Hej.
Vi har et sommerhus i Sverige med vand fra egen brønd. En gammel vandpumpe har hidtil sørget for, at vi har vand i vandhanerne. Desværre har den hårde vinter også været hård ved vandpumpen, som er revnet (den står i et lille skur). Vi har købt en ny pumpe (samme størrelse som den gamle) og fået hjælp af en flink nabo til at afmontere den gamle og installere den nye. Men det fungerer desværre ikke. Når pumpen har kørt et par minutter slår relæet (jordfejlsafbryderen) fra. Vores nabo har afprøvet pumpen hjemme hos sig selv og siger, at dér fungerer den fint. Han mener, vi skal have en vvs-mand til at se på, om der er noget galt med slangen/røret, som går fra brønden til pumpen.
Da relæet slår fra, mener vi (som absolut ikke er handymen), at der må være sket noget med el-installationen, evt. på grund af den kolde vinter, så det er en elektriker, som vi skal have til at se på det.
Er der nogen her, der kan hjælpe med gode råd til os om, hvad vi skal gøre, så vi igen kan få vand ind i huset?
MVH
Molash