Rødvig/Stevns

Hej alle.

Vi blæste forrige år inde i Rødvig nogle dage, det var absolut ikke kedeligt.

Vi var egentlig på vej hjem til Ishøj (fra Nyord, som også er et besøg værd), men havde ikke travlt med at komme tilbage til hverdagen, og da dieselbeholdningen nærmede sig faretruende bunden, besluttede vi at tage en overnatning i Rødvig.

På udturen havde vi taget en nat i lystnådehavnen, en totalt intetsigende oplevelse, uden havnemester, uden nogetsomhelst, bare hurtigt videre næste morgen.

På hjemturen gik vi så ind i fiskerihavnen, udramatisk, bortset fra nogle unger i 5 - 10 års alderen fra en 40' KDY yatch, der brugte indsejlingen som deres legeplads i deres lille gummibåd (de fik læst og påskrevet ang. sømandsskab senere, og forlod havnen kort efter).

Vi fandt en god plads inde i fiskerihavnen og lå der 3 dage. Vi kunne nok have gået ud, men lod som om, vinden var for kraftig.

Største problem for os var, at vi lå inderst på en god plads. Så da vi allerede havde 2 store sejlbåde liggende udepå, og en tredje 6-tonner ville fortøje udenpå dem, måtte vi sige fra, det gav lidt fnidder.

Men ellers er havnen dejlig, der er den lokale havnecafe, som også er spisested, en thai-restaurant, som har en glimrende buffet til rimelige penge, og Brugsen ligger et kvarters gang fra havnen.

Hvis man, som vi, er pjattet med gamle skibsmotorer, har Rødvig hvad der må kaldes himlen, Motormuseet, bemandet med en flok nørder, der virkelig ved, hvad de taler om.

Går man langs klinten, møder man efter tyve minutters tid det gamle kalkbrud med sin bizarre natur og den helt fantastiske tørre-pyramide, et næsten levende levn fra første halvdel af 1900-tallet.

Lidt længere nordpå ligger Stevnsfortet, vores bedst bevarede militære hemmelighed fra den kolde krig. Nede i den Stevnske kalk overvågede man trafikken op gennem Øresund og var klar til at affyre missiler mod fjendtlige skibe. Fortet er nu åbent for besøg.

Så alt i alt var de 3 dage, vi lå indeblæst, næsten for lidt. Vi kommer i hvert fald tilbage.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Et par kalkovne i det gamle kalkbrud NØ for Rødvig:

Kalktørringspyramiden. Det rum slår simpelthen benene væk under folk, når man træder ind. Prøv at se hvor små de to mennesker ved indgangen er, og hvor kæmpestore bjælkerne i loftet er i forhold til.

Missilbatteri på Stevnsfortets Koldkrigsmuseum

Kanonerne fra et tysk slagskib i Scharnhorst-klassen. Under 2. verdenskrig var de en del af forsvarslinien op gennem Jylland (på Fanø eller Rømø), senere kom de til Stevnsfortet, hvor de kunne forsvare det sydlige af Sundet. Størrelsen kan fornemmes, når man ser Elizabeth (som ellers er meget normal af højde og drøjde) stå foran.


Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Hmm ! Det der misibatteri, gad vide om det ikke kunne mogges op i min sidevogn. Det ville være herligt at fyre en af dem af mod Åndsvage bilister der ikke overholder vigepligten. Nå jeg må hellere holde mig til en Jomfru Madsen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis