findes i to typer, passiv infrarød og passiv infrarød med radar. Den sidstnævnte laver ikke fejl, da begge dele skal aktiveres for at lave alarm. Der er mange at vælge imellem, men f.eks Aritech DD105, Visonic Next Duo eller Visonic Discovery Duo er glimrende detektorer. Se evt. http://nomex.dk/default.aspx

Fortrådede centraler oplever jeg ingen problemer med, så det er måske et spørgsmål om hvad du kan købe til en fornuftig pris, og der er mange der har integreret telefonsender til fastnet. Der er så det problem at disse sendere sædvanligvis ikke kan kalde op hvis der er IP-telefoni. En del centraler kan kun programmeres fra PC, så det skal du også være opmærksom på.
Spørg bare, hvis du finder noget, måske kender jeg det.
hej hvad med en dobberman eller 2!

Mvh D.s

  At Sejle er at leve.

Blue Dane 32.   Årg 78

 

Der er yderligere 20 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også