Indvendig renovering - pris?

Hej LDS!

Min kæreste og jeg overvejer et huskøb. Huset er af ældre dato og alle indervægge er beklædt med celutex-plader. Stueplan er omkring 110m2 og der er en 1. sal. Det er usikkert hvor meget isolering, der er i stueplanet. På 1. salen er der INGEN isolering mellem tagkonstruktionen og væggene  

Loftet i stueplanet er fint og det vil vi bibeholde som det er.

Da vi ikke har nogen håndværksmæssig baggrund vil jeg høre om der er nogle herinde, der vil give et løst slag på tasken over, hvad det vil koste at:

- udskifte alle eksisterende vægge fra celutex til gips
- efterisolere alle vægge og loft

Selvom vi ikke har nogen håndværksmæssig baggrund kan vi dog godt finde ud af at sætte gipsplader op, spartle samt grunde og male så det vil vi ikke betale os fra.

Det vil være meget prisværdigt hvis der er en venlig sjæl, der samtidig kort vil beskrive hvad der skal laves, fra det tidspunkt mellem celutexpladerne er fjernet til der skal sættes gipsplader op. Det er nemlig denne proces vi højst sandsynligt vil betale os fra. Min forestilling er at der skal nye lægter op, som gipspladerne skal sættes op på (?) samtidig med der skal efterisoleres.

Det var mange spørgsmål og de er sikkert ikke helt lette at svare på, når der er en række ubekendte faktorer men prøv alligevel.

Tak for jeres tid.

Mvh
Morten & Lene

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Før det første bør i nok overveje om der ikke skal udføres en hulmursisolering frem for indvendig isolering, dette ville være billigere og mere effektivt.

Nu skriver du alle vægge og lofter, er huset et 1 plans hus med gitter spær konstruktion, eller er det en hus med højere rejsning?

Er det el installationer i dine indvendige lette vægge, skal du have en elektriker henover også, ligeledes hvis der er monteret radiatorer på de vægge hvor der sidder bløde plader.

Umiddelbart skal dine lette indervægge jo bare ned, erstattes med en stålskelt med isolering, så der kan monteres en damspærre og 2 lag gips igen.

Ikke det helt store arbejde i det, men skal el og måske vvs ind over også, koster det jo hurtigt en del mere jo.
Det der løber sgu op. Sådan som jeg læser det, kan der blive en del arbejde især med 1 salen. Sådan som jeg læser det, er der garanteret banket plader på skråvæggene ud mod tagkonstruktionen og ingen isolering i - har selv lige været med til at lave en 1 sal i Allerød med samme opbygning. Når man så river ned, skal man sikre sig afhængig af tagkonstruktion om det er tæt, så der kan ligges isolering i og dampspærre - uden at der kommer fygesne ind. Spærene er garanteret ikke voldsomt tykke, så hvis man bare skulle nøjes med 200-250 mm i, skal du garantert påfore de nuværende spær med ekstra træ og på den måde garanteret også rette op.
Og så er der som Koluda siger, EL og VVS som hurtigt løber op når man først går i gang og vil have ekstra kontakter etc. Nedenunder bliver der jo også noget arbejde. Er der et køkken hvor man også vil gøre det samme, skal det jo ned først - og vil man sætte det op igen... Lysninger til vinduer skal også laves. Og så vil jeg nok bruge en gang spån og herefter gips oven på i stedet for to lag gips - så fladskærmen kan komme op og hænge med brug af en gang almindelige træskruer:-)

Og selv om man siger at man sagtens kan spartle, male og sætte filt op uden håndværksmæssig baggrund, er det jo til dels også rigtigt. Men har du et helt hus og har du kun prøvet det nogle få gange, er det altså en kæmpe opgave. Spartling nogle gange, slibning med girafsliber, forankringsgrunder, filt, fuge rundt i alle samlinger, maling. Og det er slutproduktet man her står med, så alt kan ses. Så hvis man ikke har tålmodighed, får man et lorte resultat. En maler eller en god øvet gør de ting 5-10 gange hurtigere end den uøvede. Jeg skal ikke skræmme jer, men jeg taler af erfaring når jeg siger tingene griber om sig, så tænk jer om og ha det økonomiske på plads og så al den energi i kan mønstre. God vind med jeres projekt.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
@Kouldabyg

Jeg ved ikke helt præcis hvilken tagkonstruktion der er tale om, men du kan se huset her: http://www.danbolig.dk/privat/sog-bolig/resultat/vis-bolig.htm?propertyid=90186-SSR&brokerid=009&address=bredholtvej&searchtype=1

Ligeledes ved jeg ikke hvordan el-installationerne lavet men jeg ved dog at det er de gammeldags stof-ledninger der er lagt ind.

@Anders

Ja, jeg er ret sikker på at pladerne er banket direkte op på tagkonstruktionen uden nogen form for isolering imellem. Ydermere er der et par små-huller mellem tegl'ene der skal tætnes. Dette ser jeg dog som et mindre problem forudsat der ikke er nogle følgeskader på baggrund af dette.

Jeg har noteret mig dit vink med en vognstang omkring spartlearbejdet

Men hvad kan dette løbe op i? 150.000? Eller nærmere 300.000?
Et rigtigt godt og solidt hus i har udset jer der, blev helt misundelig...

Det er med garanti hanebåndspær.
Er der udnytte 1.sal på huset ?
Hvis ja, forventer i denne nedtaget og renoveret senere hen ?

Umiddelbart skal både el og VVS flyttes, der er rigtigt mange vinduer i stueetagen som skal flyttes ud på den nye væg, umiddelbart vil jeg tro det er trægulve på bjælkelag i huset, og alle jeres varmerør ligger derfor under gulvet, og derfor nok ikke lige til at få flyttet ud fra væggene, disse gulve kan også forventes at være uisoleret, som minimum skal de yderste brædder optages hvis VVS installationen skal rykkes ud til den nye væg.

Var det mig der skulle købe dette hus, have jeg grebet det sådan her an.

Optaget alle gulvene i huset
Udlagt 300mm isolering og støbt nye gulve evt. med gulvvarme i hvis dette ønskes.
Hvis ikke der er hulmurs isoleret så ville jeg få klaret dette, frem for at rejse nye indervægge, ellers ville der blive rejst et stålskelet indvendigt med 100 mm isolering i, og herefter 2 lag gips.

Angående gulvet/loftet mellem stueetagen så ville jeg intet gøre her, hvis 1.salen senere skulle renoveres, er der ikke 1.sal på huset, havde jeg optaget gulvet på 1.salen og udføre isolering af bjælkelaget, og klargjort til evt. kommende 1.sal.

Men så er huset også genemgået så godt som muligt, og man vil senere hen ikke fortrude at man måske sparede nogle steder, for undertegnet selv gjorde da jeg satte vores eget hus i stand, men af økonomiske årsager, måtte jeg prioritere lidt dengang.

Alternativt kunne VVS installationen flyttes til skunkene på 1.salen, og de gamle rør kunne derfor sløjfes under gulvene, så ville man kunne undgå at røre ved gulvene, men så vil gulvene hvis uisoleret så bare fremover være den del sluger en del af varmen, hvilket jo er lidt det man vil undgår i forbindelse med en efterisolering.

Umiddelbart så når i langt med 300.000,- også selvom vi måske snakker optagning af gulvene, samt støbning af nyt.
Men kommer jo også an på hvad jeres ønsker er.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også