Børnevenlige Havne

Er der nogen herinde der har erfaringer med børnevenlige havne på den Sjællandske del af landet ? Det må godt være hvor der er andre børn... Det er godt for både forældrene og poderne efter en god dag på vandet med lidt adspredelse...

Mvh

Dennis

 Gør det rigtigt fra starten!

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det kommer jo meget an på børnenes alder og interesser.

Vores havn (Ishøj) er børnevenlig på mange måder i vores øjne:

- der er ingen store veje i nærheden, så børnene kan færdes rimeligt sikkert overalt på havnen

- Havnen er udelukkende lystbådehavn, så de kommer ikke i vejen for erhvervsfiskere

- Har I en lille gummibåd med, er der masser af plads i lagunen mellem Ishøj og Vallensbæk Havn at boltre sig på, og der er aldrig store bølger derinde

- Der er adskillige legepladser fordelt over hele havnen

- Alle broerne er flydebroer, så der er aldrig langt ned til bådens dæk

- Køge Bugt Strandpark ligger lige ved siden af med 7 kilometer børnevenlig strand

- Er de lidt ældre, kan de gå op til Bycentret på en halv time (eller tage bussen). Derfra er der kun 20 minutter i S-tog, så står de på Hovedbanegården

- I sæsonen er der masser af liv på havnen - vi har 3 restauranter, Havnekiosken, som laver gode soft-ice, Tempo, som sælger fiskeudstyr, surf- og dykkerklub, sejlklubbernes optimist-hold, som gerne svarer på spørgsmål og måske på en god dag giver en tur

- Vi har to af landets største bådforhandlere liggende på havnen, så der er masser af 'fede' både at kigge på... faaaar, når jeg bliver stor, skal jeg have den der

- Da havnen ligger lidt afsides, har vi ikke 'de unge rødder' fræsende på knallerter om aftenen. Efter kl. 21 er der en velsignet ro

- Der er gratis, trådløst internet over hele havnen, når de skal på Fjæsbog

Så vi vil da ikke tøve med at kalde Ishøj Havn for børnevenlig

Nu fik jeg lige set dit postnummer - du leder nok efter noget lidt længere væk, men så kan ovenstående jo være inspiration for andre, der kommer i nærheden af Køge Bugt.

Vær forresten lige obs på, at indtil der har været uddybning på, er vanddybden i indsejlingen til Ishøj/Vallensbæk lagunen nede på 1,5 m i den halvdel af hullet, der vender mod Vallensbæk. Der har været et par lokale 'grundejere', der måtte slæbes fri

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Der er også gode lejepladser i Brøndby havn.. og fred og ro uden trafik.. og ligger du det rigtige sted kan du se ind på¨sandstrand.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis