Understøbt sokkel & udvendigt dræn -> Vand i kælder!

Hej, Jeg bor i et hus hvor der for ca 10 år siden blev etableret omfangsdræn, som afhjalp problemer med fugtige ydervægge i kælderen. Vi har aldrig oplevet decideret opsivende vand gennem gulvet, men set tegn på let opfugtning af gulvet i "våde" perioder. Nu er vi gået i gang med at udnytte en del af kælderen og i den forbindelse har vi understøbt soklen ca 50 cm m.h.p. at få plads til isolering, gulvvarme m.m. Efter et par dages stilstand i projektet er vi nået til at skulle lægge isoleringen (styrolit), men kan konstatere, at der kommer mere og mere vand "op" i det opgravede areal. Efter ca 48 timer står der ca 2-5 cm vand. Jeg føler mig ret sikker på at det er overfladevand, som har svært ved at trænge igennem den meget lerholdige jord. Vi har netop haft nogle dage med regn og tøvejr som har smeltet de store mængder sne udenfor. Uden at være ekspert vil jeg formode årsagen er, at udvendigt omfangsdræn nu ligger højere end bunden af soklen (efter understøbning). Vandet kan derfor ikke blive ledt væk. Hvad bør man foretage sig i en sådan situation, hvis ønsket er en tør kælder? Er det anbefalelsesværdigt at etablere en indvendig pumpebrønd og lægge drænrør indvendig langs ydervæggene i det opgravede område? Og må denne pumpebrønd lede drænvand over i gulvafløbet? Hilsen Christian P.S.: Det nye gulv vil ligge i niveau med det gamle
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg ville helt sikkert, under alle omstændigheder, dræne og etablere en pumpebrønd.
Det er noget lettere nu, end når det hele er lavet færdigt med gulvvarme og meget andet godt.
Hvis du vil være meget lovlig, kan du lave mulighed for at pumpe det op i det autoriserede regnvandssystem.

Med venlig hilsen
ktm

 

Ja helt klart få lagt drænslanger, og etableret en pumpebrønd, og har du så en lille pumpe med auto start/stop, og får ledt vandet til eksisterende regnvandsledning (eller kloak, hvis du er uheldig  )

Du kunne evt lave pumpebrønden uden for huset, så kunne du jo senere lave afløb, fra den så du slipper for pumpen.

mvh jens
Tusind tak for dit svar.

Med hensyn til vandmængden var det noget overdrevet med de 2-5 cm vand efter 48 timer. Det er snarere 1-2 cm, men i princippet kan det jo stadig stige.

Jeg har læst lidt om pumpebrønde og krav om tilslutning til regnvandssystem. Men jeg er i tvivl om hvorvidt der vil være tale om en sådan i teknisk forstand, hvis der kobles drænslanger til en brønd forsynet med en dykpumpe. Umiddelbart er det jo en meget billgere løsning, da en dykpumpe er i en helt anden prisklasse. Vil det stadig være krævet at dykpumpen leverer vandet til regnvandsystemet? ..... og hvad kunne en "mulighed for" at pumpe vandet over i det autoriserede regnvandssystem være? - en lang haveslange ud af vinduet og ned i den udvendige drænbrønd??
Jeg ville klart foretrække en udvendig brønd, ja rent teoretisk skal den tilsluttes regnvands ledning.
Men der er jo kun tale om, ganske begrænsede antal litter. såå

Hvis du laver brønden inde i huset, er det jo da slet ikke sikkert, at du behøves en permanent pumpe. Måske kunne du nøjes med at sætte pumpe ned i extreme tilfælde.

mvh jens
Hej,

Jeg har jo i forvejen en brønd udenfor, der blev etableret samtidig med omfangsdrænet og efter alle kunstens regler. Men dette dræn ligger jo højere end sokkel niveau efter understøbning af sokkel ifm med kælderrenoveringen. At skulle tilslutte en indvendig drænbrønd til den udvendige drænbrønd vil kræve at jeg graver op i min have - og det er meget arbejde for en smule drænvand. Så er det jo meget nemmere at føre det over i et gulvafløb.

Tanken var at smide en dykpumpe ned i brønden, der så pumpede vandet over i gulvafløbet når behovet opstod - men er det lovligt?

Hilsen
Christian
Annonce
Christian, lad nu være med at spørge så meget!!!
Noter dig Je__ns sidste indlæg!!

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej,

Tak for jeres råd og vejledning.

Efter nærmere analyse af forholdene er vi kommet frem til, at jeg kan fange det udvendige dræn hvis jeg udskifter halvdelen af sundolitten med Leca nødder, som drænrør kan ligge i. Så sparer jeg brønden, men skal grave lidt ekstra istedet......og så er det tilmed lige efter bogen! Hvis man altså ser bort fra at der kun kommer 150 mm sundolit i gulvet

Jeg er dog nede i 2 meter under terræn - så varmetabet er vel ikke så forfærdiglig stort....eller hva'?
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis