Bindingsværkshelvede

Min mand og jeg har købt et bindingsværkhus fra 1928, som ikke er isoleret - det vil vi gerne ændre på. Jeg er dog ikke sikker på hvor meget af væggen, der skal tages ned før end man kan isolere. Skal man helt ind til murværket for at isolere? Eller kan man evt bruge de brædder som er sidste lag inden murværket, fjerne hvert andet bræt, komme rockuld imellem, sætte fugtspærre op og afslutte med gipsplader? Hvis nu man mister modet og ikke vil isolere alligevel, men allerede har taget spånpladerne ned, er det så muligt bare at sætte gipsplader ovenpå de oprindelige gammeldags gipsplader (gips og strå) uden fugtspærre. Jeg har på fornemmelsen at det er ekstra svært at isolere og sætte fugtspærre op når det er et bindingsværk - så jeg håber at der er nogen der kan komme med gode råd - p.s jeg er IKKE håndværker eller noget der ligner
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis huset er fredet eller bevaringsværdigt skal du have en håndværker på. Hvis du selv laver en lomme-løsning risikere du at der kommer fugt i træværket, og huset rådner.
Hvis du vil lave det selv er reglerne at finde i "den lille lune" der kan downloades fra Rockwool.
Det er vigtigt at der bliver ventileret bag isoleringen, så umidelbart, og uden at være håndværker, tror jeg at du skal lade brædderne blive, og så isolere på indersiden. Men hvordan du vil lave det fugt-tæt i samlingerne mellem loft og væg - det har jeg ingen gode ideer til

Green

Der skal være et par cm luft mellem ydervæg og isolering for at sikre udluftning af bindingsværkets bagside. Ellers er der måske lidt hjælp her:
http://www.bygningsbevaring.dk/files/anvisninger/efterisoleringbindingsvaerk.pdf
Jeg synes du skal ringe til Raadvadcenterets telefonrådgivning. Der er eksperter der rådgiver om renovering/vedligeholdelse af ældre bygninger helt gratis, men kun om fredagen. MVH Mikael
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Jeg efterisolerede for 20 år siden et helt bindingsværkshus.
Det skete ved at pille al indvendig beklædning ned ind til bindingsværksmuren.

Derefter murede jeg en indvendig væg på højkant med molersten, som i sig selv virker isolerende og passer med traditionen.
Mellem den indvendige moler-mur og bindingsværk holdt jeg en afstand på 7 cm og dette mellemrum fyldte jeg op med leca-perler.

Denne konstruktion isolerer ikke så godt som rockwool og gips, men til gengæld får du en muret indervæg og en konstruktion, hvor fugt kan passere igennem og derfor ikke problemer med dampspærre.

Det skal lige siges, at jeg ikke ved om denne konstruktion er lovlig, men der har ikke været ét eneste fugtproblem i dette bindingsværkshus, - eller i de andre i området, hvor samme metode blev brugt.
Prøv at tjekke www.bygningsbevaring.dk så kan det være du bliver lidt klogere.

God fornøjelse med dit projekt.


Med venlig hilsen


Tibberup Høkeren


www.tibberuphoekeren.dk


 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis