lugt fra gammel skorsten bag væggen!

Hej! - Håber der sidder en skorstensekspert derude som kan hjælpe mig.
Jeg er flyttet ind i en gammel lejlighed på Nørrebro. Der har engang været en brændeovn i hjørnet i stuen, men den er nu fjernet. Metalpladen (eller hvad det er) er stadig på gulvet.
Det lugter konstant meget kraftigt af gammelt metal/træ/råd/løbesvovl eller hvad det er fra væggen i hjørnet i stuen og også fra værelset på den anden side af skorstensskakten. Hvad er det der lugter? Kan det være farligt at indånde? og hvad kan man evt. gøre for at fjerne lugten?

Jeg håber at nogen ved mere om det end mig

På forhånd tak,

Bedste hilsner, Maria

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er løbesod og det får du ikke væk, før skorstenen er revet ned og fjernet.
Det er meget almindeligt i gamle huse, men i dit tilfælde er det nok ikke så let at pille skorstenen væk, uden at du får alt det oven over ned i hovedet.
Der findes en masse teorier om, hvad man kan gøre, men fælles for alle disse råd er, at de virker ikke.
Noget der kan afbøde en smule er at få lukket skorstenen for oven, så det ikke regner ned i den. Vand forstærker lugtgenerne.
Hvis den bruges som aftrækskanal, dannes der kondens inde i den og det forstærker selvklart også stanken.

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej Ktm.

Mange tak for dit svar, det var også det mine forældre mente at det var - løbesod.
Men ved du noget om, om det er farligt at indånde?
Jeg må prøve at høre underboen om de også har problemer med lugten og om vi evt. kan få nogen til at lukke skorstenen i toppen.

Bedste hilsner, Maria
Umiddelbart vil jeg ikke tro det er specielt farligt, men mange ting som for år tilbage ikke var farlige, er i dag blevet farlige. For 50 år siden var det gængs i flertallet af ældre rønner og boliger, uden at folk kreperede af den grund.

Er det en ejerlejlighed eller leje? Hvis det er leje, kan du sikkert gøre helvede hedt for udlejer via LLO og kræve skorstenen fjernet.
Men ellers findes der åndedrætsværn i handelen, der sikkert kan klare ærterne, men måske ikke en helt gangbar løsning på sigt
Er boligen vel gennemopvarmet, plejer det at jævne sig med lugten.

Med venlig hilsen
ktm

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis