Hej,
Jeg er den heldige ejer af et 70'er hus. Oprindeligt er huset et længe hus. En gang midt i firserne har der været behov for mere plads og de daværende ejere har så bygget en vinkel på. Gulvet i det oprindelige hus er betondæk. Den forhændværende ejer har lavet gulvvarme i køkkenet i 2005 og har haft det hele gravet op. Det var lavet efter tidens standard (Leca perle og beton). I tilbygningen ved jeg at det er spånplader på strøer. Fordelingsgangen er både i den "Nye" del af huset og i den gamle. Dvs. der er to typer underlag i gangen.
Jeg har en plan om at få etableret gulvvarme i nogle etaper. Det skal laves på den "hårde" måde, dvs. udgravning og så isolering efter nutidig standard, udlægning af net og pex slanger. osv.
Det er ikke så meget det der er min hovedpine, problemerne opstår mere i forbindelse med at der under gulvet i gangen er en eksisterende sokkel, hvad gør jeg der? Jeg må jo formodentlig ikke bare fjerne den? Den er vel en del af den bærende konstruktion?
Forudsat at soklen skal bevares, hvad er så det håndværksmæssige korrekte at gøre ifb. med eksisterende sokkel? Jeg har selv overvejet om det skal laves med varmefordelingsplader i gangen. Gulvet skal dog rettes idet, vedkommende der har rettet det af, har brugt en møggreb eller et haglgevær til at rette det af med

.
De eksisterende indervægge er en skøn blanding af gips og traditionelle elementer (det der "perlebeton" man brugte i 70'erne) og letbeton (de hvide blokke (kan ikke huske navnet), der støver af h... til når man fræser i dem). Jeg forventer ikke de er understøttet, så det skal jeg også lige have tænkt ind i projektet

Hvad er gældende krav i øvrigt til isolering? Er det ikke blevet skærpet for nyligt?
Hvad med radon, giver det overhovedet muligt at etablere radon spær?
Jeg er relativt newbie og vil gerne hører andres mening om hvordan det skal gøres RIGTIGT.
Hvad skal jeg regne med af prisniveau. Jeg regner med at der skal etableres den basale styring tilo guldvarme (så vil jeg også købe styring til alle rum, så det bliver ens). På sigt er der 11 rum/zoner der skal have gulvvarme. Da køkken, spisestue og stue er sammenhængende, så regner jeg det som én zone.
Jeg har snakket med nogle der anbefaler helt at droppe individuel temp. styring, og så bare kører det mere fast. Hvad siger I?
mvh
Martin