Måske defekt gulvvarme...

I vores hus fra 80'erne har vi gulvvarme og alm. radiator i badeværelset.
Varmen bliver forsynet fra et oliefyr med indbygget vandvarmer.
Vi har i lang tid kun brugt radiatoren i badeværelset da vi ikke mente der var brug for gulvvarmen. Men jeg har i nu over en uge haft gang i gulvvarmen (radiator-termostat på 2, gulvvarme på 4) Jeg kan kun mærke varme et enkelt sted, men lige ved siden af det er der en del mosaik-klinkerne der føles løse. De knaser meget når man træder hårdt på dem og det føles faktisk også som at de giver efter. Igår da alt vand var slukket gik jeg i kælderen og kunne se på vanduret, at den lille runde skive flyttede sig i små hak som om der var lidt forbrug på. Kan det være hul på gulvvarmen? Hvordan tjekker man op på det? Skal der bestilles en vvs som kan måle om der er hul på røret eller hvad gør jeg?


 

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
dit varmesystem skulle gerne være et lukket system, så hvis noget er utæt taber systemet tryk. Har du ikke sådan et ur hvor du kan aflæse bar trykket i dit system? Det vandur du snakker om lyder som måleren på dit brugsvand (altså til vask, toilet osv). Hvis den snurrer rundt når alt vand er slukket har du måske et toilet der løber.
Jo vanduret er til brugsvand, men i fyret sidder der en tre-vejs ventil som vælger om vandet ryger til brugsvand eller radiatorerne. Den bliver da forsynet samme sted fra. Og når fyret er med indbygget vandvarmer gik jeg ud fra at "varme delen" ikke var et lukket system. Tager jeg helt fejl så?

 

jeg tror bare stadig ikke at dit varmesystem og dit brugsvand er direkte forbundet. Det ville jo kunne få uoverskuelige konsekvenser hvis en radiator eller gulvslange springer læk mens du er på ferie. Men måske er det mig der tager helt fejl:-)
Skrevet af perhansen på 05 mar 2010 14:02
Jo vanduret er til brugsvand, men i fyret sidder der en tre-vejs ventil som vælger om vandet ryger til brugsvand eller radiatorerne. Den bliver da forsynet samme sted fra. Og når fyret er med indbygget vandvarmer gik jeg ud fra at "varme delen" ikke var et lukket system. Tager jeg helt fejl så?

Ja, du tager fejl

Brugsvand og radiatorvand er to særskilte systemer, ellers risikerer du jo at bade i radiatorvand

Lidt billeder vil hjælpe på forståelsen af dit systems opbygning.
Hygeria har helt ret der må ikke være direkte forbindelse ml. brugsvand og radiatorkreds. Tænk på hvad der kunne ske hvis vi fik radiatorvand ud i den offentlige vandforsyning.

Der kan være sket det at en el. anden i forbindelse med at der er fyldt vand på anlægget har glemt at skrue slangen af og lukke for vandet. Får du ved et uheld f.eks et ledningsbrud i det offentlige system lukket vand fra centralvarmeanlægget ud i den kommunale vandforsyning kan du godt forberede dig på et større sagsanlæg.

Så få sagen undersøgt.

allan
Annonce
Hej

Allerførst vil jeg stemme i koret om at dit vandur intet har med din varme at gøre.. Det er sikkert..

Men for at svare på dit spørgsmål vedr. manglende varme, prøv at tage termostatelementet af, massér ventil godt og vent et par timer.. Se om ikke varmen er kommet rundt i gulvet..

Hvis ikke, så tjek dit tryk på varmekredsen, der børe være et manometer med enten BAR eller Mvs... Bar bør stå mellem 1,5-2 og Mvs på 8-10 hvis det er ét-plans hus med åben ekspantion..
Tjek også om der er luft i varmekredsen, der bør være en luftskrue hvor gulvvarmen er tilsluttet, enten sammen med termostaten, eller på returrøret.
Endelig skal du lige kigge på temperaturen i din varmekreds, bør være omkring de 60 grader på fremløbet..

Held og lykke :-)

 Skal det gøres ordentlig - skal du gøre det selv

 Lidt om mig her

Tak til alle for svar.
Jeg var også selv i tvivl om vanduret havde noget med varmen at gøre, det er jo en af grundene til at spørgsmålet bliver stillet her. Jeg kan sagtens se problemet hvis de to system blev blandet.
Da jeg ikke har haft oliefyr før er jeg lidt i tvivl hvordan sådan et system med integreret vandvarmer er opbygget.

kamb: Jeg kan mærke at røret efter termostaten er meget varmt, så hjælper det vel ikke at massére mere på ventilen... eller gør det? Jeg må ned og tjekke manometeret for at se hvad det står på, hvad skal den stå på hvis det er et to-plans hus? og hvad er åben ekspantion? Hmm... luftskrue har jeg ikke set nogen af i nærheden af gulvvarmen. Returvejen kan jeg kun se halvdelen af vejen, ind til fyret, da den anden halvdel ligger i gulvet da vi kun har kælder under noget at huset.


 



Hej Per,

På disse billeder kan du se et manometer som måler i BAR, og det er sidder på fyret.. Og på vores gamle gæstetoilet er der en termostat, og lige ved siden af, i enden af T-stykket sidder min luftskrue..
Selvom termostaten bliver varm, er det ikke nogen garanti for at gennemstrømningen til gulvvarmen er god nok, prøv lige det med at massere ventilen, og tjek om der kan ændres hastighed på din cirkulationspumpe, hvis der er mulighed for at få den op i hastighed, så prøv fuld hastighed i et døgns tid, det vil også hjælp på evt. luft..

Åben ekspantion er hvis din ekspantion sidder på dit loft med et overløbsrør ud til det fri.. Ellers har du trykekspantion, som typisk sidder ved fyret, gerne en rund beholder med en lille ventil på.


 Skal det gøres ordentlig - skal du gøre det selv

 Lidt om mig her

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis