Det er jo det. Jeg ved ikke LIGE hvor meget fundament der er under tilbygningen. Den har slået sig en gang, hvor jeg har måttet reparere en sætningsskade i en væg dengang vi flyttede ind. Så jeg tør ikke smide 3-4 tons ekstra derop uden at få undersøgt fundamentets bæreevne.
Min beregning for materialebrug ved tagpap er ca sådan her:
krydsfinerplader ca. kr. 10.000,- (ca. 50-55 plader af 2,5 kvm)
tagpap, tjære, fodblik mm ca. kr. 7.000,-
spærtræ, sømplader, remme mm ca. kr. 10.000,- (ca. 500 meter 63x125 og ca. 200 meter 50x100)
isolering (3x120 kvmx100mm) ca. kr. 10.000,-
Så er der "diverse" kontoen indeholdende: Tagrender, faskine + sandfangsbrønd, lovpligtig gangbro, udluftninger, afslutning i ender, maling, samt indskæring i eksisterende tag, skotrende, tilslutning ved væg, ombygning af eksisterende nedløb, skruer, stilads. Ialt også ca. kr. 10.000,-
Det er vel kun de to første jeg kan ændre på hvis jeg vælger tegl. Og så skal de erstattes af tegl for ca. kr. 12.000,- undertag for ca. kr. 6.000,- To nye vinduer og inddækninger for ca. kr. 9.000,- T1 lægter for et par tusinde, og så tilkommer jordbunds/funderings undersøgelsen, og diverse hjælpe materialer som sidefalsbindere, mm. hvilket vil vælte budgettet. Plus, jeg må vel påregne at skulle indkøbe mere end et stillads hvis jeg ikke har fast undertag at gå på ?
Men jeg er villig til at lytte. Beregningerne er jo "vejledende", og er der penge til tegl hvis jeg køber ind et andet sted, så er det ok med mig. Jeg er villig til at smide "for meget" efter projektet på længere sigt, men her og nu, så har jeg kun de kr. 50.000,- at arbejde med, og det skal kunne give mig et velfungerende tag, gerne med vinduer, de næste min. 5 år. Og som budgettet ser ud, så har jeg ikke engang penge til at leje en rendegraver til at grave faskinen og sandfangsbrønden ned (nej, man må ikke tilslutte til offentlig kloak når man bygger nyt tag)