Byg selv et lille "hus"??

Hejsa :-) Jeg går og leger lidt med tanken om at eje en kolonihave, når det nu engang bliver sommer. Og da jeg ikke gider smide som mange penge efter det, tænkte jeg at jeg da bare kunne købe en grund uden hus, og så bygge et selv og gøre det til et mindre projekt. Huset skulle ikke bruges til beboelse, men nærmere til opbevaring af ting. Det skal dog ikke forveksles med et skur, da det gerne skulle kunne holde både vind og vand ude. Huset skulle også gerne blive stående et stykke tid, så det skal have et solidt fundament og et godt tag. Der skal ikke være flere rum, men bare et stort. Huset skal ikke være større end små 15-20 m2. Kan nogen fortælle mig ca. hvor meget arbejde det kræver at bygge et sådant hus? Og måske en ca. pris? Og det kunne være super fedt, hvis nogen også havde nogle tips til hvordan man gør det bedst.. På forhånd mange tusind tak Jacob
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det kan gøres ret simpelt og relativt billigt. Jeg har tegnet et skur/udhus/værksted som hovedsagligt består af x-finér, 45x95 reglar på 240cm, glas og trapezplader.
Reglerne samles i rammer på 240x249cm, beklædes med krydsfinér, evt. isolering og en trapez (eller bitumen?) yderst. Rammerne boltes sammen, så mange man har lyst til, i een retning. Mit skur var lukket på en langside samt begge korte og med glas på hele den modsatte langside.

(priser hentet fra nettet)
En ramme:
7 reglar - 180 kr.
2 pl. x-finér/OSB - 300 kr.
bitumen - 270 kr.
95mm isolering - 250kr.
vindpap - 80kr.

Glas (pris fra interglas.dk)
240x240cm - 2.292,48

Til et hus på 24m2 skal du bruge 4 rammer til langside, 2 til de korte sider og 4 til tag, altså 10 rammer og 4 stykker glas. Det bliver godt 20.000. Det er uden fundament, bolte, skruer og beslag. Man kan udvide eller trække fra som man har lyst. 1000kr. pr. m2 lader det til at kunne gøres for. Jeg ved ikke om det er vanvittig billigt, men det er simpelt.

mvh.
Karsten Hammer Hansen
Arkitekt, cand.arch

Det er rimeligt vejledende, så du skal nok ud og investere i lidt andre småting.. men i udgangspunktet er det ikke helt ved siden af.
Du kan jo lægge ting til.. såsom ekstra isolering i gulv, vægge og loft og dampspærre. planke-/betongulv, gips på indervæggene, etc.
Hvis du ikke tror rammen er stiv nok kan man lægge et kryds ind i patentbånd. Gulv og tag skal måske også dimensioneres lidt anderledes og måske vil du have fald på taget, udhæng etc.

Systemet var tænkt således at jeg ville lave en stor skabelon i krydsfinér og træ, hvor reglarne kunne lægges i og skydes/skrues sammen. Dernæst montere x-finér, vende den om, lægge isolering i, vindpap, afstandslister og til sidst facade. Gentage 9 gange og til sidst bolte det hele sammen på et støbt fundament.. Jeg er ikke helt kommet så langt, endnu!

Jeg burde have nogle tegninger liggende som du kan få, med forbehold for at de måske ikke lige er tegnet helt færdig.

mvh.
Karsten Hammer Hansen
Arkitekt, cand.arch

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis