fugtproblemer på ydervæg

Hej

Jeg har et kæmpe problem....

Jeg bor i en 2 værelses andels lejlighed i København. Medio januar, opdager jeg på bagbeklædningen af mit klædeskab, at der er en stort svampeangreb, da jeg rykker hele skabet ud kan jeg se at der er helt sort bag ved skabet.
Efterfølgende får jeg en skimmelsvamp test, og det viser sig at der er skimmelsvamp.

Jeg kontakter selvfølgelig andelsforeningens formand, og forklarer om problemet, i et håb om at foreningen vil dække "skaden".

Men det tror jeg aldrig jeg skulle have gjort.... fordi...
 
1. Min egen indbo forsikring dækker ikke.
2. Foreningen vil ikke betale for det. Da det ikke er en træ nedbrydende svamp, og fordi der ikke tidligere har været vandskade i foreningen.
3. Foreningens svampeforsikring dækker heller ik.

Jeg bliver herefter af foreningen, anbefalet at jeg isolere væggen indefra med Ecoprim varmvæg gipsplader.
Men så er det så her at min sunde fornuft, spiller mig et lille puds...

At jeg isolere indefra, forhindre vel ikke at problemet vil komme tilbage?!?!

Er der andre løsninger på mit "lille" problem???

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ja det kunne være kønt om de fik dig naret til det ! Meld dig ind i LLO så får du hjælp derfra.

V.h.  Håndværkeren
Hej

Det første du skal er at finde ud af hvad der er problemet. Du bor jo på 2. sal - er det under taget eller har de andre under dig samme problem?

Skyldes det manglende udluftning fra din side - eller?

Når du kender kilden til problemet, så kommer løsningen nok helt af sig selv, også hvem der evt. skal betale for den.

Du skal ikke bare acceptere at det er dig der skal løse det her, det kan sagtens være flere lejligheder, der har problemet.


God fornøjelse med dit projekt.


Med venlig hilsen


Tibberup Høkeren


www.tibberuphoekeren.dk


Jeg bor på 4. sal.

Jeg har har fra formanden, fået mail hvori han skriver at det er et kendt problem i ejendommen...!!

Vi har en udluftningskanal siddende i væggen som nærmest altid står åben, yderligere udluftning sker hver morgen, og vinduet bliver lukket så snart vi forlader lejligheden, hvorefter varmen bliver tændt igen.

Kilden: Jeg kunne forestille mig at det er ydervæggen som simpelthen er dårligt eller slet ikke isoleret.





Så er der jo ingen tvivl om at problemet ikke er dit men ejendommens. Tag fat i LLo og hør hvordan de forholder sig til sagen. Der er jo ingen ide i at du "spærre" problemet inde. Det bliver ejendommen jo ikke bedre af. Var det ikke en andelslejlighed?

Potentielt var det vel et punkt på næste generalforsamling i foreningen?

God fornøjelse med dit projekt.


Med venlig hilsen


Tibberup Høkeren


www.tibberuphoekeren.dk


Hvis skabet har stået tæt op mod væggen er det svært at undgå kondens, især hvis væggen ikke er godt isoleret, generelt er det en dårlig ide at sætte skabe mod ydervægge.
Der er flere problemstillinger som du skal havestyr på inden du går igang:
Isoleringsvæggen som du angiver ser ud til at være lavet af polystyren, ligende plader fra f.eks Knauffdanogibs er kun godkendt til anvendelse i bygninger hvor højeste etage er max 9,6 meter over jorden. Hvis det er som du beskriver at du bor på 4 sal så kan der være et problem allerede her.

Hvis varmvægskonstruktionen ikke bliver lavet rigtigt, vil den virke på samme måde som skabet gjorde, nemlig sørge for at væggen bag den holder en lav temperatur der gør at luftens fugtighed udfældes her.

Alt efter de yderste murstenens beskaffenhed kan du risikere at når du isolerer invendig fra da at murstene frostspringer hvis de kan suge vand og ikke som de er blevet de sidste mange år blevet udtørrrt af den varme der bliver produceret i lejlighederne.

Igen, som der er nogen der skriver, så kan du måske også selv være hel eller delvis ansvarlig for skimmelforekomsten. Idet placeringen af skabet ikke har været helt heldig, kombinere man dette med en ringe opvarmning i rummet, så har man opskiften på hvordan man laver skimmel i en lejlighed. Jeg kender ikke juraen i en andelsboligforening, men gætter på at du vil være at opfatte som en slags ejer af boligen og ved derfor ikke om sagen vil interessere LLO som er en lejer organisation. Men er det som du antyder en problemstilling som berører flere ud over dig selv. jeg vil jeg også give dig det gode råd at diskutere det med dine medejere på en generalforsamling. Hvor det bedste forslag kunne være at lave en udvendig isolering.

Udvendig isolering er i København imidlertid ikke nemt idet der er nogle kulturpaver som udover at de gerne vil bestemme hvordan byen skal se ud (faceadecensur). Ved samme lejlighed bestemmer kulturpaverne hvordan du og tusindsvis af andre Københavnere skal indrette sig og hvor meget de skal betale i varme. Følgen af atmani mange steder i København ikke må lave udvendig isolering vil være:
I må ikke stille skabe og andre møbler op af ydervægge.
I må ikke have billeder eller anden kunst hængene på ydervægge.
I må ikke have fodpaneler på ydervæggene.
Jeres senge må ikke stå op af en ydervæg.
I må ikke selv ganske kortvarrigt stillen noget som helst op af en ydervæg hvis det forhindre at luften kan strømme frit forbi.
I skal leve i en evig angst for at der også i jeres gulvkonstruktioner kan være skimmel forekomst.
I skal betale nogle gigantiske og unødvendige højevarmeregninger.
Sidst men ikke mindst så må i ikke have tapet på ydervæggene og væggene her skalistedet behandles med en speciel maling hvis pris gør at den aldrig bliver benyttet hvis det ikke er sådan at man kan få nogle andre til at betale.

Prøv at lade en af kulturpamperene på rådhuset underkaste sig ovenstående leveregler i en månedstid, så kunne det være at fornuften vil sejre og københavn ikke længere skal udvikle som som en pandang til den gamle by i Århus.

Hvis du vil vide mere om skimmel kan jeg anbefale www.skimmel.dk

Men held og lykke
Allan
Der er noget fundamentalt forkert i din andelsforenings behandling af denne sag.

Grundlæggende (det står i jeres vedtægter) er bygningsdele en del af foreningens ansvar. Du skal derfor under ingen omstændighedder gøre noget selv idet du risikerer at blive erstatningsansvarlig for evt. følgeskader på ydervæggen.

Løsningen skal findes af en proffisionel (med en ansvarsforsikring) og den skal udføres af proffisionelle håndværkere. Det ville være oplagt at behandle emnet på en generalforsamling så en evt. løsning kan blive udført i de berørte lejlighedder. Her går du forinden sammen med de andre "ydervægsandelshavere" og er i nok bliver det ikke et problem.

Et væsentligt argument vil udover indeklima være den varmebesparelse der vik kunne opnås + co2 udslip.

Indtil da er mere varme i rummet og mere udluftning det eneste der kan holde kondensen væk fra ydervæggens overflade.



 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også