LADA importen stopper

Husker da jeg havde et eksemplar i perioden 1978-1986.
Camosin-rød ("postkasse-rød") Lada 1500 st.car, købt som ny! En 1200 sedan kostede ca. 34.000 kr., en 1500 St. car. ca. 44.000 kr.

Den gamle Fiat 124 i licensbygget udgave, med russisk stødstangsmotor.Jeg var nybagt husejer, "energikrise 1" var overstået og "energikrise 2" var noget der ventede i foråret 1979 - men det vidste jeg ikke noget om og min gamle VW 1600 kunne ikke mere.

Den brød sig ikke om at tøffe rundt ved lave omdrejninger i længere tid ad gangen, fx. i Knuthenborg Dyrepark - den var jo med "fast blæser". Næe - det var en "sibirisk" bil, startede altid i snestorm (ned til -23 grader uden problemer). Lidt højbenet, ingen udhæng for og bag - rimelig habil i snevej ude på landet hvor jeg boede. Tænkt hvis jeg havde ofret nogle vinterdæk!?

Fugtigt vejr var den ikke begejstret for - især ikke tæt på et serviceeftersyn!
Så trængte den til nye tændrør og et nyt sæt platiner - så ku´ den igen. Faktisk var serviceintervallet for "lille service" (inkl. olieskift) vist 5.000 km - men jeg "trak den" da garantiperioden var udløbet. Så vidt jeg husker var det olieskift ved 10.000 km. og "service" ved 20.000 km. det endte med.

Der var altid et eller andet der lige skulle skrues fast (igen). Fx. faldt håndtagene til sideruderne ofte af, når man smækkede dørene. Dørbeklædningerne skulle også jævnligt have nye plastclips.

Kølergitteret var virkelig et gitter, kunne tåle at ramme en hund uden at noget knækkede. Jeg tror det vejede i nærheden af 20 kg.! Det er ikke som i dag, hvor alt er af plastic.

Havde et megatungt styretøj - man lærte at "rulle lidt" når man skulle parkere (ingen servo, snekkestyretøj, upræcist ved ligeudkørsel).

Benzinøkonomi og gangkultur var ikke noget at skrive om. 4 gear - støjniveauet var ulideligt på motorvej (110 km/t) - man havde tit fat i gearstangen for at sætte den i det 5. gear der ikke var der.

Sæderne havde en elendig facon og belagt med noget plastic - man blev klam på lårene og bagi på længere ture.

Ved 100.000 km. begyndte den første motor at bruge motorolie - ca. 1 liter pr. 1.000 km. Svarede med et gns. forbrug på 10 km/liter til en totaktsblanding på 1 %. Ikke underligt at dem bagved holdt afstand! Ved ca. 100.000 km. lagde jeg en 1300 motor i fra en trafikskadet Lada, med noget elektronisk motorstyring; Gik 1 km. længere på literen!

Der fulgte startsving med, men de fleste forhandler satte den forreste nummerplade....gæt selv hvor.

Men, det var et transportmiddel.Og mit eksemplar var endda vandtæt i regnvejr!

Jeg savner den ikke, men jeg vil altid huske den.

Træd ikke på mine ledninger :o)
15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Har aldrig selv været den "lykkelige" ejer af et sådant pragtkøretøj, men jeg havde en god kollega, der havde en 1500 fra ny. Ret hurtigt havde han hænderne fulde med diverse "reguleringer" af det sovjetrussiske kram.
Jeg hjalp ham undertiden men uden den store glæde!
Netop sæderne mindes jeg også uden glæde.
I det hele taget var det ikke vogne der gav megen glæde, men til gengæld hurtige og store afskrivninger.
Mon ikke samfundet klarer sig lige så godt, uden disse frembringelser fra sovjettiden?

Med venlig hilsen
ktm

 

rest in peace skal der lyde herfra. Men så alligevel,havde en kammerat der havde en 1200E og en ting den var rigtig god til var snekørsel,det gamle lort sad aldrig fast. Højbenet,tung og med smalle hjul gik den lige igennem det værste sne den ene gang efter den anden. Men minussiden overskyggede jo godt nok de alpine egenskaber til max-point.

 Mvh Henrik

den sidste 1200 jeg så, kørte hegnspæle i midtjyllland. Bagklap og sæder afmonteret og derud af... nøsten lige så terrængåënde som den goe gamle Moskowitch 408 med BMW 1800 boxer.

 

Jae, sådan et "rubler-fnis" ku´ nemt slå et "dollar-grin" med hensyn til alternativ anvendelse.


Træd ikke på mine ledninger :o)
Skrevet af uldal på 10 mar 2010 08:06
den sidste 1200 jeg så, kørte hegnspæle i midtjyllland. Bagklap og sæder afmonteret og derud af... nøsten lige så terrængåënde som den goe gamle Moskowitch 408 med BMW 1800 boxer.


goe gamle Moskowitch 

Er det ikke lidt af en tilsnigelse, eller erindringsforskydning? Mon ikke den og Jalta var bundskraberne. Det var da vist nok kun Volga'en der fungerede nogenlunde pålideligt

Hvad er det for noget med en BMW 1800 boxer??? Mener du virkelig det?

Med venlig hilsen
ktm

 

Annonce
Jeg havde engang en 1500 til markrace. Den var sgu ikke til at slå ihjel. En rigtig slider og nærmest terrængående


ja, Moskwitch 408 pers.vogn og 412 varevogn kørte med en boxer, 1800 cc. De havdse købt formene og værktøjet hos BMW. Men finishen var helt hen i skoven. Alu-delene havde man ikke engang filet graterne væk fra samlingerne. Jeg fik et chock første gang jeg løftede på en forr. panel, jeg kunne dårligt bære den. Ratudslag fra øst til vest - men med ... dengang .... STORE hjul på hele 15". Den kostede i 1967 ca. 12000 kr. og varevognen 7800. En VW 1200 kostede 9000. Jeg synes at kunne huske at vi lavede sædesytemet om, idet frem og tilbage kun var i to hak. Og så var der nakkestøtter! 2 år senere fik den anden motor... men vaffen een?
Jeg husker også Jalta! Lignede fiat 600 men med V4 motor og benzinovn. Særligt det sidste var et problem for kunderne. Enten glemte de at slukke for ovnen (kabinevarme) og så var bilen løbet tør når de skulle bruge d en - eller også var glødetråden, der skulle starte fyret, brændt over. Og den stank af brændstof når der var varme på .... og som man sagde dengang: Den ligger som en tot halm på vejen.

 

Det er helt nyt for mig, at man opererede med en boxer, Jeg mindes dem kun med noget Opellignende 1500cc 4-cyl rækkemotor.

At BMW har brugt det i deres MC og muligvis i deres lille 770 fra 60erne er jeg med på, men i hvilken større bil, har de brugt boxermotorer?

Undskyld mit o/t, men ukendte forhold vedr. gammelbiler er utrolig spændende!

Min fætter havde en af disse prægtige Jaltaer. Det var et kort og smertefuldt bekendtskab, der endte med at, denne hans første bil, afgik ved døden som følge af en bilbrand, vist nok forårsaget af det ulyksalige benzinfyr. (Med det i tankerne, bruger jeg kun meget nødigt en tilsvarende, uoriginal indretning, i min Land Rover!)

Med venlig hilsen
ktm

 

nu har jeg gang i de grå ... det var en 1500 motor, ja! Men fra den første 1500-BMW - som senere blev 1800 og 1600. Men jeg tror russerne fik lov til at købe de forme og modeller, da jeg ikke erindrer at en MBW 1500 havde andet end en rækkemotor. Måske de forsøgte sig i Wulfsburg og det fejlede. Motormodellen er vist fra 1959-60. Den senere motor var nok ... som du skriver en Opel Rekord motor Wannabe. Jeg husker ganske tydeligt de store grater i motorfordæksler, hvor støbeformene gik sammen.
Jeg husker en vinter, hvor en kunde skulle til 5000 km. service med sin Mosk. Da han ikke kunne forcere vejene ind til Byen, drejede han blot fra og tog den ind over diverse marker - min. 5 km. Man er vel rendegraverfører!! Senere fik han en skade. Det kostede ham en ny forkofanger og en bule i forskærmen - men hans lillebror, som han var kørt ind i, fik aldrig sin Kadett til at køre igen.
M.h.t. Jaltaen så var fyret bestemt originalt! Landrovere behøver heller ikke kabinevarmer, man får da varmen af at klamre sig til rattet.

 

Den med varmen i LR var ikke pænt sagt!!
(Måske er der lidt om det i en Serie 3 bus!)

Det er vist nok korrekt, at man eksperimenterede med gamle BMW støbeforme, men det var vist så pauvert, både mekanisk og karrosserimæssigt, at det hurtigt fik et sørgeligt endeligt. Det var vist nok ment som en efterfølger for den gamle Opel-motor. Mosk. starter i sen 30erne som en kopi af Opel Olympia . De allersidste Mosker ligner til forveksling de seneste Ladaer, men de er jo også produceret under de samme geniale forretningssystemer!

Sorry for al den nostalgi!

Med venlig hilsen
ktm

 

Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis