Nokia E71 mail-opsætning

Hej.

Har anskaffet sådan en multilefon, som - bortset fra at amme børn og TIG-svejse under vand - kan alt

Blandt andet tjekker den min hjemmemail, det fungerer glimragende, den skulle bare have mail-adressen og adgangskoden, så kørte det.

Men den kan ikke afsende mail, der kommer en 'delivery failure' retur. Jeg formoder, det er fordi, POP3 og SMTP serverne ikke hedder det samme. POP3 hedder mail.ishoejby.dk, SMTP hedder smtp.arrownet.dk.

Det skulle være muligt at sætte det op på telefonen, men jeg kan ikke komme ind i menuen. Formodentlig fordi det går fint med at hente, er der ikke åbent for indtastning af andet.

Nogen herinde, der kender til problemet og ved, hvad man kan gøre?

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Når nu ingen andre vil svare på indlægget, må jeg jo gøre det selv

At lige nøjagtig jeg skulle ende op med sådan et dyr, er jo noget af en skandale. Mig som fortaler for, at man skal slukke mobilen ind imellem, lade være at tjekke mail evig og altid, og at en mobiltelefon er en TELEFON, som tilfældigvis er trådløs - den skal kunne ringe op, sende sms'er and that's it. Alt andet er noget pjat

Men det var altså kærlighed ved første blik, da jeg så min nye E71'er:

Den er så svinelækker - knapperne er små, naturligvis, men ikke mindre end at mine 10 tommelfingre kan betjene dem uden problemer, og de føles lige så sikre som tasterne på en HP lommeregner (kan tåle at blive kørt over af en kampvogn, red.), alt reagerer som man forventer.

Jeg har hentet kort over hele Europa ned i den, den har GPS, elektronisk kompas og navigation.

Skulle jeg pludselig få et anfald af arbejdslyst, så har den tekstbehandling og regneark.

Som nævnt får jeg mine hjemmemails leveret direkte til den også. FM-radio, musikafspiller (2GB kort med i pakken) og et 3,2 MPixel kamera. Plus en masse andet hejs, jeg ikke har fundet ud af endnu

Det krævede lidt selvovertalelse at retfærdiggøre over for mig selv, at jeg, som normalt taler for cirka 25 kr om måneden, havde behov for en telefon, som koster 400 kr/md. Men da Elizabeth så mit blik nede i 3-butikken, sagde hun med det samme, at jeg i hvert fald ikke skulle vælge den hvide.

Så nu kan jeg surfe på nettet, tjekke mails og lave lønregnskab, selvom jeg ligger i en hæk ved Thyborøn. Men jeg kan heldigvis også stadig slukke den, når jeg ikke gider

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis