Nyord Havn

Hvor ind i H...... ligger Nyord???

Jo, den ligger lige i starten af Bøgestrømmen, om bagbord når man kommer nordfra.

Det er den nordvestligste del af Møn, en lille ø med en stor historie. I gamle dage var her lodser, som tog ud for at gelejde skibe gennem det spændende farvand, Bøgestrømmen ned til Storstrømmen er.

Vi kom fra Guldborg, altså sydfra, da vi besøgte Nyord. Man kan forlade sejlrenden allerede, hvor den laver et knæk nordpå, og hvor renden ind til Stege starter, så længe man er obs på de to grunde, der er velafmærkede på vejen.

Indsejlingen er meget smal. Vi måtte sætte fuld fart på Bente II for at have styrefart - vi havde også vind og bølger ind bagfra - så da vi kom ind, slog vi bak, men det var slet ikke nok, og vi var tæt på at lave nogle dyre ridser i en stor sejlbåd fra Næstved, der lå i bunden af havnen.

Vi fandt dog en plads og meldte vores ankomst til havnemesteren (en rigtig herlig pige).

I Havnelodsen står der 'Strøm på broerne', det skal tages med et gran salt, der er strøm inde i bunden af havnen.

Selve havnen er absolut ingenting! Der er - størrelsen taget i betragtning - fine toilet- og badeforhold, men ellers er der intet. For nogle år siden lå der en meget berømt købmand i 'byen', hun er desværre død, men der er en 'turist-kiosk-agtig' biks, som har det mest nødvendige.

Når det praktiske er sagt, så er Nyord en rigtig lille perle, hvis man er interesseret i dansk landsbyhistorie. Byen er et klasse-eksempel på et samfund fra før, gårdene blev flyttet ud på hver deres lod. Og kirken er så charmerende, som man på nogen måde kan forestille sig.

Så hvis I ikke har travlt, og i øvrigt har tanket mad, drikkevarer og diesel i god tid, kan vi klart anbefale Nyord.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Men brug ikke penge på Kroens Stegte Ål, for det er den værste omgang jeg nogen sinde er blevet budt, tre stykker ål á 3 cm. længde, brun brændt sovs og halvrå kartofler  Og for dem der ikke kan sejle der til, har jeg først for nyelig opdaget at der faktisk går en dæmning over til en større Ø (kan ikke lige huske navnet på øen)
Hvor mange år er det siden?? Med sådan en menu må der være nye ejere eller ny kok nu... Over dæmningen er der ca 7 km til ulvshale camping... der kan man vel få to død fingre med sidevogn... og den større ø er møn

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

1982 Var året, så forhåbentlig er der kommet nye ejere på stedet, vi var tre "knægte" der havde lejet er Husky Dane hvor med vi lige rundede Bornholm i en uges tid, og som afslutning fik vi dette "festmåltid" d.v.s. jeg nægtede at betale for sådan en gang BÆH !
Kroen i Nyord er absolut et besøg værd, jeg har været der de sidste par år og det har altid været første klasses god dansk kromad.
Albino er du sikker på at købmandskonen er død? Sidst jeg hørte om hende (forrige sæson) havde hun bare solgt forretningen og var flyttet på plejehjem inde i Stege.
Turistbutikken du omtaler sælger for resten købmandens gamle varelager, og hun fik overskudet fra det. Dengang altså for 2 år siden tog hun stadig en taxa ud til den nye butik en gang om ugen for at se hvordan det gik.
Venlig hilsen Jesper

 

Jeg har prøvet at Google Lilliy Hansen, Nyord købmand, og kan ikke helt blive klog på det. I en PDF fra 2006 lever hun i bedste velgående, men da vi var der i 2008, fik vi at vide fra én af de lokale på havnen, at vi var kommet et lille år for sent, da hun var død i efteråret 2007. Ærgerligt, hun skulle ellers have været noget af et livsstykke, som nægtede at bruge mekaniske eller elektroniske hjælpemidler, bare for at lægge 20 priser sammen, så det foregik med blyant og papir.

Et lille kuriosum ved Nyord er, at man ikke må køre ind i byen med bil. Der er en stor parkeringsplads udenfor byen, hvor man som gæst værs'go har at stille firhjuleren (heldigvis må man stadig gerne tage båden med ind i havnen, hvis man ellers kan ramme indsejlingen)

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Jeg har husket forkert, det var ikke i forige sæson jeg hørte om hende, men i sommeren 2007, her var det hun var kommet på plejehejm.
Trist at hun er død.
Da jeg var der i 2009 spurgte jeg ikke.
Venlig hilsen Jesper

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis