Hjemmeside for it-analfabeter

Jeg har været igang med at søge på hjemmesider her på Forum, men alt hvad jeg læser om af forslag, forudsætter at man i det mindste skal studere bøger osv i et vist omfang.
Det går ikke for mig, idet jeg dratter i søvn efter at have læst en halv side, af den slags materiale.

Mit problem er at jeg skal bruge en lille hjemmeside til en støtteforening med meget begrænset antal medlemmer, og derfor heller ikke ret mange penge.
Yderligere kompliceres sagen af at jeg er total it-analfabet og aner ikke, hvad der menes med f.eks. HTML koder, som man ofte støder på.

Jeg har så fået oplyst at det der hedder noget i retning af 123-hjemmeside skulle være for en type som mig, men jeg kender ikke nogen som kan bekræfte det.
Det jeg skal frem til, hvis overhovedet, er noget der kan betjenes ca. på samme måde som man sopm bruger her på sitet gør. Det er hvad mine begrænsede evner måske kan række til.
Er der nogen som har et forslag til noget, som selv jeg skulle kunne tumle? og hvor man ikke hele tiden, bliver ladt i stikken.

Siden skal bruges til at komunikere med omverdenen, evt. også i blogform.
Der skal kunne omtales arrangementer og sættes billeder ind i sådanne omtaler.
Evt. et forum senere.
Den skal gerne kunne indeholde en netbutik med autoriseret betalingsmodul med PBS
Endelig er det ønskeligt med en gallerifunktion, men det kunne jo klares med en henvisning til f.eks. Picasa.

Hvis nogen vil byde ind, så husk på, at I må ikke forudsætte en vis grundviden. Det eksisterer slet ikke. Det skal virkelig være noget for idioter beregnet.

Med venlig hilsen
ktm

 

19 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
prøv one.com dem bruger jeg det koster 135 kr pr år incl moms + 75 kr til dk hostmaster
her kam man tilføje blog, fotogalleri og en trin for trin opretellese af hjemmeside online.
kik evt på pmlsupport.dk det klappet jeg sammen på 15 min incl foto
ktm... prøv at tjekke min Solus 24 side... hvis du kan bruge noget i den stil, kan jeg lave det for dig... helt gratis... fordi jeg er i godt humør i dag

Så giver jeg dig et brugernavn og et kodeord, og så kan du selv vedligeholde siden.

Og så er du velkommen til at stille spørgsmål, hvis du skulle gå i stå....

Det må da være dagens tilbud, eller?

 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Det var da noget af et flot tilbud, JBR  Tak for det. Det møder man da ikke hver dag!

Jeg ser at adr.slutter med webs.com. Skal den hedde sådan, eller kan man bruge en alm f.eks.dk?
I højremargenen er overskrifterne på engelsk, f.eks. Recent Photos osv. Kan man udskifte dem til dansk?
Kan man tilknytte e-mailkonti til denne hjemmeside og hvis de kan, kan de så administreres fra f.eks. MS Outlook?
Vil man kunne tilknytte et betalingsmodul fra PBS ifm en e-handelsside?
Jeg ser at folk ikke selv lægger annoncer op på siden. Er det fordi folk ikke selv kan eller må?

Der er godt nok mange glimrende skabeloner og faciliteter, men desværre er alt på engelsk, som ikke er min spidskompetance. Så går det bedre med Vestsjællandsk!

Jeg og en "kollega" er ved at studere mulighederne, så mit gamle hovede er ved at revne!

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej ktm... hvis alt skal være gratis, så skal den hedde .webs.com

Og ja, det er rigtigt, at det meste er på engelsk.
Det betyder også, at man arbejder på engelsk i vedligeholdelsen af siden.

Man kan godt lave en .dk adresse, men det skal man så betale for.

Man kan godt tillade at forskellige personer selv laver indlæg og lægger billeder op.

Men jeg vil nok ikke anbefale dig, at tage mod mit tilbud, hvis du ikke er "småskrap" til engelsk.

Så vil jeg mene, at du er bedre stillet med 123-hjemmesiderne... de er lette at have med at gøre, men har ikke alle de funktionaliteter du efterlyser.
Jeg har selv haft et par sider på 123... det er meget let at arbejde med.

Jeg skal prøve at finde en god pris hos min bror, som designer hjemmesider med on-line salg m.v.
Men jeg er bange for, at det er lidt pebret... jeg skal se, hvad jeg kan gøre.


 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Har så lige haft fat i brormand.

Det du har fat i er noget af det der koster lidt "jetjawer"...

F.eks. PBS aftale. Alene det er en udgift på ca. 2500 Kr. pr. år, uanset omsætning i e-butikken.
Yderligere koster det en vis procentsats, pr. transaktion.

Hans umiddelbare bud, på en side, med de funktionaliteter du taler om, er ca. 20.000 Kr.
Dertil kommer de nævnte afgifter til bl.a. PBS og webhosting, m.v.

Så jeg mener du skal droppe tanken, hvis det kun er til et begrænset antal brugere du skal have en hjemmeside til.

Så måske er det alligevel ikke så tosset, med 123 siderne, kombineret med salg via mail.

Alternativt er der en side, hvor man kan få de funktionaliteter, som du efterlyser, for en rimelig pris. men så skal du lave det selv...
www.one.com

 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Annonce
Jeg er nok også selv ved at være fremme ved det, som pml36 foreslår, nemlig one.com, som burde kunne være vejen frem for mig.
Jeg føler mig ikke så stiv i IT-engelsk, så jeg tør binde an med det.
Det kommer en del bag på mig, at det dog ikke er dyrere ved PBS end 2-3.000 kr. Jeg mente det var meget dyrere!
Det er ikke fordi jeg/vi skal sælge varer, men det skal bruges til et tilmeldingssystem til arr., som jeg i øvrigt tidligere har vrøvlet om her på sitet. Hvis vi/jeg kan få det til at fungere, er det måske noget jeg kan kradse lidt ussel mammon ind på, ved at lade andre bruge det. Der findes simpelt hen ikke noget tilmeldingssystem af den slags i hele den store, vide verden. Alle vegne, hvor jeg spørger, kigger folk på mig, som jeg lige er ankommet fra Mars., når jeg vrøvler om det. Kun folk der har prøvet at stå for en smule komplicerede tilmeldinger, begriber lidt af, hvad det er jeg vrøvler om, men det gør de så til gengæld også.
Jeg har godt hørt om, at det er ikke bare lige at få en proff. til at lave en hjemmeside, så det kommer ikke helt bag på mig. Men omvendt er der sgu også meget væsen i blot at sætte sig lidt ind i sagerne. Jeg har faktisk brugt hele dagen på dette her.

Med venlig hilsen
ktm

 

hej ktm.
Hvis du synes du har brugt megen tid allerede, vil jeg anbefale dig at droppe ideen. Alene det at skulle definere, hvad en side skal kunne helt præcist og ned til mindste detalje, er uhyre tidskrævende. Dette er erfaringer fra job. Privat kender jeg kun til det jeg har brugt til min egen side, og det program fås ikke mere. Det jeg tænkte på, var om du kunne lave det ikke økonomiske på en af de " let forståelige måder" og det er det virkeligt, og så måske ha shoppen for sig selv. Alt hvad der kan tilgås ude fra, vil være under konstant angreb fra hack/spam mm. De gratis sider har som regel ikke mulighed for at linke ud fra, Det er lidt lissom at ta på tur i en dødsdrom, man kommer ikke rigtigt nogen vegne. Om man så kan leje sig ind i et "betalingscenter" ved jeg ikke.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Skrevet af lynæs på 15 feb 2010 23:05
hej ktm.
Hvis du synes du har brugt megen tid allerede, vil jeg anbefale dig at droppe ideen. Alene det at skulle definere, hvad en side skal kunne helt præcist og ned til mindste detalje, er uhyre tidskrævende. Dette er erfaringer fra job. Privat kender jeg kun til det jeg har brugt til min egen side, og det program fås ikke mere. Det jeg tænkte på, var om du kunne lave det ikke økonomiske på en af de " let forståelige måder" og det er det virkeligt, og så måske ha shoppen for sig selv. Alt hvad der kan tilgås ude fra, vil være under konstant angreb fra hack/spam mm. De gratis sider har som regel ikke mulighed for at linke ud fra, Det er lidt lissom at ta på tur i en dødsdrom, man kommer ikke rigtigt nogen vegne. Om man så kan leje sig ind i et "betalingscenter" ved jeg ikke.


Jeg har ved tidligere lejligheder over flere år i andre sammenhænge leget med disse tanker, så jo jeg ved godt at det kræver uendelig meget tid, i stil med alt andet IT-biks

Derfor ved jeg i grunden nogenlunde, hvad en hjemmeside skal kunne. Det med hack/spam skal jeg straks indrømme, at jeg kender ikke en døjt til. Det er selvfølgelig meget uheldigt ifm betalingsmodul. Det vil jeg tage en drøftelse med PBS om, hvor jeg er i den gunstige situation, at jeg kender en medarbejder der inde, som kan guide mig til de rette og flinke folk der.

Det bekymrer mig en del, at man ikke kan linke til andre sider fra sådanne mere eller mindre gratis sider. Det skal der bores i, idet det er meget nødvendigt at kunne. Det er rent faktisk et must. Man kan selvfølgelig altid bare skrive linket og så leve med at det ikke er "levende", men det er noget biks.

Det ville helt klart være en fidus, hvis man kunne leje sig ind ved en, der allerede har systemt, men det kræver så at man kan linke til det. Det er nok værd at forfølge den tanke.
Det åndssvage er bare, at  der ikke er et fællesklubligt system, der kan tumle dette, idet alle klubber har det selvsamme kval, når blot man har nogenlunde store arrangementer. Bare man har f.eks. 100 deltagere, og der er 5-10 tilvalgsmuligheder, er det jo et mareridt at holde styr på sagerne.

Jeg gør nok det, at jeg starter op med en ren privat side, hvor jeg kan kvaje mig, inden jeg går i luften med noget mere officielt, hvor andre kan geråde i kvaler pga mine dumheder.

Med venlig hilsen
ktm

 

jeg underviserer af og til på AMU kurser i IT. Her bruger vi til de "IT svage" en side der hedder: www.bricksite.dk
Her kan du lave 10 gratis sider, al support er på dansk, 99,- Kr og du har et dansk DK domæne, der ligger dansk sporgede video vejledninger, du lan lave et produktkatalog gratis etc.
Se evt en demo side vi kører: www.bricksite.dk/traverup siden er lavet på et par timer, der er google optimering - individueller meta osv. osv.
serveren er ikke superhurtig, men det er ok til langt de flestes behov. OG NEJ jeg har intet med bricksite at gøre, men mener det er ok og gratis til spørgerens formål - det tager 2 min at oprette sig som kunde

Kun perfekt er "godt nok"

Skrevet af ktm på 15 feb 2010 23:49

Det bekymrer mig en del, at man ikke kan linke til andre sider fra sådanne mere eller mindre gratis sider. Det skal der bores i, idet det er meget nødvendigt at kunne. Det er rent faktisk et must. Man kan selvfølgelig altid bare skrive linket og så leve med at det ikke er "levende", men det er noget biks.

www.webs.com er der ingen problemer med at linke til andre sider, uden for selve sitet. Så det behøver du ikke bekymre dig om.

Det kan du forvisse dig om ved at prøve denne side:
http://solussiden.webs.com/linkstilandresider.htm

Har iøvrigt aldrig oplevet, at jeg ikke kunne linke til andre sites, fra de applikationer jeg har benyttet, i forbindelse med opbygning af gratis internetsider.

 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Der er yderligere 9 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis