Bosch opvaskemaskine varmer ikke vandet

Hej,

Vores opvaskemaskine er holdt op med at varme vandet når den vasker op.

Det hele startede i fredags da HFI-relæet slog fra imens den vaskede op. Jeg åbnede maskinen for tjekke hvordan det så ud og da bemærkede jeg en svag brændt lugt, men jeg var lidt i tvivl om det bare var opvaskevandet der stank.

Dagen efter kørte vi opvaskemaskinen igen, men det var som om den aldrig blev færdig (kørte over fire timer). Vi kunne høre den trak vand ind, arbejde lidt og trak vandet ud igen -- om og om igen. Da vi efter de fire timer åbnede maskinen var den kold selvom den havde kørt så længe.

Modellen er en Bosch SGU53E82SK som vi købte for 2 1/2 år siden. Er der nogen der har en ide til hvad der kan være galt med den? Og er det noget jeg selv kan fikse? Hvis ikke jeg kan fikse det, hvad kan sådan noget løbe op i at få fikset ude i byen?

Vi har tidligere haft problemer med maskinen. Det var efter 9 måneder, hvor HFI-relæet slog fra hver gang maskinen gik igang med at varme vand (umiddelbart efter den blev startet). Dengang fik vi klaret reparationen over garantien.

På forhånd, tak for hjælpen!

Mvh. Kristian
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det lyder til at være samme grundliggende problem som der blev lavet på garantien, og derfor skal du have fat i dem der lavede reparationen første gang. Det er næppe lavet korrekt. Der er også to års garanti på reparationen.

Når den klapper HFI'en lyder det til at den lækker vand ud i noget elektrisk, som derefter kortslutter til jord. Det kan meget vel give en brændt lugt, hvis den også laver en kortslutning til noget andet elektrisk.


Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Tak for svaret!

Jeg var slet ikke klar over det med at der er to års reklamation på reparationen. Har lige tjekket vores papirer og det tyder på vi ikke har fået noget skriftligt, da de i sin tid reparererede maskinen. Prøver at ringe til dem i morgen. Man kunne jo være heldig at de har gemt mine oplysninger fra deres servicebesøg.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis