Hejsa.
Jeg har en kombineret vaskemaskine/tørretumbler som ikke har det for godt, så jeg håber nogen herinde har nogle gode tips.
Tørretumbleren tører ikke rigtigt. Jeg har lige sat den til at tumble en trøje i 1½ time, og efter ca. 2½ time viste den at der stadig var 40 min. tilbage. Når jeg så stopper den er trøjen en smule lun, men lige så våd som 2½ time tidligere :-(
Vaskemaskinen virker, men efterlader ofte halvopløst vaskepulver på tøjet. Hvis jeg reducerer mængden af vaskepulver til pænt under det der anbefales på pakken er det ikke så tit det sker, men stadig en gang i mellem.
Mit gæt er at maskinen ikke rigtig varmer, men hvordan finder man ud af det? Lågen er en isolerende dobbelt-låge, så man kan ikke mærke noget uden på den.
Og er der nogen der har andre bud på hvad der kunne være galt med den, og om det er værd at forsøge at få repareret den?
På forhånd tak
- Simon