Dybvig/Lilleø på Fejø

Nu kommer vi ud på et skråplan - vi har faktisk aldrig været nogle af stederne i båden, men kender dem ad andre veje.

Fejø i Smålandshavet har 3 steder, man kan anløbe. Den ene er samme havn, som færgen fra Kragenæs anløber. Det er sikkert en fin, lille havn, men vi kender den ikke, så det må andre vurdere.

Så er der Dybvig. Det er om noget en lille, lokal havn. Der er naturligvis et pølsehus, men indkøb foregår stadig oppe ved færgen, i den lokale Brugs eller Super-Best.

Vi har kun oplevet Dybvig i bil, så hvordan de lokale toilet- og badefaciliteter er, ved vi ikke. Men havnen virker enormt hygsom, så kom vi på de breddegrader, ville vi ikke tøve med at sejle ind.

Lilleø er en havn, som ligger - nå ja - på en lille ø nordvest for Fejø. Igen kender vi ikke faciliteterne fra sejlernes synspunkt, og man skal nok også tale en tyk, lollandsk dialekt for at få lov til at fortøje der - det er en fiskerhavn på godt og måske mest ondt.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej.

Det er snart mange år siden at jeg var på Fejø med lystbåd, men Dybvig var en hyggelig havn, synes jeg.
Kan huske at vi lejede cykler, og var rundt på det meste af Fejø, og også på Skalø.

Har dog lige en rettelse til det første indlæg, for øen nordvest for Fejø hedder Skalø, og ikke Lilleø. Lillø ligger nord for Askø, og altså SØ for Fejø :-)
Vi havde en overliggerdag i Dybvig sidste år, dejlig hyggelig lille havn, med fine badefaciliteter.
På havnen ligger der en grill bar der også har dagens ret og lidt borde og stole både udendørs og indendørs.
Sidste år lå der også en fin lille restaurant der benyttede sig af de mange fine råvarer på øen, desværre fortalte ejeren at hun nok blev nødt til at sælge forretningen, da der var for lidt turister på øen, færgen blev hvert år i turist sæsonen lagt på værft og selv Campingpladsen var lukket.
Man kan leje cykler på havnen, og vi brugte en dag på at køre rundt i det smukt kuperede landskab, med velvalgte stop ved nogle at æbleplantagerne på øen, som laver most cider og æble brændevin.
Venlig hilsen Jesper
@Sømand:

Det er da også rigtigt, den hedder Skalø. Tak for rettelsen.

Nu vi er på Fejø, så ligger der en strand, der hedder Sletteren, helt oppe på nordsiden, over mod Femø.

Da farmand her var en lille pige, tilbage i 70'erne, startede mine forældre tit bilen og tog til Fejø, gerne med mine bedsteforældre på mødrende side. Min morfars fætter havde den store købmandsbutik på styrbords side, når man kører fra færgen. Og den klinkbyggede åledriverkvase, min morfar gjorde Nakskov Fjord usikker i, var det, man kalder en Fejø-båd.

Vi kørte normalt op til sletteren, fordi det var den bedste badestrand på øen - og fordi man kunne fiske lerduer på en lille meters vand. De lokale jægere skød lerduer ud over vandet, og mange af dem landede uskadt.

En lille anekdote tilbage fra slutningen af 70'erne... For at modvirke den affolkning, der skete af de danske småøer dengang, blev man enige om at supplere færgerne til Fejø, Femø og Askø med en hovercraft (den hed lokalt luftpuuuuubåen). Så kunne folk komme hurtigt over til Lolland, børnene kunne passe skolegangen i Bandholm eller Kragenæs, og øerne blev mindre ø-agtige.

Den blev også bygget, og fungerede rigtig udmærket, indtil Søfartsstyrelsen forlangte, at der kom så meget sikkerhedsudstyr i den, at den ikke var i stand til at hæve sig ud af vandet. I et par år lå den trukket op på Sletteren Strand som en skamstøtte, indtil den blev slæbt ind i fabrikshallen i et firma, som laver ristede løg af Fejøs undergrund, og hugget op.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis