Nu er græsplænen sået og næste store projekt er i gang.
Jeg har fået samlet en masse kampesten, store som små, og skal nu have lavet et hegn af disse.
Der hvor stenene skal være er der ca. 75-100 cm niveauforskel fra plænen og op til fortovet. Jeg har gravet en rende til stenene og fået lavet en hældning på ca 20 grader ind mod jorden til fortovet (der er 50 cm. jord fra fortovet til den kommende slutning af stenhegnet).
Jeg er noget i tvivl om, hvordan de første sten skal sættes:
1. Skal jeg begynde i hjørnet med en stor sten?
2. Skal jeg begynde forenden af stenhegnet og så arbejde mig hen mod hjørnet?
3. Små sten eller store sten i bunden?
Kom endelig med al jeres knowhow
Martin