Køge Marina

Lad det være sagt med det samme - vi har ikke gode minder om Køge Marina, men det kan den så afgjort ikke gøre for

Vi lå ganske ufrivilligt i havnen i 3 dage, og hvis vi filtrerer alt det negative, som var årsagen til besøget (og som havnen ikke kunne gøre for), havde vi egentlig nogle rigtigt udmærkede dage dér.

Det var første dag på ferien, vi havde knægten med (DAMP) som skulle afleveres i Vordingborg hos hans far, vi havde lige været inde og købe en is, og cirka en sømil udenfor havnen ryger vandpumpen, så motoren er millisekunder fra at smelte ned, ungen bliver hysterisk, og SOK får ikke fat i telefonnummeret, så de kan ringe tilbage og sige, at der er en lokal fisker på ved ud for at slæbe os ind

Så da vi endelig lander i Køge Lystbådehavn - IGEN - er vi allerede 1000 kroner fattigere i slæbehjælp, og inden vi forlader havnen 3 dage senere, er vi blevet yderligere 3000 kroner mindrebemidlede for en ny manifold/afgangsrør til skøjten - foruden hvad det har kostet i is og pølser at holde knægten nogenlunde på benene ovenpå den forskrækkelse.

Så man skal have de rigtig store briller på for at finde noget positivt at sige om stedet - og det vil jeg så forsøge.

Det er faktisk en rigtig god havn, nem besejling, godt med gæstepladser, fin brugs-kaj med mastekran og dieseltank.

Der er en god skibsudstyrsbutik, pølsehuset er stort og velforsynet, og der ligger en rigtig god restaurant på havnen også.

Bad og toilet er, som de skal være, de ligger bare lidt langt fra yderhavnen.

Selve Køge er også en dejlig by, men der er langt at gå fra marinaen, en lille times tid (der går dog busser). På cykel kan det klares på et kvarters tid.

Kommer man på en hverdag, har man god tid og interesserer man sig for byhistorie, må man ikke snyde sig selv for et besøg i Kjøge Miniby, hvor pensionerede Køgeboer går og bygger en model i 1:20 af Køge, som den så ud for 100 år siden. De støber selv tagsten og mursten til alle husene

Og er man i festhumør, er der jo ikke mere end en lille times tid i S-tog ind til København


Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis