Har et problem med filten, som jeg lige fik sat op i aftes.
Jeg har på væggen blændet en dør for et par måneder siden. Jeg fuldspartlede væggen og opdagede et stykke tid efter, at der kom en revne op ad væggen i den ene side, hvor den blændede dør er. Spartlede revnen til og sleb, men revnen dukkede op igen. En meget fin revne på ca. 1,50 m fra gulv og opefter.
Da revnen som nævnt er meget fin og tynd, gik jeg ud fra, at det ikke ville betyde noget at sætte filt henover, andet end at revnen så blev skjult. Men allerede kort tid efter filt var sat op, boblede filten op langs hele revnen.
Hvad skal jeg gøre? Kan jeg slibe filten ned og spartle hen over og derpå male? Problemet er jo så, at revnen jo kommer igen op gennem spartlingen.
Kan jeg slibe ned og derefter male hen over. Måske er malingen mere elastisk end spartel?
Jeg aner det ikke, men er dødærgelig over det. Kan nogen hjælpe?