Revner murværk

Kære Lav-Det-Selv

Vi (min kone og jeg) har i forbindelse med påsken været ude og se på hus, og er "faldet" for et et-plans hus opført i 2004.

Dog viser det sig at der er gennemgående revner i murværk (formur) ved samtlige hjørner på huset.

Revnerne er lodrette og går både igennem fuger og mursten, ca. 10-20 cm fra hjørnerne. Revnerne løber kun i murværket og fortsætter ikke ned soklen. Det er værst ved det nord-østlige hjørne af huset, se billeder.

Funderingen vil blive efterset af geotekniker på torsdag, da vi ønsker at sikre os at det ikke er manglende fundering der er problemet, inden vi skriver under på evt. købsaftale.

Ejendomsmægler (sælger) har oplyst at revnerne er opstået i forbindelse med pilotering af nabohus for ca. 2-3 år siden, og at der ikke er sket nogen udvikling af revnerne, ej heller frostsprængninger i denne "hårde" vinter.

I tilstandsrapporten er der en K2'er på revnerne med følgende note: "Der er gennemgående revne i murværk nær hushjørner. Se mod nord og syd. Skønnes at være uden betydning for bygningens stabilitet, men revnerne er både i fuge og mursten".

Er der folk i forummet der har erfaring med sådan type revner, mht. årsag og evt. procedure for udbedring og pris?

Mvh. Useless
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Har set omkring på nettet, kan det evt. være manglende dilatationsfuger ved hjørnerne eller forkert placering af murbindere (murbindere for tæt på hjørnet)?
Der er rigtig mange huse, der har større eller mindre revner, og som står i årti efter årti uden problemer. Jeg vil gå så vidt som at hævde, at der er langt imellem et hus som ikke har en revne et eller andet sted, om ikke andet så skjult under tapet, væv og anden beklædning.

Så længe revnerne ikke går igennem soklen, ville jeg ikke hidse mig særligt op, især hvis geoteknikeren siger god for det. Hvis soklen bærer præg af nylig reparation, ville jeg nok lige lure en gang mere.

Om det ligefrem er en fordel er nok en anden sag, om ikke andet vil den næste køber efter dig, stille sig undrende over for de revner du nu undrer dig over, og så er det dig, der skal berolige den næste køber!

Med venlig hilsen
ktm

 

der burde ikke skulle delitationsfuger i et normalt parcelhus. I mine øjne ligner det klart at der er fejl i binderne. De burde stoppe 1 meter fra hjørnet

Murermester Michael Flyger Jørgensen

23804516

Mange tak.

Har I noget bud på en evt. reparationsløsning?

Kan forestille noget med at man kunne få et endoskop ind igennem et hul i fugerne ved hjørnet for at konstatere om der sidder murbindere tættere end 1 meter fra hjørnet, og herefter pille et par sten ud, så man kunne komme ind og klippe murbinderne over.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis