Læsket kalk og murer/støbegrus - oppudsning/rep. af vægge

Hej Forum

Jeg er lettere "grøn" med mørtler, og kunne tænke mig at høre om der er nogle som har erfaringer med at bruge læsket kalk og murer/støbegrus til oppudsning af indvendige vægge, for så vidt muligt ikke at bruge cementholdig mørtel? 

Huset er fra 1947 hvor pudsen generalt er noget løs, dvs. at den ret nemt kan fjernes fra murværket. Spørgmålet er hvilken blandingsforhold der kan anbefales til mørtel af læsket kalk og murer/støbegrus, f.eks. 1:6 eller 1:3 eller ?

Jeg har forsøgt med at bruge hydraulisk mørtel fra hhv. NHL og Maxit (35/65/500), men det binder meget hårdere end den oprindelige puds, og så er prisen på færdigblandede produkter jo også noget højere end hvis der selv blandes.

Thomas
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan ikke pudse uden brug af cement, det vil skvatte ned næsten hurtigere end du kan klaske det op, men du kan fylde et minimum i eks. 1 : 15 højere må du ikke gå !
Og så har jeg lige lært en lille fidus der gør det meget nemmere at arbejde med, du skal have spændningen ud af vandet, så tilsæt en lille smule opvaskesæbe i vandet. Det skal bare være et par dråber.

V.h.  Håndværkeren
Hej Håndværker,

Når du skriver at der ikke kan pudses uden brug af cement, hvordan er det så blevet gjort tidligere i ældre og gamle huse?

Er det ikke læsket kalk som der tidligere har brugt som bindemiddel, hvor det både har været brugt til opmuring og til pudsarbejde ?

Thomas
Der må have været andet i også, muligvis benmel som tidligere blev brugt meget som et bindemiddel. I dag kan man ikke få ren benmel længere.
Men jeg har for en del år siden hjulpen en bekendt med at opmurer på et bindnings værk, han påstod hårdnakket at der ikke skulle cement i, desværre for ham væltede muren efter blot en måneds tid.
Mange ældre huse er opmuret i noget som mest af alt minder om "ler", det har jeg set mange gange, når jeg har været ude og reparere. Jeg skal ikke kunne sige om det rent faktisk er ler, men det bliver bare til sand, når man skraber lidt i det. Og jo det har holdt mange år efterhånden, men man skal lige huske på at konstruktionerne ikke blev lavet på samme måde den gang som i dag. Eks. I dag blive alle fasader muret som halvstens vægge, denne konstruktion kan ikke holde med ren mørtel, men den gang blev alt stortset opmuret som en hel stens væg, eller 1 ½ stens væg. Der en en stor forskel på disse konstruktioner.

Jeg ville bruge en 7,7% strandsandsmørtel, blandet i 1:12. Og selvfølgelig prime først. Jeg har selv brugt den blanding til meget reperation her i mit eget hus, og til mange reperationer på arbejdet. Husk det skal "kastes" på, så det komme ind i selv de mindste huller, alt det med at trække det på, holder ikke på gammelt murværk.

Mvh Thomas Hansen


Nu må I altså stoppe med jeres snak om cement når det handler om gamle huse. Det er een stor misforståelse. Der må under ingen om stændigheder komme cement i mørtlen, når der er tale om ældre huse og man overvejer evt. at kalke efterfølgende, for kalken vil ikke fæstne!

Jeg ville kontakte Skandinavisk Jurakalk eller Skanflex og tale med dem om hvordan du gør. De ved hvad de taler om, med mindre du har ældre murer i nærområdet - han burde også vide hvad du skal gøre.


God fornøjelse med dit projekt.


Med venlig hilsen


Tibberup Høkeren


www.tibberuphoekeren.dk


Hmmmm nu rabler det vidst herinde som Høkeren siger. Der findes mange slags mørtler og normalt bruger man en KC (kalk cement) mørtel. På gamle huse går man tit over at bruge KKh ( kalk kalkhydraulisk) og man kan faktisk også bruge K mørtel (kalk)

KKh 50/50 700 er nok dit valg her. Du skal nok ikke være så bange for at det bliver stærkere end det gamle, for mørtlen bliver svagere med årene når det bliver udsat for vind vejr og vand

Var det mit eget hus ville jeg godt turde pudse med en KC mørtel indvendig

Murermester Michael Flyger Jørgensen

23804516

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis