Forlygter udskiftning C3 lygteskift.

Venstre forlygte (defekt justermotor) og begge tågelygter (smadret glas) skulle skiftes.

Løft bilen, da du skal nedenunder og løsne skruer.

Du kan klare dig med en lille skraldenøgle med følgende toppe og bits:
  • 10 mm.
  • Tork 20 og Tork 30, samt
  • En alm kerv- og en stjerneskruetrækker.

Start med kølergrillen. Den sidder med 4 skruer på overkanten. Når disse er fjernet, sidder grillen klemt fast med to plastpaler, en på hver side. Billedet herunder viser bagsiden af grillen med den ene pal (det blå med en sort stribe på), samt det "leje" (sidder på lygten med en blank U-formet klemme) hvori, den er fastklemt.
  PAS PÅ: De to paler kan let knække, så forsøg at få en skruetrækker ned under palen og lyft forsigtigt.

Nu er det kofangerens tur.
Start med at fjerne de tre skruer (den ene kan ses på ovenstående billede).
Herefter fjernes i alt 5 skruer og skrueclips under kofangeren.
Så er der to små stjerneskruer i bunden af inderkærmen, som skal væk.
Sidst - og sværest - er de to skruer mellem inderskærmen og forskærmen. Frigør inderskærmen fra forskærmen og kofangeren. Den sidder bare i spænd / klemme, så den kan trykkes ud. Derefter er det muligt at komme til de sidste to skruer (en i hver side) med en 10 mm skraldenøgle. Billedet viser den orange skraldenøgle, min hånd, der holder inderskærmen og lidt af forhjulet.
 

Så kan kofangeren løftes af, og der er adgang til forlygterne - og tågelygterne.
Tågelygterne skiftes meget let med en 10 mm top.
Tågelygterne kan skiftes UDEN at fjerne kofanger og grill. Der skal bare fjernes to skruer under vognen, så der der adgang til tågelygterne.

Forlygten er fastspændt med tre skruer. En er allerede fjernet i forbindelse med afmontering af grillen. De øvrige to sidder nedenunder lygten. En fremme og en bagude.

Så er det bare at samle det hele igen i omvendt rækkefølge.

Huk at justere de(n) udskiftede lygte.

Den positive del:
Stor prisbesparelse i forhold til værkstedsbesøg og et tidsforbrug på ca. 1 time (det var første gang, og jeg er ikke mekanikeruddannet).

Held og lykke. Det er ikke så svært endda.

0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis