Facadeisolering

Vi har købt en lille hus fra 50'erne. Enkeltmuret gasbeton, som skal gennem en større renovering (tilbygning, nye vinduer, nyt tag mv.). Facaden skal også isoleres udvendig m. 150mm batts m puds.

Jeg har to spørgsmål vedr facadeisolering, - håber i kan hjælpe :

1) Jeg har forstået, at vinduer/døre kan rykkes frem i murhullerne, så de ikke sidder så dybt, når man har udført facadeisolering. Vores arkitekt siger også, at man på den måde modvirker kuldebroer, så det lyder jo rigtig godt. Men jeg forstår ikke, hvordan vinduer/døre monteres, hvis de rykkes frem i hullet.Hvis de rykkes frem, så skal de jo skrues fast i batts'ene. Kan man det, eller gør man et eller andet smart???
2) Jeg læste en artikel fra Naturgas Midt-Nord om en famillie, der havde tyske håndværkere i at udføre arbejdet, med stor tilfredshed. Er der nogen, der har erfaringer i den retning, og evt nogle anbefalinger (se evt link).

http://www.lavebyg.dk/upload/centre/lave/artikler/paper_gammel%20villa%20fik%20jakke%20på_naturgasmag_2009.pdf

De bedste hilsener hobbyfar
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan ikke skrue dem i battsne. men du kan rykke dem frem så karmen og muren ligger lige med hindanden udvendig, så vil du få en meget lille kuldebro. jeg skal lave det samme om et par år men jeg går og overvejer at lave nogle metal beslag som vinduerne skal sættes op i og på den måde få dem længere ud end væggen.
Tyske håndværkere er vel hverken værre eller bedre end de danske, der findes vel både lort og sukker i det land.
har en ven som fik lavet tag af nogle tyskere, de lavede det rigtig godt. men ved ikke hvordan du står hvis de tar røven på dig det er ikke sikkert du har så mange muligheder for at klage og komme efter dem... men kun en tanke!! det ville jeg være lidt fokuseret på i dit tilfælde. kan du ikke selv montere battsne?? det ser ikke ud til at være så svært. og så få en murer til at pudse dem bagefter?
Morten

Morten    

"when your born, you get a ticket to the freakshow. When your born in america you get a front row seat"

Hvis du ikke kan finde nogle bygningsbeslag som kan få vinduet ud at hænge i isoleringen, kan du bygge en kasse rundt om vindueshullet, eller sætte reglar op. Jeg ved ikke lige hvordan det fungerer når du skal have pudset facade, men jeg regner ikke med det er et problem?

Det kan være at rockwool har nogle detaljetegninger til deres facadesystem?

mvh.
Karsten Hammer Hansen
Arkitekt, cand.arch

Både rockwool, isover, skalflex og HEFA laver facade isoleringssystemer. personligt er jeg meget interesseret i HEFA da arbejdsgangen er nemmere end ved de andre.
http://www.hefa-facade.dk/
Morten

Morten    

"when your born, you get a ticket to the freakshow. When your born in america you get a front row seat"

Jeg forsøger lige at genoplive min gamle tråd her. Jeg er i gang med at planlægge arbejdet med facadeisolering, og har på
http://www.strongtie.dk/Vinduesmontage.249.aspx, fundet nogle beslag, som ser velegnede ud til at rykke vinduet 'frem' i vindueshullet. Er der noge her, der har erfaring med disse beslag?
Specielt synes jeg, det er interessant, at de skriver, at man kan montere vindue både før og efter opmuring af formuren.
Jeg har lidt svært ved at forstå, hvordan man monterer vinduet efter facadeisolering, er der nogen af jer, der har erfaring her, og måske kan hjælpe mig med lidt forklaring her?
De skriver jo at det er med en hulmur på 210-260mm så der er jo plads nok til værktøjet.
Også fylde op med isolering bagefter, inden vinduet sættes i.
Som jeg ser beslaget, er det knækten der sættes på muren, og det flade beslag sættes på vinduet, og de samles med den hårnålesplit der efter montagen sidder lige inden for karmen. Det hele sikres så med en skrue i indermuren.

Men da du vil facadeisolerer skal du nok have knæktene på først, på den gamle ydermur


 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

Annonce

Jeg skal naturligvis have en prof murer til at lave arbejdet, men jeg vil meget gerne forstå arbejdsgangen selv, inden jeg henter tilbud hjem. Er den korrekte rækkefølge :

1. Fastgørelse af vinduesmontagesbeslag i vindueshuller. Beslag dimensioneres, så de kan bære vinduets vægt, og der skal klodses op præcis oven på beslaget. Eller rettere, beslag skal placeres under under sidekarme og lod-poster, så der kan klodses korrekt op.

2. Facadeisolering (160mm batts armering og ca 10 mm puds) opsættes. Naturligvis, så der er plads til vindue+fuge i vindueshul.

3. Vindue klodses op præcis ovenpå på beslagene fra 1). Fastgørelse af vinduets sider er jeg endnu ikke helt skarp på, der skrues jo ind i facadeisoleringen, så der skal jo også en eller anden form for montagebeslag inde i isoleringen. HEFA har nogle montagebeslag til nedløbsrør, som klæbes på muren. Kunne man ikke placere 2 af disse i hver side af vindueshullet, så jeg har noget fast at skrue vinduet på plads i. Eller er det helt i hegnet?

Virker det fornuftigt? Umiddelbart tiltaler det mig, at vinduer først monteres, når facadearbejdet er afsluttet, så de ikke bliver svinet for meget til. Men det er måske ligegyldigt, når jeg har en prof murer på?

Hej

Har samme udfordring. Har talt med Rationel om det, hvor de henviste til purenit plader. Dvs. man laver en kasse/ramme om vinduet af pladerne. Jeg har ikke undersøgt det nøjere, men prøv at søge via google på purenit og Komfort Husene i Skibet ved Vejle.

Forhandler er Dansk Træ Emballage ved Fåborg, tlf.: 62681323, Finn Skårup
Jeg er i fuld gang med den samme øvelse, blot med den forskel at jeg monterer nye døre og vinduer. Jeg skruer noget kraftigt tømmer op på hver side af vindues/dør hullet (65x125) med den brede kant mod gasbetonen.  Jeg benytter karmskruer til fastgørelsen uden at bore for i gasbetonen. Tømmeret er lige så langt som vinduet/døren er høj.
Dernæst skruer jeg elementerne fast i tømmeret - ligeledes med karmskruer, helt traditionelt med skruerne iskruet "indefra".
Jeg har 10-12 mm. luft mellem tømmeret og elementerne.
Jeg blev anbefalet at montere elementerne først af de folk som skal udføre selve facadeisoleringen og oppudsningen.

Det er klart at der så er lidt arbejde i at udskære false i battsene aht. tømmeret.

Du kan sikkert klare dig med mindre tømmerdimension, men mine vinduer og døre er svinetunge (3-lags termo).

Der findes specielle stålbeslag til montage direkte på facaden, men jeg vil nødigt være den som skal skifte et element som følge af at en indbrudstyv har været på spil.

Med tømmerløsningen kan man altid komme til at udskifte uden det store besvær.

Mvh
Henrik.A

Hej HHA

Må man spørge hvem du benytter som leverandør til facadeisoleringen, og hvad kvm-prisen er?
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis