Hej
Jeg er ved at konstruere et nyt styrekonsol til min RIB. Jeg har overvejet at støbe efter alle kunstens regler i en form (negativ), men er efter snak med et bådværft kommet på andre tanker som burde gøre processen lidt nemmere.
Min plan er at støbe glasfiberen på en positiv form (plug). Dvs.det første lag glasfiber bliver det inderste lag i styrekonsollet. Det sidste lag glasfiber bliver overfladen på konsollet som så skal slibes, spartles og sprøjtemales.
På denne måde undgår jeg at bruge gelcoat, og det er væsentligt nemmere at bygge en positiv form end en negativ.
Spørgsmålet er hvilket slipmiddel (voks) jeg kan bruge når jeg vil lægge glasfiber/polyester på formen uden gelcoat.
Kan jeg bruge almindelig formvoks ?
Eller vil dette gå i forbindelse med polyesteren på en dårlig måde ?